Undersøgelsen blev gennemført i henhold til § 46 f, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 21. juni 2024 med senere ændringer. EU's sanktioner fremgår af Rådets Forordning 833/2014 af 31. juli 2014 (konsolideret).
Sammenfatning og risikovurdering
Virksomheden er et af de største forsikringsselskaber i Norden. Selskabet tilbyder en bred vifte af forsikringsløsninger til både privatpersoner og erhvervskunder, herunder bilforsikring, husforsikring, rejseforsikring og erhvervsforsikringer.
Finanstilsynet vurderer, at den iboende risiko for, at virksomheden bryder sanktionerne mod Rusland, er lav. Finanstilsynets vurdering er særligt baseret på virksomhedens kunder og produkter.
Undersøgelsen har på det foreliggende grundlag ikke givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner.