Ofte stillede spørgsmål på hvidvaskområdet

Banken er forpligtet til at have et godt kendskab til alle sine kunder og i den forbindelse også til, hvad kunderne gerne vil bruge banken til. Dette skal banken vide for at kunne overvåge kundeforholdet med henblik på at holde øje med, om en kunde bruger banken til hvidvask eller terrorfinansiering. Dette er et krav efter hvidvaskloven.

Forpligtelsen indebærer, at banken skal vide, hvorfor kunden ønsker det pågældende kundeforhold i banken, og hvilke aktiviteter kunden forventer at have i banken. Banken er derfor nødt til at indhente oplysninger om kunden for at kunne vurdere, om det er ”forventelige” aktiviteter for kunden. Oplysningerne kan f.eks. være indtægtsforhold, forventede udlandsbetalinger og omfanget af kontante indsættelser.

Dette gør det muligt for banken at vurdere, om kundeforholdet i sig selv har et legitimt formål. Det hjælper samtidig banken til at afgøre, om kundens transaktioner eller ageren afviger fra bankens viden om kundeforholdet.

Hvis en kunde foretager transaktioner, der er usædvanlige for kunden, er banken forpligtet til at undersøge dette nærmere. Dette er nødvendigt for at afdække, om transaktionen er mistænkelig, og om banken derfor er forpligtet til at foretage underretning herom til Hvidvasksekretariatet hos SØIK.

Du kan derfor som kunde opleve, at din bank f.eks. spørger ind til, hvad du skal bruge pengene til, hvis du hæver et stort beløb, hvor pengene stammer fra, hvis der indsættes et stort beløb på din konto, eller hvem pengene skal gå til, hvis du overfører et stort beløb til udlandet.

Banken er forpligtet til kende sine kunder og foretage en individuel risikovurdering af alle kundeforhold.

Politisk eksponerede personer (PEP’er) er personer, der bestrider et særligt offentligt tillidshverv og som følge af dette kan være modtagelige for bestikkelse og anden korruption. Selvom vi i Danmark har særdeles få tilfælde af korruption og bestikkelse, udgør PEP’er på verdensplan en højere risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Det medfører, at banken skal gennemføre en skærpet kontrol af deres kundeforhold med PEP’er. Dette er ikke en mistænkeliggørelse af danske embedsmænd eller andre med offentlige tillidshverv, men blot en ekstra sikkerhedsforanstaltning, og reglerne er er de samme i hele EU.

Lovgivningen pålægger ikke PEP’er, deres familiemedlemmer eller nære samarbejdspartnere forpligtelser, men PEP’erne, deres familiemedlemmer og nære samarbejdspartnere skal være opmærksomme på, at de i højere grad kan blive bedt om at forklare eller dokumentere deres økonomi eller en transaktion overfor banken.

Ja, banken har pligt til at opbevare en kopi af dokumentationen for kundens identitetsoplysninger og andre oplysninger, som banken har indhentet om kunden.

Banken skal overfor Finanstilsynet kunne dokumentere, at banken kender sine kunder tilstrækkeligt. Derfor kan banken ikke nøjes med, at en ansat kender kunden gennem en længere årrække eller fra privat regi.

Bankerne er forpligtet til at opbevare de oplysninger, dokumenter og registreringer, som de har indhentet, i mindst fem år efter kundeforholdets ophør.

Ja, bankerne har pligt til at indhente nye oplysninger og dokumentation, hvis banken bliver opmærksom på, at de tidligere indhentede oplysninger kan være ukorrekte eller utilstrækkelige, eller banken vurderer, at kundens forhold har ændret sig. Derudover skal banken løbende holde kunders oplysninger og dokumentation opdateret. I den forbindelse kan der blive tale om, at banken skal indhente legitimationsdokumenter igen, hvis f.eks. tidligere legitimationsdokumenter er udløbet i mellemtiden.

Ja, de oplysninger, som banken indhenter om dig, er som udgangspunkt til bankens eget brug. Der kan dog være tale om, at banken er forpligtet til at videregive oplysningerne til f.eks. myndighederne med henblik på en effektiv forebyggelse af hvidvask.

