Pengeinstitut

Emner:

Privatkonto

Har jeg ret til en privatkonto i banken?

Privatkunder (forbrugere) har ret til én basal indlånskonto og én basal betalingskonto. Med en basal indlånskonto skal man kunne indsætte og hæve kontanter, modtage kontooverførsler og have adgang til et betalingskort med saldokontrol. Med en basal betalingskonto skal man kunne hæve og indsætte kontanter, udføre og modtage betalingstransaktioner, betale med betalingskort, foretage direkte debiteringer (betalingsservice) og have adgang til netbank.

En basal betalingskonto er en kontotype, der giver privatkunder og forbrugere mulighed for at hæve og indsætte kontanter, udføre og modtage betalingstransaktioner, betale med betalingskort og foretage direkte debiteringer (betalingsservice). Det er muligt at bruge en basal betalingskonto som sin Nem-Konto.
Alle EU-borgere og personer med lovligt ophold (f.eks. asylansøgere) i et EU-land eller et af EØS-landene har ret til en basal betalingskonto. I Danmark skal pengeinstitutter tilbyde en basal betalingskonto til alle forbrugere med lovligt ophold i et land indenfor EU eller et land, som EU har indgået en aftale med på det finansielle område.
Et pengeinstitut kan dog afslå at oprette en basal betalingskonto, hvis en forbruger:

  • ikke kan påvise en reel interesse i at åbne en basal betalingskonto.
  • allerede har en basal betalingskonto i Danmark hos et andet pengeinstitut.
  • har brugt pengeinstituttet til en strafbar handling, og pengeinstituttet derfor vil forhindre forbrugeren i at misbruge sin ret til at have adgang til en basal betalingskonto.
  • har optrådt anstødeligt eller til gene overfor pengeinstituttets øvrige kunder eller ansatte.
  • ikke vil udlevere de oplysninger, som pengeinstituttet skal indhente for at kunne efterleve hvidvasklovens bestemmelser.

Et pengeinstitut kan ikke nægte at oprette en basal betalingskonto, fordi man ikke har bopæl i Danmark eller ikke har et dansk CPR-nr.

Et pengeinstitut skal oprette en basal betalingskonto hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter, at det har modtaget en fuldstændig ansøgning, åbne kontoen eller give afslag.  Pengeinstituttet skal som udgangspunkt give forbrugeren en begrundelse for et afslag og må ikke kræve betaling for dette.  

En basal indlånskonto er en kontotype, som privatkunder og forbrugere kan benytte til at hæve og indsætte kontanter, gennemføre betalingstransaktioner med et debetkort med saldokontrol og modtage indgående kredittransaktioner. Der er normalt ikke tilknyttet netbank til en basal indlånskonto. Et pengeinstitut kan ikke uden individuel og saglig begrundelse nægte at oprette en basal indlånskonto til en privatkunde/forbruger. 

Et pengeinstitut kan dog godt nægte at oprette eller videreføre en basal indlånskonto, hvis det er sagligt begrundet. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor en kunde optræder anstødeligt eller er til gene for pengeinstituttets øvrige kunder eller ansatte, hvis kontoen bruges til ulovlige formål, eller hvis kunden ikke vil udlevere de oplysninger, som pengeinstiuttet skal indhente for at efterleve hvidvasklovgivningen.
Et pengeinstitut kan ikke nægte at oprette en basal indlånskonto, fordi kunden ikke vil give oplysning om gæld eller er registreret i RKI.

Ja, man kan klage til den klageansvarlige i pengeinstituttet. Det er et lovkrav, at alle pengeinstitutter skal have en klageansvarlig. Man kan finde oplysninger om et pengeinstituts klageansvarlige på instituttets hjemmeside, eller man kan få det oplyst ved f.eks. at kontakte sin bankrådgiver. Hvis man ikke er tilfreds med det svar eller den løsning, som den klageansvarlige tilbyder, kan man  klage for Det finansielle ankenævn - se mere her: www.fanke.dk. Finanstilsynet er ikke en klageinstans. Finanstilsynet har ikke kompetence til at behandle konkrete tvister eller sager mellem en kunde og et pengeinstitut. Dog er man altid velkommen til at skrive til Finanstilsynet om et problem, da det er Finanstilsynets opgave at føre tilsyn med finansielle virksomheders generelle overholdelse af den finansielle lovgivning. Hvis et pengeinstitut f.eks. afviser at oprette en basal betalingskonto eller en basal indlånskonto med usaglige begrundelser, vil Finanstilsynet kunne beslutte at tage sagen op generelt overfor pengeinstituttet og bede om en redegørelse for dets praksis. Finanstilsynet vil dog som nævnt ikke kunne hjælpe med en løsning i et konkret tilfælde.

Du har krav på at få en basal indlånskonto og en basal betalingskonto. Lovgivningen regulerer, hvornår en bank kan afvise at oprette disse to kontotyper. Banken kan f.eks. afvise at oprette en basal betalingskonto, hvis du har en konto i en anden bank, som har mindst de samme funktioner som en basal betalingskonto. Men banken kan ikke afvise at oprette en basal betalingskonto eller en basal betalingsskonto, hvis du ikke vil flytte andre bankforretninger til samme institut. Det kunne f.eks. være din ratepension. Disse regler gælder kun for en basal betalingskonto eller en basal indlånskonto.

Når man skal have flyttet en almindelig bankkonto, f.eks. lønkontoen eller sin budgetkonto, må det ikke tage mere end 12 dage. Disse regler gælder derimod ikke for opsparingskonti, pensionsopsparinger og overførsel af investeringsdepoter.

Nej, Finanstilsynet er ikke en klageinstans. Finanstilsynet er en tilsynsmyndighed, der fører tilsyn med, at finansielle virksomheder generelt overholder den finansielle lovgivning i Danmark. Finanstilsynet har ikke kompetence til at behandle konkrete tvister eller sager mellem en kunde og et pengeinstitut. Dog er man altid velkommen til at gøre Finanstilsynet opmærksom på et problem. Hvis et pengeinstitut f.eks. afviser at oprette en basal betalingskonto eller en basal indlånskonto med usaglige begrundelser, vil Finanstilsynet udfra en vurdering kunne beslutte at tage sagen op generelt overfor pengeinstituttet. Men Finanstilsynet vil ikke kunne hjælpe med en løsning i et konkret tilfælde. Hvis man er utilfreds med sin bank, skal man klage til den klageansvarlige i pengeinstituttet. Det er et lovkrav, at alle pengeinstitutter skal have en klageansvarlig. Du kan finde oplysninger om et pengeinstituts klageansvarlige  på instituttets hjemmeside, eller du kan få det oplyst ved f.eks. at kontakte sin bankrådgiver. Hvis du ikke er tilfreds med det svar eller den løsning, som den klageansvarlige tilbyder, kan du klage til Det finansielle ankenævn.

Alle danskere, der bor i et andet EU-land eller i et land, som EU har indgået aftale med på det finansielle område, har som udgangspunkt ret til en basal betalingskonto i et dansk pengeinstitut. Danskere, der er bosat udenfor EU eller i et andet land, som Danmark ikke har indgået en finansiel aftale med, har derimod ikke ret til en basal betalingskonto i et dansk pengeinstitut. 

Pengeinstitutter må dog gerne tilbyde en udenlandsdansker, bosat i f.eks. Thailand, en konto. 

Banker har som udgangspunkt ikke pligt til at tage imod mønter. Det gælder dog ikke, hvis du har en basal indlånskonto, hvor du skal kunne indsætte og hæve kontanter. 

Bankerne har ikke pligt til at have kontantkasser, hvor deres kunder kan hæve penge ved personligt fremmøde. Det er tilstrækkeligt, at kunderne kan hæve kontanter i en hæveautomat. Bankerne skal give deres kunder adgang til at få et betalingskort.

Folketingets Ombudsmand har udtalt, at kommuner ikke kan stille krav om en Nemkonto til udbetaling af kontanthjælp. Du kan læse mere her.

Erhvervskonto

Har jeg ret til en erhvervskonto?

Du har ikke krav på, at banken opretter en erhvervskonto til dig. Banken må også gerne tage et gebyr i forbindelse med oprettelsen og driften af en sådan konto. 

Finans Danmark, der er interesseorganisation for bl.a. bankerne i Danmark, har opfordret bankerne til at tilbyde erhvervskonti. 

Banken kan kræve, at du kun bruger din private konto til private formål. Hvis du driver erhvervsvirksomhed, kan banken derfor kræve, at du opretter en erhvervskonto. Du skal dog være opmærksom på, at banker ikke har pligt til at tilbyde en erhvervskonto. Hvis du alligevel bruger din private konto til erhvervsmæssige formål, kan banken opsige denne. 

Erhvervsvirksomheder skal overfor det offentlige anvise en konto i et pengeinstitut, som myndighederne kan udbetale penge til. Dette følger af lov om offentlige betalinger. Hverken denne eller andre love stiller dog  krav om, at banker skal oprette en konto til erhvervsvirksomheder. 

