Nyhedsbrev for kapitalmarkedsområdet – juni 2023

I denne udgave af Finanstilsynets nyhedsbrev for kapitalmarkedsområdet kan du bl.a. blive klogere på, hvornår en information udgør en investeringsanbefaling, og hvilke krav du skal være opmærksom på, når du offentliggør eller udbreder information, der kan kategoriseres som investeringsanbefaling. 

Du kan også læse om, at Finanstilsynet fremover ikke ønsker at få risikofaktorafsnittet ind før første udkast af prospektet. 

Du kan også læse en artikel om annoncering ved udbud af værdipapirer

Desuden kan du læse en artikel om offentliggørelse af intern viden i finansielle rapporter. Her kan du blive klogere på hvorfor Finanstilsynet har præciseret, hvordan udsteder bør offentliggøre intern viden i finansielle rapporter. 

Du kan herudover læse om hvilke oplysnings- og indberetningsforpligtelser en udsteder med registreret hjemsted i Danmark, men som er optaget til handel i et andet EU/EØS-land skal være opmærksomme på. 

Sidst kan du læse om en dom for insiderhandel, hvor en person blev dømt for at have deltaget i insiderhandel efter at have modtaget informationer om den børsnoterede virksomhed fra en bekendt. 

Rigtig god sommer