Det betyder, at hvis du er kunde i flere banker, skal du identificere dig i alle bankerne, og de pågældende banker skal også selv indhente de oplysninger, som de finder nødvendige.

Det er ikke sikkert, at du skal give de samme oplysninger i alle banker, for det er en konkret vurdering hos den enkelte bank, hvilke informationer og hvilken dokumentation banken har brug for, at du giver.

Banken er forpligtet til at kende sine kunder godt. Det kræver, at banken indhenter en række oplysninger om kunden. I første omgang skal banken indhente oplysningerne hos kunden selv. De oplysninger skal banken herefter kontrollere ved en pålidelig og uafhængig kilde, f.eks. et pas eller et kørekort.

Banken skal gøre, hvad den kan, for at indhente oplysningerne. I langt de fleste tilfælde er den primære kilde kunden selv.

Hvis banken ikke kan indhente oplysningerne hos kunden selv, skal banken forsøge at indhente oplysningerne på en anden måde. Men hvis det ikke er muligt, og kunden ikke vil give oplysningerne, kan banken have udtømt alle muligheder for at få de nødvendige oplysninger. I disse tilfælde kan banken nå frem til, at det ikke er muligt for den at kende kunden og kundeforholdet godt nok. I sådanne tilfælde er banken forpligtet til at afbryde eller afvikle kundeforholdet, og i den forbindelse må banken ikke udføre yderligere transaktioner eller aktiviteter for kunden.

Hvis en kunde ikke vil udlevere de oplysninger, banken beder om, f.eks. identitetspapirer, skal banken i øvrigt vurdere, om dette i sig selv giver anledning til en mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Som kunde kan man kontakte den klageansvarlige i sin bank, som kan hjælpe en i tvister med banken. Alle finansielle virksomheder, som har kontakt med private kunder, skal udpege en klageansvarlig. Den klageansvarlige sikrer kunden en let adgang til at klage over virksomhedens produkter, ydelser eller sagsbehandling og sikrer, at klager håndteres sagligt og indenfor rimelig tid. Den klageansvarliges kontaktoplysninger kan findes på bankens hjemmeside eller ved at spørge bankrådgiveren.

Som kunde kan du også klage over din bank til Det Finansielle Ankenævn. Du finder nærmere information på ankenævnets hjemmeside her.

Finanstilsynet kan ikke gå ind i konkrete sager mellem en kunde og dennes bank og er altså ikke klageinstans i forhold bankernes ageren overfor de enkelte kunder. Finanstilsynet kan heller ikke bistå en kunde i dennes kontakt med banken ved f.eks. at rette henvendelse til den pågældende bank med henblik på at afklare eventuelle spørgsmål, viderebringe kundens synspunkter mv.

Du kan læse nærmere om klagemulighederne på Finanstilsynet hjemmeside her.

Den enkelte bank er forpligtet til at overvåge kundernes transaktioner og andre aktiviteter via banken med henblik på at afdække, om der måtte være mistanke om, at transaktionerne eller aktiviteterne har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.

Hvis en bank opdager en transaktion, der virker mistænkelig, skal banken undersøge sagen nærmere. Det kan f.eks. være, at der kommer en stor sum penge ind på en kundes konto. I det tilfælde vil banken typisk tage kontakt til kunden for at høre nærmere om, hvor pengene stammer fra, og for at udbede sig dokumentation for dette. Hvis det viser sig, at pengene f.eks. stammer fra en arv eller et hussalg, vil det typisk ikke være mistænkeligt.

Hvis bankens undersøgelse ikke kan afkræfte, at der er tale om en mistænkelig transaktion, er banken forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet hos SØIK.

Hvidvasksekretariatet vurderer herefter, hvad der videre skal ske. Banken skal ikke tage stilling til, om kunden rent faktisk har begået ulovligheder. Underretningen er heller ikke en politianmeldelse, og man er ikke kriminel, bare fordi man optræder i en underretning.

Banken har tavshedspligt omkring underretninger og må ikke fortælle kunden, at den har foretaget underretning om kunden.

Når en forening har en konto i en bank, skal banken kende dem, som i sidste ende kontrollerer foreningens konto. Det betyder, at banken skal identificere, hvem der er foreningens såkaldte ”reelle ejere”.

