Generelt om LEI-koder

Information om brug og oprettelse af en LEI-kode

Kontakt


Spørgsmål om LEI-koder skal ske til nedenstående afhængigt af fagområde:


Fuldmægtig

Thomas Falck Jørgensen
+45 29 31 15 20
thof@ftnet.dk

Handel med derivater

Fuldmægtig
Kjersti Simonsen Skotnes
kss@ftnet.dk

 

En virksomhed kan være forpligtet til at have en LEI-kode i henhold til den finansielle lovgivning. Kravet kan gælde både finansielle og ikke-finansielle virksomheder. Kommende EU-lovgivning på det finansielle område vil i stadig stigende grad forudsætte brug af LEI-koder. Pr. 3. januar 2018 træder eksempelvis MiFIR-forordningen i kraft, der medfører, at alle juridiske personer skal have en LEI-kode, inden de køber eller sælger en lang række værdipapirer.

 

Under EMIR-forordningen gælder kravet om LEI-kode for samtlige parter, der handler derivater. Kravet om LEI-kode gælder også for alle virksomheder, der udsteder aktier eller obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked.

 

Se Q&A om LEI-koder.

Hvad er en LEI-kode?

LEI står for Legal Entity Identifier. En LEI-kode er en standardiseret kode på 20 tegn bestående af både cifre og bogstaver. Koden indeholder nøgleoplysninger, der gør det muligt klart og entydigt at identificere virksomheder globalt, og er opbygget således:

1-4: LOU identifikator. 5-6: Reserverede karakterer. 7-18: Enhedsidentikator. 19-20: Verifikation ID

Uanset hvilken virksomhedstype der er tale om – f.eks. en bank eller et forsikringsselskab – vil LEI-koden have samme opbygning og indgå i det samme system.

Virksomhederne vil efter oprettelsen af en LEI-kode have to identifikationsnumre: et CVR-nummer og en LEI-kode. Finansielle virksomheder under tilsyn hos Finanstilsynet vil desuden have et ID-nummer udstedt af Finanstilsynet, der skal anvendes ved indberetning hertil.

Baggrunden for LEI-koder

Som svar på en anmodning fra G20-landene offentliggjorde Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) den 8. juni 2012 rapporten "A Global Legal Entity Identifier for Financial Markets" . Rapporten anførte 15 principper for et globalt LEI-system og 35 anbefalinger for udviklingen af et identifikationssystem for parterne i finansielle transaktioner. Rådets anbefalinger blev godkendt af G20-landene på topmødet i juni 2012.

Formålet med LEI-systemet er at skabe et globalt referencesystem, der entydigt identificerer enhver juridisk enhed. Rådet for Finansiel Stabilitet anbefalede en tredelt struktur for det globale LEI-system (GLEIS):

  • Regulatory Oversight Committee (ROC): Et råd bestående af finansielle tilsynsmyndigheder, der fører tilsyn med systemet i sin helhed.
  • Global Legal Entity Identifier Foundation (GLEIF): En fond, der har til formål at indføre et samlet globalt LEI-system i overensstemmelse med FSB's principper og anbefalinger som godkendt af G20-landene. GLEIF er blevet oprettet som en non-profitfond i Schweiz og opererer under schweizisk lovgivning. GLEIF har det operationelle ansvar for det globale LEI-system og dataene i systemet.
  • LEI-udbydere ("Local Operating Units" - LOUs): Et godkendt organ, der registrerer de enkelte virksomheder i LEI-systemet gennem udstedelse og vedligeholdelse af LEI-koder til omkostningsbaserede priser.

Hvordan får man en LEI-kode?

En virksomhed kan få oprettet en LEI-kode ved at kontakte en LEI-udbyder, som validerer visse oplysninger om virksomheden, inden LEI-koden bliver udstedt. De oplysninger, som udbyderen skal have ved oprettelsen af en LEI-kode, er typisk oplysninger, der er anført i CVR-registeret.

