Internationale samarbejdsaftaler

En stor del af den nye finansielle regulering kommer fra EU og ideerne støbes i bl.a. Basel-Komiteen. Finanstilsynet arbejder derfor aktivt internationalt og deltager i arbejdsgrupper, høringer, rådsforhandlinger mv.

Finanstilsynet deltager i en række internationale arbejdsgrupper og fora om udformning af regler og standarder på globalt plan på det finansielle område. Tilsynet indgår desuden løbende samarbejdsaftaler med tilsyn i andre lande i og udenfor EU.

Multilaterale aftaler

  

EU-aftaler med ikke-medlemslande.
EU kan indgå aftaler med ikke-medlemslande på områder, hvor der er vedtaget fælles regler i EU.

Der er forskellige typer aftaler:

  • horizontale samarbejdsaftaler
  • associeringsaftaler
  • partnerskabsaftaler
  • samarbejdsaftaler

Aftalerne betegnes tosidede (eller bilaterale), hvis de er indgået mellem EU og et land, der ikke er medlem af EU.

Aftalerne betegnes flersidede (eller multilaterale), hvis de er indgået mellem EU og flere lande, der ikke er medlem af EU.

Disse aftaler har karakter af hensigtserklæringer, og giver normalt ikke virksomheder fra EU-landene konkrete rettigheder i det pågældende land. Tilsvarende opnår de udenlandske virksomheder ikke særlige rettigheder til at drive virksomhed i EU.

EU har indgået disse typer aftaler med en række lande, som søger optagelse i Unionen, lande omkring Middelhavet samt bl.a. Chile og Mexico.

Aftalerne kan søges her via EUR-lex

EU kan indgå aftaler med ikke-medlemslande på områder, hvor der er vedtaget fælles regler i EU.

EU-aftaler:

  • Samarbejdsprotokollen på forsikringsområdet (link)
  • Helsinki-protokollen - CEIOPS WG (pdf)

Andre aftaler

  • Samarbejdsaftale mellem Danmark og Færøerne vedrørende udøvelse af forsikringsvirksomhed, december 2014 (pdf)

Ofte stillede spørgsmål:

EØS-landene

De 3 EFTA medlemslande Island, Norge og Liechtenstein har indgået en aftale med EU-landene om oprettelse af "Det europæiske økonomiske samarbejdsområde" (EØS-området eller EØS-aftalen. Aftalen indebærer, at de 3 lande gennemfører EU-direktiver på deres område. Med gennemførelsen får virksomheder og borgere i alle EU-landene og i de 3 lande (EØS-landene) samme rettigheder og pligter, som gælder inden for EU. Aftalerne betyder, at virksomheder fra EU-landene kan drive virksomhed i de 3 lande efter samme regler, som gælder inden for EU. Tilsvarende kan virksomheder fra de 3 lande drive virksomhed inden for EU på samme vilkår som virksomheder fra EU-landene.

Afgørelser om sætte direktiver og forordninger om finansielle tjenesteydelser i kraft i de 3 lande træffet ved en beslutning, der træffes af Det blandede EØS-udvalg. Afgørelserne træffes i medfør af aftalens art. 36.

Zone A-lande

"Zone A" betyder, at virksomheder med hjemsted i denne landegruppe betragtes som "særligt" sikre og at udlån til/investering i værdipapirer fra disse lande opnår en mere fordelagtig behandling end tilsvarende udlån og værdipapirer fra andre lande.

Nedenstående lande er omfattet af zone A pr. 7. maj 2010. OECD opdaterer ikke længere listen.

  • Australien
  • Belgien
  • Canada
  • Chile 
  • Cypern (græsk del)
  • Danmark
  • De Forenede Stater (USA)
  • Det Forenede Kongerige (Storbritannien og Nordirland)
  • Estland
  • Finland
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Irland
  • Island
  • Italien
  • Japan
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Malta
  • Mexico
  • Nederlandene (Holland)
  • New Zealand
  • Norge
  • Polen
  • Portugal
  • Saudi Arabien
  • Schweiz
  • Slovakiet
  • Slovenien
  • Spanien
  • Sverige
  • Sydkorea
  • Tjekkiet
  • Tyrkiet
  • Tyskland
  • Ungarn
  • Østrig