Sagsfremstilling:
Et pengeinstitut har forespurgt, hvorvidt en medarbejder, der er omfattet af spekulationsbekendtgørelsen, kan modtage et indløsningstilbud på aktier erhvervet for 2 måneder siden, dvs. før 6-månedersgrænsen i bekendtgørelsens § 6 er udløbet. Alternativet vil sandsynligvis være en tvangsindløsning og pengeinstituttet ønsker oplyst, hvordan en sådan skal behandles i relation til bekendtgørelsen.
Afgørelse/begrundelse:
Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, stk. 3, nr. 7, at undtaget fra forbuddet er "køb efter udtrækning eller indløsning af det samme værdipapir". Dette forudsætter, at indløsning kan finde sted uanset hovedreglen om et 6-måneders forbud mod at afhænde papiret. Indløsning kan lovligt finde sted såvel frivilligt som ved tvangsindløsning.