En LEI-kode eller en fornyelse heraf kan rekvireres ved enten at anvende en

  1. Local Operating Unit (LOU), som du kan læse mere om her
  2. Registration Agent, som du kan læse mere om her.

Ved oprettelsen af en LEI-kode kræver nogle udbydere, at virksomheden oplyser et VAT-nummer. I disse tilfælde er det virksomhedens CVR-nummer, der skal oplyses. CVR-nummeret vil nogle steder skulle angives som DK efterfulgt af det 8-cifrede CVR-nummer, dvs. som "DK xxxxxxxx".

Udbyderne af LEI-koder opkræver et gebyr for oprettelsen af en LEI-kode samt et årligt gebyr. 

Særligt for forsikringsselskaber, tværgående pensionskasser og firmapensionskasser

EIOPA har udstedt retningslinjer om brugen af identifikatoren for juridiske enheder (LEI), hvormed de nationale myndigheder opfordres til at anmode forsikringsselskaber og pensionskasser om at oprette en LEI-kode. Med retningslinjerne vælger EIOPA at støtte oprettelsen af et globalt LEI-system, idet harmoniseringen af identifikationskoder på tværs af lande blandt andet vil effektivisere indrapporteringen til EIOPA.

Finanstilsynet har ved brev af 18. december 2014 (se mere her) anmodet samtlige forsikringsselskaber, tværgående pensionskasser og firmapensionskasser om at oprette en LEI-kode og indberette denne til Finanstilsynet. Såfremt et forsikringsselskab er del af en koncern, vil samtlige selskaber i koncernen omfattet af rapporteringskravene i direktiv 2009/138/EF (Solvens II-direktivet) skulle oprette en LEI-kode.

Finanstilsynet benytter en virksomheds LEI-kode ved indrapportering til EIOPA. Virksomhederne skal ved indberetning til Finanstilsynet anvende Finanstilsynets ID-nummer.

Særligt for udstedere, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked

Fra den 1. januar 2017 indførtes i udstederbekendtgørelsen en forpligtelse for udstedere omfattet af bekendtgørelsen til at angive deres LEI-kode ved indberetning af regulerede oplysninger. Hermed blev det obligatorisk for udstedere, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, at anskaffe en LEI-kode.

Udstedere, der har værdipapirer optaget til handel på reguleret marked, skal indsende deres LEI-kode til Finanstilsynet via  post4@ftnet.dk

Baggrunden for kravet er oprettelsen af en europæisk elektronisk adgangsportal for regulerede oplysninger i henhold til gennemsigtighedsdirektivet. Formålet med en europæisk elektronisk adgangsportal er at sikre, at der hurtigt opnås adgang til regulerede oplysninger på et ikke-diskriminerende grundlag på tværs af medlemslandene.

Særligt for juridiske personer, der handler værdipapirer gennem en værdipapirhandler 

Fra den 3. januar 2018 udvides værdipapirhandlernes transaktionsrapporteringsforpligtelse til at skulle indeholde unikke identifikationskoder på kunderne. En værdipapirhandler må i fremtiden kun gennemføre en juridisk persons transaktionsrapporteringspligtige transaktion, hvis den juridiske person har oplyst sin LEI-kode. Hermed bliver det obligatorisk for alle juridiske personer, der ønsker at kunne handle med værdipapirer, at anskaffe sig en LEI-kode. Disse regler følger af MiFIR-regler.

Baggrunden for kravet er at sikre en effektiv markedsmisbrugsovervågning, hvor kundeidentifikationen er ensartet, entydig og pålidelig i hele EU.

 

Bemærk dog, at ESMA den 20. december 2017 offentliggjorde en udtalelse om brugen af LEI-koder for kunder (der er juridiske personer) hos investeringsselskaber. ESMA gav med udtalelsen mulighed for, at det frem til den 3. juli 2018 er muligt for kunder hos investeringsselskaber at handle værdipapirer uden i forvejen at have en LEI-kode. Det forudsætter, at investeringsselskabet inden handlen får al den nødvendige information fra kunden til, at selskabet kan ansøge om en LEI-kode på vegne af kunden, og at selskabet straks derefter ansøger om en LEI-kode på vegne af kunden.