I langt de fleste tilfælde er der ikke nogen fysiske personer, der ejer eller kontrollerer foreningen i tilstrækkelig grad til, at de kan opfattes som ”reelle ejere”. I disse tilfælde skal banken i stedet betragte foreningens daglige ledelse som den ”reelle ejer”. I foreninger vil dette ofte enten være foreningens bestyrelse eller direktion.

Også når virksomheder er kunder, skal banken have oplysninger om de reelle ejere.

Uanset om der er tale om en forening eller en virksomhed, skal banken indhente identitetsoplysninger på alle de reelle ejere og gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere de reelle ejeres identitet. Dette kan f.eks. ske ved, at banken beder om kopi af pas og/eller kørekort fra de reelle ejere.

Ja, reglerne gælder alle virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven. Det betyder, at bl.a. banker, sparekasser, andelskasser, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er underlagt hvidvasklovens forpligtelser.

Det samme gælder andre typer af virksomheder, f.eks. valutavekslere, pengeoverførselsvirksomheder, udlånsvirksomheder og leasingvirksomheder, der driver finansiel leasing.

De er alle forpligtede til bl.a. at gennemføre kundekendskabsprocedurer og kontrollere deres kunders identitetsoplysninger samt overvåge kundernes transaktioner og aktiviteter med henblik på at afdække, om der måtte være mistanke om tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.

Du kan læse mere om hvidvaskreglerne og Finanstilsynets indsats for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering på Finanstilsynet hjemmeside her.

Overstående spørgsmål er besvaret ud fra hvidvaskloven, som du kan finde her. Kapitel 3 i hvidvaskloven omhandler kundekendskabsprocedurer.

Finanstilsynet har udarbejdet en vejledning til hvidvaskloven, som omhandler, hvordan virksomheder og personer kan opfylde kravene i hvidvaskloven, og vejledningen giver en uddybende forklaring på reglerne i hvidvaskloven. Vejledningen til hvidvaskloven kan findes her.

Virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven er forpligtede til at indberette en række oplysninger til Finanstilsynet. Finanstilsynet henviser til bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til brug for Finanstilsynets risikovurdering af virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven.

Nærmere information om denne indberetning findes på indberetning af oplysninger vedrørende tilsyn på hvidvaskområdet.

Til orientering har indberetningspligten været gældende siden 1. januar 2021. 

Finanstilsynet besvarer som regel henvendelser om sanktioner skriftligt på grund af deres typisk komplekse karakter. Læs mere om sanktioner. 

Erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af hvidvasklovens regler, må ikke modtage kontantbetalinger på 20.000 kr. eller derover. Det gælder, uanset om betalingen sker på én gang eller som flere mindre betalinger, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet. 

Med "kontantbetalinger" forstås betaling med fysiske penge. Kontantforbuddet omfatter derfor ikke f.eks. betaling med et betalingskort.

Læs mere i vejledning til hvidvaskloven, se særligt afsnit 2.3 om kontantforbud.

En bank skal bl.a. udføre kundekendskabsprocedurer:

• når den etablerer et kundeforhold
• ved ændringer i kundeforholdet
• løbende med visse intervaller.

En bank har efter hvidvaskloven derfor også pligt til med mellemrum at indhente oplysninger fra sine foreningskunder, også selvom en forening har været kunde i banken i en længere periode. Hvor ofte jeres bank skal ajourføre sådanne oplysninger, og hvilke oplysninger banken indhenter fra jer om foreningen, afhænger af foreningens forhold og bankens vurdering af foreningen i forhold til risikoen for hvidvask og terrorfinansiering. Et eksempel på løbende ajourføring af oplysninger kan være, at banken skal identificere nye bestyrelsesmedlemmer og gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere disses identitet.

Banken skal kende sine kunder. Det gælder også foreningskunder og de personer, som i sidste ende kontrollerer foreningen. Det betyder, at banken skal identificere, hvem der er foreningens såkaldte ”reelle ejere”. I foreninger vil dette ofte være foreningens bestyrelse, men det afhænger af foreningens vedtægter. Banken skal indhente identitetsoplysninger i form af navn og CPR-numre på alle de reelle ejere og kontrollere oplysningerne ved at bede om f.eks. kopi af pas eller kørekort.

