Bestyrelsen og direktionen for
Fionia Bank A/S
Vestre Stationsvej 7
5100 Odense C
Udsættelse af frist til opfyldelse af solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124
I brev af 31. august 2009 meddelte Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed § 225 Fionia Bank A/S en frist til den 30. september 2009 til opfyldelse af solvenskravet i lov om finansiel virksomhed § 124.
[Udeladt]
På denne baggrund har Finanstilsynet besluttet at imødekomme bankens anmodning om udsættelse af fristen for opfyldelse af solvenskravet. Finanstilsynet skal i henhold til lov om finansiel virksomhed § 225 derfor meddele banken en forlængelse af fristen til at opfylde solvenskravet til fredag den 30. oktober 2009, kl. 10.00. Finanstilsynet vil tage stilling til en eventuel fristforlængelse, såfremt banken anmoder herom.
Denne afgørelse kan, senest 24 timer efter at afgørelsen er modtaget, indbringes for Erhvervsankenævnet, Kampmannsgade 1, Postboks 2000, 1780 København V, tlf. 33 30 76 22, jf. § 372, stk. 2 og § 246, i lov om finansiel virksomhed. Det er forbundet med et gebyr at klage til Erhvervsankenævnet.
Da denne afgørelse er truffet af Finanstilsynet som en uopsættelig sag, der ellers skulle have været forelagt Det Finansielle Virksomhedsråd, er det udgangspunktet efter lov om finansiel virksomhed § 354a, at afgørelsen offentliggøres. Offentliggørelsen kan udskydes, hvis banken mener, at en offentliggørelse kan skade banken. Finanstilsynets offentliggørelse vil afvente en pressemeddelelse fra banken.
Dette brev sendes i kopi til den eksterne revision samt Finansiel Stabilitet A/S.
Kristian Madsen
kontorchef
Jens Østergaard
vicekontorchef