Redegørelse om inspektion af Danske Bank Sveriges nedskrivninger på udlån til erhvervs- og privatkunder

08-05-2024

Finanstilsynet gennemførte i december 2023 en inspektion af Danske Bank Sveriges nedskrivninger på eksponeringer mod erhvervs- og privatkunder, herunder svenske kunder der håndteres i Danmark.

 

Sammenfatning og risikovurdering

 

På inspektionen gennemgik Finanstilsynet 48 erhvervskunder og 31 privatkunder. Stikprøven omfattede alene få større ejendomskunder og nogle mindre ejendomskunder. Der kan derfor ikke på grundlag af inspektionen konkluderes på bankens risiko i forhold til svenske ejendomsselskaber.

Banken manglede i for mange tilfælde at konstatere, at der var indtrådt objektiv indikation for kreditforringelse (OIK). Det gælder således for henholdsvis 16 pct. og 18 pct. af de gennemgåede erhvervs- og privatkunder. Stikprøven er dog ret beskeden, så usikkerheden på tallene er tilsvarende stor. For enkelte af både erhvervskunder og privatkunder var nedskrivningerne for små. Bankens kollektive nedskrivninger fører dog til, at der ikke er anledning til at konkludere, at der generelt er et behov for mernedskrivninger.

Blandt privatkunderne med OIK manglede banken for knap halvdelen af dem at registrere alle årsager, som førte til OIK.

Endeligt konstaterede Finanstilsynet, at bankens økonomiske oplysninger om dens privatkunder var utilstrækkelige. I de fleste tilfælde havde banken ikke indhentet opdatererede oplysninger om kundens økonomiske forhold. Det var til trods for, at flere kunder over en længere periode gentagne gange havde været i restance. Banken har derfor fået et påbud[1] om at sikre, at banken i tilstrækkeligt omfang får fulgt op på svage svenske privatkunder og indhentet opdaterede oplysninger om deres økonomiske fo

[1] Jf. ledelsesbekendtgørelsens bilag 1, nr. 21, c.

 

Senest opdateret 08-05-2024