Selskabet accepterer investeringer på mindre end DKK 750.000 i de enkelte alternative investeringsfonde. Dette udgør ulovlig markedsføring over for detailinvestorer.
Det er et væsentligt investorbeskyttelseskrav i lovgivningen, at selskaber, der forvalter alternative investeringsfonde over for detailinvestorer, skal have tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde og desuden have særskilt tilladelse til at markedsføre sig over for detailinvestorer.
Finanstilsynet har derfor påbudt selskabet straks at ophøre med den ulovlige markedsføring af alternative investeringsfonde.[1]
Finanstilsynet har desuden påbudt selskabet at søge om tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde[2], samt særskilt tilladelse til at markedsføre andele i alternative investeringsfonde overfor detailinvestorer[3], hvis selskabet vil fortsætte med de nuværende aktiviteter.
[1] Jf. § 5, stk. 4, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
[2] Jf. § 11, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
[3] Jf. § 5, stk. 4, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.