Lov om banker og sparekasser m.v. § 21, BEK om kapitaldækning § 12 - Om kapitaldækning af blandede ejendomskategorier

30-10-2001

Finanstilsynets afgørelse af 30. oktober 2001.

Sagsfremstilling:

Et pengeinstitut har spurgt til kapitaldækningen af ejendomme, der både indeholder beboelse og forretninger, henset til de regler, der følges på realkreditområdet, hvor det gælder, at ejendomme, der består af flere ejendomskategorier, kan vægtes henhold til hovedejendomskategorien, såfremt denne udgør mindst 80 % af bruttoarealet.

Afgørelse/begrundelse:

Finanstilsynet finder, at pengeinstitutter kan følge samme princip som kendes fra kapitaldækningsreglerne på realkreditområdet.

Det vil sige, at blandede ejendomme kan kapitaldækkes efter reglerne for den dominerende ejendomskategori, såfremt denne kategori udgør mindst 80 % af bruttoarealet for hele ejendommen.

Senest opdateret 30-10-2001