Indledning
Finanstilsynet har i januar 2018 foretaget en undersøgelse af Danex Money Exchange & Travel ApS med henblik på at vurdere, om selskabet overholder gældende regler på hvidvaskområdet.
Sammenfatning af undersøgelsen
Danex Money Exchange & Travel ApS har en begrænset tilladelse til at udøve pengeoverførselsvirksomhed og gennemfører udelukkende transaktioner til Irak. Derudover baserer selskabets forretningsmodel sig på valutaveksling, pengeoverførselsvirksomhed som agent for Western Union samt salg af rejser.
Den gennemførte inspektion har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger. Inspektionen har alene givet Finanstilsynet anledning til at meddele et antal straksforbedringer i relation til selskabets risikovurdering og politikker, procedurer og kontroller.