Få svar på dine spørgsmål

Ja, det kan banken godt bestemme. Du har ikke krav på at få en konto til brug for din erhvervsvirksomhed. Du har kun krav på en privat konto. Hvis du derfor ikke stopper med at anvende din private konto erhvervsmæssigt, når banken har anmodet dig om det, så har banken ret til at opsige din private konto.

Ja, du kan klage til den klageansvarlige i banken - alle finansielle virksomheder skal have en klageansvarlig. Kontaktinformationerne på den klagesansvarlige skal fremgå af virksomhedens hjemmeside. Hvis du ikke er tilfreds med bankens svar, kan du indbringe en klage for Det finansielle ankenævn. Finanstilsynet behandler ikke konkrete tvister/sager. Men du er altid velkommen til at skrive til os, da vi fører tilsyn med finansielle virksomheders generelle overholdelse af den finansielle regulering. Hvis en bank afviser at oprette en konto med ulovlige begrundelser, vil Finanstilsynet kunne tage sagen op.

Bankerne har ikke pligt til at have kontantkasser, hvor deres kunder kan hæve penge ved personligt fremmøde. Som kunde skal man selvfølgelig have adgang til at hæve kontanter, men det er tilstrækkeligt, at dette kan ske ved en hæveautomat. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at bankerne skal give deres kunder adgang til at få et betalingskort.

En basal betalingskonto giver dig mulighed for at indsætte penge, hæve kontanter og udføre og modtage betalingstransaktioner. Kontoen kan også bruges som din NemKonto.

Alle EU-borgere og personer med lovligt ophold i Danmark (f.eks. asylansøgere) har ret til en basal betalingskonto. I Danmark skal pengeinstitutter tilbyde en basal betalingskonto til alle forbrugere med lovligt ophold i et land inden for EU eller med ophold i et land, som unionen har indgået en aftale med på det finansielle område.

Et pengeinstitut kan dog afslå at oprette en basal betalingskonto, hvis en forbruger:

• Ikke kan påvise en reel interesse i at åbne en basal betalingskonto.
• Allerede har en betalingskonto i Danmark i en anden bank.
• Har brugt banken til en strafbar handling og banken derfor vil forhindre forbrugeren i at misbruge sin ret til at have adgang til en basal betalingskonto.
• Har optrådt anstødeligt eller til gene for bankens øvrige kunder eller ansatte.
• Ikke vil udlevere de oplysninger, som pengeinstituttet skal indhente for at efterleve hvidvaskloven.

Det kan ikke bruges som begrundelse for et afslag, at en kunde ikke har bopæl i Danmark eller ikke har et dansk cpr.nr.

En bank kan heller ikke nægte at oprette en basal indlånskonto, fordi kunden ikke vil give oplysning om gæld eller med den begrundelse, at kunden er registreret i RKI.

En basal betalingskonto er en konto, hvor en forbruger kan indsætte midler, hæve kontanter samt udføre og modtage betalingstransaktioner, anvende betalingsservice, få tilknyttet et betalingskort og få adgang til netbank. Banker skal tilbyde en forbruger en basal betalingskonto, medmindre åbningen af en sådan konto vil føre til overtrædelse af reglerne om hvidvask. Banken kan dog i visse tilfælde afslå at oprette en basal betalingskonto, f.eks. hvis forbrugeren ikke kan påvise en reel interesse i at åbne en basal betalingskonto, forbrugeren allerede har en betalingskonto i Danmark, forbrugeren har optrådt anstødeligt eller til gene for bankens øvrige kunder eller ansatte. Retten til at få en bassal betalingskonto omfatter alle forbrugere med lovligt ophold i et EU/EØS-land samt visse andre, f.eks. asaylansøgere, der ikke har opfholdstilladelse, men ikke kan udsendes.

En bank må som udgangspunkt godt hæve penge på din konto, hvis betingelserne for modregning er opfyldt. Hvis du skylder din bank penge og kravet er forfaldent, kan banken modregne i dit indestånde på en konto, hvis du selv kunne hæve pengene. Banken må dog ikke modregne, så du ikke længere har penge til at have et beskedent hjem og en beskeden levefod. Det betyder , at bankerne som udgangspunkt ikke må modregne i sociale ydelser. Hvis din bank ikke må modregne gæld, så betyder det dog ikke, at gælden ophører med eksistere, og at banken kan kræve morarenter.

Banken må ikke modregne, så du ikke længere har penge til at have et beskedent hjem og en beskeden levefod. Det betyder også, at bankerne som udgangspunkt ikke må modregne i sociale ydelser. Selvom din bank ikke må modregne gæld, så betyder det dog ikke, at gælden ophører med eksistere, og at banken kan kræve morarenter.

