Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 25, stk. 1 og stk. 4, og § 34, stk. 2 – L’EASY A/S

25-09-2014

Bødeforelæg vedtaget, Finanstilsynets beslutning af 16. juli 2013

L’EASY A/S har fået en bøde på 700.000 kr. for overtrædelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).

Finanstilsynet politianmeldte den 16. juli 2013 D:E:R A/S for at have udøvet virksomhed med udlån og finansiel leasing i perioden 1. marts 2006 til 20. august 2012 uden at være registreret hos Finanstilsynet, jf. hvidvasklovens § 34, stk. 2, samt for i samme periode at have undladt at have udarbejdet tilstrækkelige skriftlige interne regler og have undladt at sikre, at D:E:R A/S’ ansatte var bekendt med de pligter der følger af hvidvaskloven, jf. hvidvaskloven § 25, stk. 1 og 4.

L’EASY A/S har den 27. august 2014 vedtaget et bødeforelæg fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet på 700.000 kr.

Ovenstående er offentliggjort i henhold til § 34 c, stk. 3, i hvidvaskloven.

Senest opdateret 25-09-2014