Pengeinstitutter m.v. - PA - BSL - § 6, stk. 6
Sagsfremstilling:
Et bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut var samtidig bestyrelsesmedlem i et selskab, hvis datter-datterselskab var trådt i betalingsstandsning. Pengeinstituttet havde et engagement med datter-datterselskabet.
Finanstilsynet blev forespurgt, om fit and proper-reglerne omfatter tilfælde som det ovenstående, hvor et bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut ikke direkte deltager i driften af det pågældende selskab, så tilsynet i sådanne til fælde kan kræve, at bestyrelsesmedlemmet udtræder af pengeinstituttets be styrelse på baggrund af disse regler.
Afgørelse/begrundelse:
Finanstilsynet udtalte, at fit and proper-reglerne gælder uanset et bestyrelsesmedlems relation til et selskab. Praksis er, at såfremt der er tale om et bestyrelsesmedlems egne engagementer eller engagementer med virksomheder ejet af bestyrelsesmedlemmer, vil tab påført pengeinstituttet af disse engagementer medføre, at bestyrelsesmedlemmet skal udtræde af bestyrelsen.
I situationer, hvor bestyrelsesmedlemmet deltager i ledelsen af et selskab, er der tale om en konkret vurdering.
Dette medfører, at der konkret vil kunne stilles krav om udtræden, også i tilfælde hvor bestyrelsesmedlemmet ikke deltager i den daglige ledelse. Der vil kunne tænkes situationer, hvor et bestyrelsesmedlem ikke vil blive anset for fit and proper på baggrund af tab medført af et engagement med en virksomhed, som medlemmet har en relation til, uden at denne relation består i at eje eller lede virksomheden.