Når en forening bliver stiftet og gerne vil have en konto i en bank eller skifter bankforbindelse, vil banken bede om oplysninger om foreningen og foreningens daglige ledelse (typisk bestyrelsen) samt dokumentation for dette. Banken har nemlig pligt til at kende sin kunde. Som forening kan I derfor forberede jer på mødet med banken ved på forhånd at have foreningens stiftelsesdokument og vedtægter klar samt navne, CPR-numre og legitimationsdokumenter på foreningens bestyrelsesmedlemmer.

Hvis I vedtager nye vedtægter eller får nye bestyrelsesmedlemmer, er det en god idé, at I som forening allerede fra starten gør banken opmærksom på ændringerne, fordi banken før eller siden vil bede om disse oplysninger.

Banken har nemlig pligt til løbende at opdatere sit kundekendskab til foreningen. Det betyder, at banken løbende gennem kundeforholdet vil spørge ind til ændringer i foreningen og bede om dokumentation for eventuelle ændringer.

Det er op til den enkelte bank at fastlægge, hvordan den vil gennemføre kundekendskabsprocedurerne, så den får den fornødne viden om den enkelte kunde, f.eks. foreningskunde. Procedurerne kan derfor være forskellige fra bank til bank.

Hvis I som forening er i tvivl om, hvordan I kan imødekomme bankens anmodning, bør I spørge jeres bank. Så kan banken vejlede nærmere.

Det er op til den enkelte bank at fastlægge, hvordan den vil gennemføre kundekendskabsprocedurerne, og hvilke oplysninger den skal bruge. Det er også op til den enkelte bank at afgøre, om oplysninger, som allerede er indsendt i forbindelse med et privatkundeforhold, kan genbruges i forbindelse med et kundeforhold med en forening.

Banken har i øvrigt pligt til at have opdateret kendskab til alle sine kunder. Banken vil derfor typisk også indhente dokumentation fra dig, selvom du har været kunde i banken i længere tid.

Ifølge hvidvaskloven skal banken opbevare de indhentede oplysninger, dokumenter og registreringer om såkaldte juridiske personer – f.eks. foreninger – i mindst fem år efter, at forretningsforbindelsen til foreningen er ophørt, eller den enkeltstående transaktion er gennemført. Herefter kan banken slette dem.

Oplysninger om personer skal slettes fem år efter fristens udløb. Hvis der er tale om f.eks. bestyrelsesmedlemmer, der i en periode er reelle ejere af foreningen, vil banken dog ud fra en konkret vurdering kunne være nødt til at beholde oplysningerne fem år efter, at foreningens kundeforhold i banken er ophørt, og altså ikke fem år efter ophøret af bestyrelseshvervet, for at opfylde sin forpligtelse om at opbevare oplysninger om kunden (foreningen) i mindst fem år.

Banken skal altid vurdere, hvilke kontrolkilder der er nødvendige for, at den kan sikre sig, at kendskabet til kunden, f.eks. en forening, er tilstrækkeligt. Det skal ske ud fra en vurdering af den enkelte kundes risiko for hvidvask og terrorfinansiering.

Det er op til den enkelte bank at fastlægge, hvordan den i overensstemmelse med dens forpligtelser efter hvidvaskloven skal gennemføre kundekendskabsprocedurerne, så den kender alle sine kunder og kundernes reelle ejere (f.eks. bestyrelsen i en forening) tilstrækkeligt.

Banken fastsætter, hvilke oplysninger den skal bruge fra sin kunde (foreningen) for at have det nødvendige kendskab til kunden. Har jeres forening eller jeres forenings reelle ejere (f.eks. bestyrelsen) ikke mulighed for at give de nødvendige oplysninger til banken, kan den i yderste tilfælde være forpligtet til at afvikle kundeforholdet. Før at banken afvikler kundeforholdet, skal banken dog undersøge, om kundekendskabet kan gennemføres på en anden måde end ved bankens sædvanlige procedurer.

Foreningen kan således med fordel tale med banken om, hvilke oplysninger denne skal bruge for at opnå et tilstrækkeligt kundekendskab til f.eks. et bestyrelsesmedlem.

