Afgørelse om regnskabskontrol af Danske Andelskassers Bank A/S’ årsrapport for 2016

26-01-2018

Finanstilsynet giver påbud om, at Danske Andelskassers Bank skal rette fejl i bankens årsrapport for 2016.

 

Finanstilsynet har foretaget en regnskabskontrol af Danske Andelskassers Banks årsrapport for 2016. Ved regnskabskontrollen fandt Finanstilsynet en række fravigelser fra regnskabsreglerne. Finanstilsynet har ved sin vurdering af de enkelte fravigelser lagt vægt på, at der er forholdsvis mange fravigelser, som samlet set er væsentlige, og dermed udgør fejl.

 

Finanstilsynet vurderer, at banken mangler at give korrekte og fyldestgørende oplysninger om følgende:

  • likviditetsrisiko

  • kreditrisiko

  • markedsrisiko

  • pengestrømsopgørelsen

  • afgiven sikkerhedsstillelse

  • anvendt regnskabspraksis om måling af indlån og udlån ved første indregning

  • hoved- og nøgletalsoversigt for koncernen

  • transaktioner med nærtstående parter.

 

Læs hele afgørelsen her.

 

Senest opdateret 26-01-2018