Sagsfremstilling:
En værdipapirhandler henvendte sig til Fondsrådet vedrørende fortolkningen af bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer.
Værdipapirhandleren anmodede om Fondsrådets stillingtagen til, at selskabet påtænkte at anvende § 2, stk. 4, i bekendtgørelsen på samtlige sine kunder. Denne bestemmelse muliggør, at en kunde – såfremt denne som led i sin erhvervsmæssige virksomhed regelmæssigt handler værdipapirer over bekendtgørelsens beløbsgrænser – kan indgå aftale med værdipapirhandleren om, at bekendtgørelsens beskyttelsesregler m.v. i §§ 4-10 ikke finder anvendelse.
Afgørelse:
På denne baggrund udtalte Fondsrådet:
'[Værdipapirhandleren] har ved brev af 19. oktober 2001 anmodet om Fondsrådets stillingtagen til, at selskabet fremover påtænker at anvende § 2, stk. 4, i Fondsrådets bekendtgørelse nr. 429 af 28. maj 2001 om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer på samtlige sine kunder.
Selskabet anfører i sit brev bl.a., at størsteparten af selskabets kunder vil være omfattet af bekendtgørelsens § 2, stk. 4, men at selskabet samtidig har et mindre kundesegment af private formuende personer, der efter selskabets vurdering ikke er omfattet af denne bestemmelse.
Fondsrådet skal i den anledning udtale følgende:
Bekendtgørelsens § 2, stk. 4, har følgende ordlyd:
'En fysisk eller juridisk person, herunder en institutionel investor, der som led i sin erhvervsmæssige virksomhed regelmæssigt handler værdipapirer over beløbsgrænserne i stk. 2, kan indgå aftale med en værdipapirhandler med den retsvirkning, at §§ 4-10 ikke finder anvendelse, uanset af den konkrete værdipapirhandel er omfattet af stk. 2.'
Det er op til den enkelte værdipapirhandler i hvert enkelt tilfælde konkret at godtgøre, og i givet fald dokumentere, at et kundeforhold er omfattet af ovennævnte bestemmelse. Først herefter er der mulighed for ved aftale med kunden at fravige §§ 4-10, således at kunden giver afkald på den beskyttelse, som bekendtgørelsen giver. Der kan dog ikke gives afkald på den beskyttelse, der følger af generalklausulen i § 3.
Fondsrådet finder, at den af selskabet anførte praksis for det mindre kundesegment, der efter selskabets vurdering ikke er omfattet af § 2, stk. 4, vil indebære en overtrædelse af bekendtgørelsens krav til mindre handeler, og at selskabet vil kunne ifalde straf efter bekendtgørelsens § 11.
Det er i den forbindelse efter Rådets vurdering uden betydning, hvorvidt bekendtgørelsen – som anført af selskabet – i nogle situationer kan få den konsekvens, at selskabet er nødt til at give kunderne en bedre pris end den, som selskabet selv kan opnå i markedet, og dermed vil kunne påføre selskabet et tab.
Selskabet anfører endvidere, at medmindre § 2, stk. 4, anvendes i relation til samtlige kunder, herunder det mindre kundesegment jf. ovenfor, vil selskabet ikke i forhold til disse kunder kunne efterleve bekendtgørelsens § 3 om 'best execution'.
Fondsrådet skal i den forbindelse bemærke, at bekendtgørelsen ikke pålægger en værdipapirhandler en kontraheringspligt. Såfremt en værdipapirhandler derimod vælger at kontrahere med en kunde, skal § 3 naturligvis efterleves.'.