I bør som det første kontakte den klageansvarlige i banken. Det kræver ankenævnene, inden de vil behandle en klage. Det vil fremgå af bankens hjemmeside, hvordan man klager til den konkrete klageansvarlige.

Løser dette ikke tvisten, kan I klage over en konkret afgørelse fra en bank til Det finansielle ankenævn.

Hvis banken vurderer, at det er nødvendigt at forstå, hvor en kunde har sine penge fra, kan banken bede kunden om at dokumentere det.

Den enkelte bank vurderer selv, hvor meget og hvilken dokumentation den har behov for. Hvidvaskloven stiller ikke specifikke krav til, hvilken dokumentation banken skal have. 

Hvis en kunde f.eks. ønsker at indsætte et beløb i fysiske 1.000-kronesedler, fordi sedlen indkaldes, og størrelsen af det samlede beløb kan virke usædvanlig i forhold til kundens generelle økonomi eller kundens sædvanlige adfærd, så vil banken bede om dokumentation for, hvor pengesedlerne kommer fra.

Banken vil i hver enkelt sag skulle vurdere, om kundens forklaring er tilstrækkelig, eller om den har behov for flere oplysninger.

Hvis banken ikke kan få tilstrækkelige oplysninger om, hvor en mængde pengesedler stammer fra, og den finder, at det kan være mistænkeligt, vil banken vurdere, om den vil tage imod pengene og underrette Hvidvasksekretariatet.

Pengesedlerne er gyldige frem til 31. maj 2025 og kan derfor bruges som betaling i butikker frem til denne dato. 

Butikker og andre betalingsmodtagere har pligt til at modtage kontanter i tidsrummet mellem kl. 06.00 og kl. 22.00. 

Erhvervsdrivende skal dog være opmærksomme på, at de ikke må modtage kontantbetalinger på 20.000 kr. eller derover. Denne grænse forventes nedsat til 15.000 kr. pr. 1. marts 2024. Grænsen gælder både, hvis betalingen fra kunden sker på én gang, eller hvis der sker flere – såkaldte indbyrdes forbundne – betalinger fra samme kunde. 

Indsætter man som erhvervsdrivende sin kontantomsætning i banken, og indeholder denne væsentligt flere 1.000-kronesedler end sædvanligt, vil banken kunne vurdere, at den har behov for at få svar på, hvor kontanterne stammer fra. 

Forventer man som erhvervsdrivende at ville modtage en større mængde kontanter fra sine kunder, kan det derfor være en fordel så hurtigt som muligt at spørge sin bank, om den vil bede om oplysninger om pengene – og i så fald hvilke.

Banken har pligt til at undersøge, hvor kunden har pengesedlerne fra, hvis det er nødvendigt for at afklare, om der foregår noget usædvanligt eller mistænkeligt. Banken kan altså bede kunden om at dokumentere, hvor pengesedlerne stammer fra. 

Hvis banken ikke kan få tilstrækkelige oplysninger hos kunden selv eller på anden måde få dokumenteret, hvor sedlerne stammer fra, kan banken være nødt til at afvise pengesedlerne, indtil kunden kan give tilstrækkelig troværdig dokumentation. 

Det afhænger bl.a. af beløbets størrelse og kundens øvrige forhold, hvad banken måtte have brug for af oplysninger. Det, der er et usædvanligt beløb for én kunde, behøver ikke nødvendigvis være det for en anden. 

Tilsvarende kan to forskellige banker have behov for at indhente forskellig dokumentation fra samme kunde, fordi bankernes kendskab til kunden kan være forskelligt.

Hvis en konfirmand kommer ned i sin bank med f.eks. 15.000 kr. i sedler og forklarer, at vedkommende har fået dem i konfirmationsgave, vil banken for det meste kunne godtage denne forklaring. 

Tilsvarende gælder, hvis f.eks. en person, der er gået på pension, kommer ned i sin bank og vil indsætte et større beløb. Personen forklarer, at pengene er opsparet pension fra tidligere kontanthævninger. Hvis det stemmer med bankens oplysninger om, at kunden hæver sin fulde pension hver måned og i øvrigt har et udgiftsniveau, der gør det sandsynligt, at kunden kan have sparet beløbet op derhjemme, vil banken som udgangspunkt ikke have anledning til at afvise pengene. 

