Risikobillede
Finanstilsynet har den 16. juni 2016 påbudt ADmire ApS om straks at ophøre med at udbyde produkterne Carepack 2 og Carepack 3, indtil ADmire ApS har opnået forsikringsafdækning i et registreret forsikringsselskab, eller opnået tilladelse som forsikringsselskab, jf. § 14 i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet har vurderet, at ADmire ApS har udøvet forsikringsvirksomhed for så vidt angår de udbudte produkter, Carepack 2 og Carepack 3, uden den nødvendige tilladelse fra Finanstilsynet, jf. § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015 af lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynets orientering sker i overensstemmelse med § 354 b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Denne hjemmeside benytter cookies fra tredjepart til besøgsstatistik. Vælger du "Accepter alle", giver du samtykke til at tredjepartsservices må gemme oplysninger om dit besøg. Læs mere om cookies