Sagsfremstilling
I forbindelse med Finanstilsynets temaundersøgelse om værdiansættelse af alternative investeringer i pensionssektoren bad Finanstilsynet med brev af 29. maj 2020 om en redegørelse for virksomhedens værdiansættelse af alternative investeringer under COVID-19 indenfor private equity, kredit, infrastruktur og ejendomme i perioden ultimo 2019 og frem til 31. juli 2020.
Med brev af 29. marts 2021 stillede Finanstilsynet supplerende spørgsmål til virksomhedens værdiregulering af private equity, kredit, infrastruktur og ejen- domme, som var foretaget i april og maj 2020, samt til virksomhedens metoder og processer, som skulle sikre værdiansættelse til dagsværdi i denne periode.
Finanstilsynet har på den baggrund konstateret, at virksomheden har foretaget ekstraordinære negative værdireguleringer i marts på private equity og illikvid kredit, i takt med faldet på de noterede markeder. Finanstilsynet har endvidere konstateret, at virksomheden ikke foretog ekstraordinære positive værdireguleringer i april og maj på private equity og illikvid kredit, hvor de noterede markeder allerede var begyndt at vise væsentlige stigninger. Virksomheden foretog først positive værdireguleringer for private equity, illikvid kredit og ejendomme i juni 2020 i forbindelse med kvartalsafslutning.
Læs hele afgørelsen.