Omvendt kan man forestille sig, at en kunde kommer med en større mængde 1.000-kronesedler, som kunden ikke ønsker at redegøre for. Her kan banken være nødt til at overveje, om den vil afvise at tage imod kontanterne, indtil kunden kan dokumentere eller godtgøre, hvor de stammer fra.

Banken vil i hvert enkelt tilfælde vurdere, hvordan den skal reagere i forhold til at tage imod kontanter. Det gælder også indkaldte 1.000-kronesedler. Kontanter er et legalt betalingsmiddel, og banken skal ikke som udgangspunkt i henhold til hvidvaskreguleringen afvise at modtage dem. Heller ikke selvom banken vurderer, at den ikke har fået den fulde forklaring på, hvor pengene stammer fra. Den vil stadig kunne modtage sedlerne og derefter underrette Hvidvasksekretariatet. 

Hvis man i øvrigt er utilfreds med den behandling, man får i sin bank, kan man kontakte den klageansvarlige i banken, som kan hjælpe med at løse tvisterne. Den klageansvarliges kontaktoplysninger kan findes på bankens hjemmeside eller ved at spørge bankrådgiveren. 

Som kunde kan du også klage over din bank til Det Finansielle Ankenævn.

Det vil afhænge af en konkret vurdering af det enkelte kundeforhold, hvor mange og hvilke oplysninger om, hvor pengesedlerne stammer fra, banken har behov for. Banken kan i sin vurdering bl.a. inddrage beløbets størrelse, kundens forklaring og bankens viden om og risikovurdering af kunden.

Hvis en kunde indleverer et beløb i pengesedler, som i øvrigt stemmer overens med kundens indkomst- og formueforhold og sædvanlige adfærd, kan banken stille færre krav til dokumentation for, hvor pengene stammer fra. Kundens troværdige forklaring vil ofte være tilstrækkelig.

Er der derimod tale om større beløb, som ikke umiddelbart stemmer overens med kundens indkomstforhold og formue og sædvanlige adfærd, bør banken kræve yderligere oplysninger og eventuelt overveje, om kundens forklaring skal understøttes af dokumentation.

I nogle tilfælde kan banken være nødt til at afvise at tage imod indleverede pengesedler under indkaldelsen. Det er en konkret vurdering fra bankens side.

Banken kan bl.a. inddrage beløbets størrelse, kundens forklaring og bankens viden om og risikovurdering af kunden i sin vurdering. 

Mindre beløb vil som udgangspunkt ikke give anledning til at afvise at tage imod kontanterne.

Hvis der er tale om beløb, som stemmer overens med kundens indkomst- og formueforhold, og som kunden kan give en troværdig forklaring på, hvor stammer fra, vil banken ikke have anledning til at afvise pengesedlerne.  

Hvis der er tale om større beløb, som ikke stemmer overens med kundens indkomst- og formueforhold, og som kunden ikke kan eller vil forklare oprindelsen af, og har banken mistanke om mulig hvidvask, kan den overveje, om det giver anledning til at afvise pengesedlerne. Hvis banken har mistanke om hvidvask, skal den underrette Hvidvasksekretariatet.

En af bankernes vigtige opgaver efter hvidvaskreglerne er løbende at overvåge sine kunder. I en periode, hvor bankerne modtager ekstraordinært mange indkaldte pengesedler, vil der formentlig blive genereret flere alarmer i bankernes overvågning. Det vil kunne medføre en lidt længere behandlingstid for alarmerne end ellers. 

Det har Finanstilsynet forståelse for. Det er dog vigtigt, at banker ud fra en risikobaseret tilgang i god tid indretter sin løbende overvågning og sine undersøgelser efter, at der kan komme en stigning i antallet af alarmer i forbindelse med indkaldelsen.

De almindelige regler for underretning til Hvidvasksekretariatet gælder også ved indkaldelse af pengesedler. 

Banken skal omgående underrette Hvidvasksekretariatet, hvis den f.eks. får mistanke om, at pengesedler, som en kunde ønsker indsat på sin konto, har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme.