Dansk Arbejdsskadesikring Agentur skal blandt andet orientere kunderne om at:
- Dansk Arbejdsskadeforsikring har fået et påbud fra Finanstilsynet, som pålægger virksomheden at orientere kunderne om den uretmæssige bidragsopkrævning til Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber på vegne af, AXA France Vie, som Dansk Arbejdsskadeforsikring formidler forsikring for.
- AXA France Vie, frem til den 1. juli 2023 ikke har kunnet optages som medlem i Garantifonden for skadesforsikringsselskaber, og at Dansk Arbejdsskadeforsikring derfor uretmæssigt har opkrævet bidrag fra sine kunder i perioden fra 1. januar 2022 til 1. juli 2023 uden at kunne indbetale disse til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.
Finanstilsynet understreger desuden, at det er ukorrekt, når Dansk Arbejdsskadeforsikring i mailudkastet til kunderne anfører, at Finanstilsynet har fastslået at jeres virksomhed under vores forsikring har været bidragsfri i denne periode”. Der er ikke tale om, at de har været bidragsfri, men at de ikke har været dækket af ordningen i perioden og først blev omfattet heraf med den ændring, der trådte i kraft 1. juli 2023.
Dansk Arbejdsskadeforsikring skal senest den 26. september 2024 underrette Finanstilsynet om, hvordan påbuddet er efterlevet.
Finanstilsynet skal desuden gøre opmærksom på, at Dansk Arbejdsskadeforsikring i medfør af § 26, stk. 1, jf. stk. 2, i lov om forsikringsformidling, er forpligtet til hurtigst muligt at berigtige misvisende eller ukorrekte oplysninger, som virksomheden har givet til Finanstilsynet. Denne bestemmelse er strafbelagt
efter § 42, stk. 3, i lov om forsikringsformidling.
Læs hele påbuddet