Hvis din bank alligevel kræver, at du skal have en erhverskonto, kan det skyldes, at hvidvaskloven stiller krav til bankerne om, at de skal kende deres kunder. Det betyder f.eks., at bankerne skal have et vist kendskab til transaktionerne på deres kunders konti. Det kan derfor være svært for bankerne at få det fornødne kendskab, hvis kunderne blander deres private og erhvervsmæssige midler sammen på en konto.

Konkurs

Hvordan er mit indlån sikret i tilfælde af, at min bank går konkurs?

Hvis en dansk bank går konkurs, så dækker Garantiformuen indskud op til 100.000 euro (svarende til ca. 745.000 kr.). Danske pengeinstitutter skal være tilsluttet og yde bidrag til Garantiformuen. Det gælder også danske filialer af udenlandske institutter, der hører hjemme udenfor EU. Danske filialer af udenlandske institutter, der hører hjemme i andre EU-lande eller lande, som EU har indgået en aftale med på det finansielle område, er tilsluttet den garantiordning, som gælder i instituttets hjemland. Hvis du har indskud i en dansk filial af et pengeinstitut, der har hjemland i f.eks. Sverige, vil dit indskud derfor være dækket af den svenske indskydergarantiordning. Tilsvarende er f.eks. indskud i Bank Norwegian dækket af den norske indskydergarantiordning. En række filialer i Danmark af europæiske banker har dog tilsluttet sig Garantiformuens dækning som supplement til den dækning, der ydes af garantiordningen i institutternes hjemlande. Du kan læse mere på Finansiel Stabilitets hjemmeside.

 

Bank generelt

Har jeg ret til at få eftergivet min gæld?

Nej, du skal betale din gæld tilbage. Ved kassekreditter skal du huske at nedbringe gælden.

Hvis din økonomi er så dårlig, at du ikke kan betale din gæld, kan du måske få gældssanering. Du kan læse mere her.

Nej, det må banken ikke. Det følger af rentelovens § 9 b.

Modregning

Må banken foretage modregning?

En bank kan modregne, hvis betingelserne for modregning er opfyldt. Hvis du skylder din bank penge, som banken kan kræve, at du betaler nu, kan banken også modregne gælden i dit indestånde på en konto. 

Banken må dog ikke modregne, så du ikke længere har penge til at have et beskedent hjem og en beskeden levefod. Det betyder f.eks., at banken som udgangspunkt ikke må modregne i sociale ydelser. Hvis din bank ikke må modregne gæld, betyder det dog ikke, at gælden ophører med eksistere, og at banken kan kræve morarenter.

Ja, det må banken under visse omstændigheder. Det kaldes modregning. En bank kan modregne, hvis betingelserne for modregning er opfyldt. Hvis du skylder din bank penge, som banken kan kræve, at du betaler nu, kan banken også modregne gælden i dit indestånde på en konto. 

Banken må dog ikke modregne, så du ikke længere har penge til at have et beskedent hjem og en beskeden levefod. Det betyder f.eks., at bankerne som udgangspunkt ikke må modregne i sociale ydelser. Hvis din bank ikke må modregne gæld, betyder det dog ikke, at gælden ophører med eksistere, og at banken kan kræve morarenter.

Banken må ikke modregne, så du ikke længere har penge til at have et beskedent hjem og en beskeden levefod. Det betyder også, at bankerne som udgangspunkt ikke må modregne i sociale ydelser. Selvom din bank ikke må modregne gæld, betyder det dog ikke, at gælden ophører med eksistere, og at banken kan kræve morarenter.

Forbrugslån

Hvorfor kan jeg ikke få et forbrugslån, jeg har næsten ingen gæld og det er kun et lille lån rent beløbsmæssigt?

Kreditgivere skal overholde en række regler, hvis de vil yde et lån. Det omfatter f.eks. reglerne om kreditværdighedsvurdering af kunden. En kreditværdighedsvurdering er en vurdering af forbrugerens økonomiske forhold, som skal vise, om den enkelte forbruger har råd til at tage det pågældende lån. En kreditgiver har dog ikke pligt til at give dig et lån, selvom alle formelle regler og forudsætninger er opfyldt. Dvs., at en kreditgiver ikke har pligt til at yde dig et lån, selvom din økonomi i øvrigt er sund. Det er en forretningsmæssig overvejelse hos den enkelte kreditgivver, der træffer beslutning i overensstemmelse med sin kreditpolitik.

