Pensionsmarkedsrådets rapporter

Pensionsmarkedsrådet holdt sit sidste møde og afgav sin sidste rapport i efteråret 2007.

Regeringen besluttede at nedsætte et pensionsmarkedsråd, som opfølgning på en anbefaling fra udvalget om mere demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger m.v., jf. Økonomiministeriets betænkning nr. 1306, december 1995.

Pensionsmarkedsrådet blev nedsat i 1997. Finanstilsynet og Konkurrencestyrelsen virkede som sekretariat for Pensionsmarkedsrådet.

Regeringen valgte siden at revidere Pensionsmarkedsrådets sammensætning og kommissorium som opfølgning på rapporten "Større valgfrihed i pensionsopsparingen", der blev udgivet i maj 2003 af Økonomi- og Erhvervsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Skatteministeriet. Pensionsmarkedsrådet bestod derefter af 16 medlemmer.

Pensionsmarkedsrådet opgave var at bidrage til at holde gang i debatten om åbenhed omkring pensionsinstitutternes investeringspolitik og sikre fortsat fokus på institutternes investeringsbeslutninger samt udviklingen af medlemsindflydelse. Dette skete gennem udsendelse af en række rapporter, som kan ses herunder.

Nedlæggelsen af Pensionsmarkedsrådet blev besluttet i forbindelse med oprettelsen af Penge- og Pensionspanelet ved lov nr. 576 af 6. juni 2007.


15 resultater