Sagsfremstilling:
Finanstilsynet blev spurgt, om det var muligt for et pengeinstitut at fortsætte leverancen af IT-produktion til en anden finansiel virksomhed i en periode af op til 2-3 år efter, den finansielle virksomhed juridisk var udskilt fra den koncern, som pengeinstituttet også var en del af. Den finansielle virksomhed ønskedes solgt til en ny ejer.
Der var tale om levering af service ydelser i form af IT-drift af IT-programmer udviklet af pengeinstituttet til brug indenfor den koncern, som pengeinstituttet var en del af. Ligeledes var der tale om levering af ydelser, som pengeinstituttet lovligt kunne levere til andre finansielle virksomheder, indenfor den koncern pengeinstituttet var en del af. Endelig var der tale om levering af en ydelse, som måtte anses naturlig i forbindelse med salget af den finansielle virksomhed fra den koncern, som pengeinstituttet var en del af.
Afgørelse/begrundelse:
Finanstilsynet fandt, at et pengeinstituts levering af IT-ydelser til driften af en finansiel virksomhed, ikke var omfattet af begrebet pengeinstitutvirksomhed i bank- og sparekasseloven § 1, men at det må anses for at være accessorisk virksomhed jf. bank- og sparekasseloven § 1 a stk. 2. Der kunne dog kun leveres IT-drift til andre virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed, der driver virksomhed, som pengeinstituttet selv må drive. Henset til de konkrete omstændigheder krævede tilsynet ikke den accessoriske virksomhed udskilt i et særskilt selskab.
Det forudsattes, at leveringen af ydelserne kunne ske under overholdelse af tavshedsreglerne i lov om finansiel virksomhed § 4-10.