Som udgangspunkt skal du betale din gæld tilbage. Hvis din økonomi er så dårlig, at du ikke kan betale din gæld, kan du måske få gældssanering. Du kan læse mere her. 

En kreditgiver har pligt til at foretage en kreditværdighedsvurdering af låntager, inden lånet ydes. Det følger af kreditaftalelovens § 7 c og lov om forbrugslånsvirksomheder § 9. Formålet med kreditværdighedsvurderingen er at sikre, at låntager ikke bliver overgældssat og dermed ikke kan betale lånet tilbage. Hvis kreditgiver ikke har foretaget en kreditværdighedsvurdering, kan lånet blive erklæret for ugyldigt.  

Forbrugerombudsmanden har kendt flere lån ugyldige, fordi en kreditværdighedsvurdering ville have vist, at forbrugerne slet ikke havde de økonomiske forudsætninger for at overholde låneaftalerne. Når låneaftalerne er ugyldige, skal forbrugerne kun tilbagebetale selve lånebeløbet, men ikke renter og omkostninger - herunder misligholdelsesomkostninger. De indbetalinger, som forbrugeren evt. allerede har foretaget på lånet, kan modregnes i lånebeløbet.

Hvis du mener, at en kreditgiver har foretaget en mangelfuld kreditværdighedsvurdering i forbindelse med dit lån, kan du indbringe sagen for Det Finansielle Ankenævn. Finanstilsynet har ikke mulighed for at behandle klager om en konkret tvist.

Du kan læse mere om, hvad der ligger i kreditgivers pligt til at foretage en kreditværdighedsvurdering, i Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vejledning om kreditværdighedsvurdering.

 

Misbrug og identitetstyveri

Hvad gør jeg, hvis mit betalingskort er blevet misbrugt?

Du skal hurtigst muligt henvende dig til kortudstederen, som kan spærre dit kort. Det er som udgangspunkt udstederen af dit betalingskort, der hæfter for størstedelen af beløbet ved andres misbrug af dit kort. Du kan i nogle tilfælde skulle betale hele eller en del af misbruget selv.
Reglerne findes i lov om betalingstjenester, som tilses af Forbrugerombudsmanden. Du kan også læse mere her.

Hvis du og kortudstederen er uenige om, hvem der hæfter for misbruget, kan du klage til den klageansvarlige. Hvis du stadig ikke er enig i den klageansvarliges svar, kan du indbringe sagen for Det finansielle ankenævn. 

Digitaliseringsstyrelsen har oprettet en hotline, hvor du kan få rådgivning, hvis du har været udsat for identitetstyveri. Hotlinen er åben døgnet rundt alle dage hele året rundt. 

Tlf. 33980098
Du kan også læse mere her.

Du kan finde gode råd, vejledninger og værktøjer, som hjælper dig til en mere sikker digital hverdag på Borger.
 

Klage

Jeg føler mig dårligt behandlet af min bank, hvor kan jeg klage?

Hvis du er utilfreds med dit pengeinstitut, kan du henvende dig til pengeinstituttets klageansvarlige. I Danmark er det et krav, at alle pengeinstitutter skal have en klageansvarlig. Du kan finde oplysninger om, hvem der er pengeinstituttets klageansvarlige, på instituttets hjemmeside, eller du kan få det oplyst ved f.eks. at kontakte din bankrådgiver. En klageansvarlig kan hjælpe i de situationer, hvor man er uenig med sit pengeinstitut, og der derfor er opstået en tvist. 

Som kunde i et pengeinstitut kan du også klage over pengeinstituttet til Det finansielle ankenævn. Du finder nærmere information på ankenævnets hjemmeside.

Finanstilsynet har ikke mulighed for at gå ind i konkrete tvister eller sager mellem en kunde og et pengeinstitut. Finanstilsynet er ikke klageinstans i forhold til, hvordan et pengeinstitut har ageret overfor en enkelt kunder. Finanstilsynet kan heller ikke bistå en kunde i kontakten med pengeinstituttet ved f.eks. at rette henvendelse til det pågældende pengeinstitut for at kunne afklare eventuelle spørgsmål, viderebringe kundens synspunkter mv.

Hvidvask

Min bank anmoder om en masse personlige oplysninger og vil lukke min konto, fordi jeg ikke vil give dem oplysningerne. Må banken det?
Bankerne skal efterleve Hvidvaskloven, som blandt andet kræver, at bankerne kender deres kunder, herunder have et vist kendskab til transaktionerne på deres kunders konti. Du kan læse mere under FAQ'en om hvidvaskreglerne.