Banken er forpligtet til at have et godt kendskab til alle sine kunder og i den forbindelse også til, hvad kunderne gerne vil bruge banken til. Dette skal banken vide for at kunne overvåge kundeforholdet med henblik på at holde øje med, om en kunde bruger banken til hvidvask eller terrorfinansiering. Dette er et krav efter hvidvaskloven.

Forpligtelsen indebærer, at banken skal vide, hvorfor kunden ønsker det pågældende kundeforhold i banken, og hvilke aktiviteter kunden forventer at have i banken. Banken er derfor nødt til at indhente oplysninger om kunden for at kunne vurdere, om det er ”forventelige” aktiviteter for kunden. Oplysningerne kan f.eks. være indtægtsforhold, forventede udlandsbetalinger og omfanget af kontante indsættelser.

Dette gør det muligt for banken at vurdere, om kundeforholdet i sig selv har et legitimt formål. Det hjælper samtidig banken til at afgøre, om kundens transaktioner eller ageren afviger fra bankens viden om kundeforholdet.

Hvis en kunde foretager transaktioner, der er usædvanlige for kunden, er banken forpligtet til at undersøge dette nærmere. Dette er nødvendigt for at afdække, om transaktionen er mistænkelig, og om banken derfor er forpligtet til at foretage underretning herom til Hvidvasksekretariatet hos SØIK.

Du kan derfor som kunde opleve, at din bank f.eks. spørger ind til, hvad du skal bruge pengene til, hvis du hæver et stort beløb, hvor pengene stammer fra, hvis der indsættes et stort beløb på din konto, eller hvem pengene skal gå til, hvis du overfører et stort beløb til udlandet.

Når en forening har en konto i en bank, skal banken kende dem, som i sidste ende kontrollerer foreningens konto. Det betyder, at banken skal identificere, hvem der er foreningens såkaldte ”reelle ejere”.

I langt de fleste tilfælde er der ikke nogen fysiske personer, der ejer eller kontrollerer foreningen i tilstrækkelig grad til, at de kan opfattes som ”reelle ejere”. I disse tilfælde skal banken i stedet betragte foreningens daglige ledelse som den ”reelle ejer”. I foreninger vil dette ofte enten være foreningens bestyrelse eller direktion.

Også når virksomheder er kunder, skal banken have oplysninger om de reelle ejere.

Uanset om der er tale om en forening eller en virksomhed, skal banken indhente identitetsoplysninger på alle de reelle ejere og gennemføre rimelige foranstaltninger for at kontrollere de reelle ejeres identitet. Dette kan f.eks. ske ved, at banken beder om kopi af pas og/eller kørekort fra de reelle ejere.

Banken er forpligtet til kende sine kunder og foretage en individuel risikovurdering af alle kundeforhold.

Politisk eksponerede personer (PEP’er) er personer, der bestrider et særligt offentligt tillidshverv og som følge af dette kan være modtagelige for bestikkelse og anden korruption. Selvom vi i Danmark har særdeles få tilfælde af korruption og bestikkelse, udgør PEP’er på verdensplan en højere risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme. Det medfører, at banken skal gennemføre en skærpet kontrol af deres kundeforhold med PEP’er. Dette er ikke en mistænkeliggørelse af danske embedsmænd eller andre med offentlige tillidshverv, men blot en ekstra sikkerhedsforanstaltning, og reglerne er er de samme i hele EU.

Lovgivningen pålægger ikke PEP’er, deres familiemedlemmer eller nære samarbejdspartnere forpligtelser, men PEP’erne, deres familiemedlemmer og nære samarbejdspartnere skal være opmærksomme på, at de i højere grad kan blive bedt om at forklare eller dokumentere deres økonomi eller en transaktion overfor banken.

Ja, bankerne har pligt til at indhente nye oplysninger og dokumentation, hvis banken bliver opmærksom på, at de tidligere indhentede oplysninger kan være ukorrekte eller utilstrækkelige, eller banken vurderer, at kundens forhold har ændret sig. Derudover skal banken løbende holde kunders oplysninger og dokumentation opdateret. I den forbindelse kan der blive tale om, at banken skal indhente legitimationsdokumenter igen, hvis f.eks. tidligere legitimationsdokumenter er udløbet i mellemtiden.

Ja, banken har pligt til at opbevare en kopi af dokumentationen for kundens identitetsoplysninger og andre oplysninger, som banken har indhentet om kunden.

Banken skal overfor Finanstilsynet kunne dokumentere, at banken kender sine kunder tilstrækkeligt. Derfor kan banken ikke nøjes med, at en ansat kender kunden gennem en længere årrække eller fra privat regi.

Bankerne er forpligtet til at opbevare de oplysninger, dokumenter og registreringer, som de har indhentet, i mindst fem år efter kundeforholdets ophør.

Ja, de oplysninger, som banken indhenter om dig, er som udgangspunkt til bankens eget brug. Der kan dog være tale om, at banken er forpligtet til at videregive oplysningerne til f.eks. myndighederne med henblik på en effektiv forebyggelse af hvidvask.

Det betyder, at hvis du er kunde i flere banker, skal du identificere dig i alle bankerne, og de pågældende banker skal også selv indhente de oplysninger, som de finder nødvendige.

Det er ikke sikkert, at du skal give de samme oplysninger i alle banker, for det er en konkret vurdering hos den enkelte bank, hvilke informationer og hvilken dokumentation banken har brug for, at du giver.

Banken er forpligtet til at kende sine kunder godt. Det kræver, at banken indhenter en række oplysninger om kunden. I første omgang skal banken indhente oplysningerne hos kunden selv. De oplysninger skal banken herefter kontrollere ved en pålidelig og uafhængig kilde, f.eks. et pas eller et kørekort.

Banken skal gøre, hvad den kan, for at indhente oplysningerne. I langt de fleste tilfælde er den primære kilde kunden selv.

Hvis banken ikke kan indhente oplysningerne hos kunden selv, skal banken forsøge at indhente oplysningerne på en anden måde. Men hvis det ikke er muligt, og kunden ikke vil give oplysningerne, kan banken have udtømt alle muligheder for at få de nødvendige oplysninger. I disse tilfælde kan banken nå frem til, at det ikke er muligt for den at kende kunden og kundeforholdet godt nok. I sådanne tilfælde er banken forpligtet til at afbryde eller afvikle kundeforholdet, og i den forbindelse må banken ikke udføre yderligere transaktioner eller aktiviteter for kunden.

Hvis en kunde ikke vil udlevere de oplysninger, banken beder om, f.eks. identitetspapirer, skal banken i øvrigt vurdere, om dette i sig selv giver anledning til en mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Den enkelte bank er forpligtet til at overvåge kundernes transaktioner og andre aktiviteter via banken med henblik på at afdække, om der måtte være mistanke om, at transaktionerne eller aktiviteterne har tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.

Hvis en bank opdager en transaktion, der virker mistænkelig, skal banken undersøge sagen nærmere. Det kan f.eks. være, at der kommer en stor sum penge ind på en kundes konto. I det tilfælde vil banken typisk tage kontakt til kunden for at høre nærmere om, hvor pengene stammer fra, og for at udbede sig dokumentation for dette. Hvis det viser sig, at pengene f.eks. stammer fra en arv eller et hussalg, vil det typisk ikke være mistænkeligt.

Hvis bankens undersøgelse ikke kan afkræfte, at der er tale om en mistænkelig transaktion, er banken forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet hos SØIK.

Hvidvasksekretariatet vurderer herefter, hvad der videre skal ske. Banken skal ikke tage stilling til, om kunden rent faktisk har begået ulovligheder. Underretningen er heller ikke en politianmeldelse, og man er ikke kriminel, bare fordi man optræder i en underretning.

Banken har tavshedspligt omkring underretninger og må ikke fortælle kunden, at den har foretaget underretning om kunden.

Som kunde kan man kontakte den klageansvarlige i sin bank, som kan hjælpe en i tvister med banken. Alle finansielle virksomheder, som har kontakt med private kunder, skal udpege en klageansvarlig. Den klageansvarlige sikrer kunden en let adgang til at klage over virksomhedens produkter, ydelser eller sagsbehandling og sikrer, at klager håndteres sagligt og indenfor rimelig tid. Den klageansvarliges kontaktoplysninger kan findes på bankens hjemmeside eller ved at spørge bankrådgiveren.

Som kunde kan du også klage over din bank til Det Finansielle Ankenævn. Du finder nærmere information på ankenævnets hjemmeside her.

Finanstilsynet kan ikke gå ind i konkrete sager mellem en kunde og dennes bank og er altså ikke klageinstans i forhold bankernes ageren overfor de enkelte kunder. Finanstilsynet kan heller ikke bistå en kunde i dennes kontakt med banken ved f.eks. at rette henvendelse til den pågældende bank med henblik på at afklare eventuelle spørgsmål, viderebringe kundens synspunkter mv.

Du kan læse nærmere om klagemulighederne på Finanstilsynet hjemmeside her.

Ja, reglerne gælder alle virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven. Det betyder, at bl.a. banker, sparekasser, andelskasser, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er underlagt hvidvasklovens forpligtelser.

Det samme gælder andre typer af virksomheder, f.eks. valutavekslere, pengeoverførselsvirksomheder, udlånsvirksomheder og leasingvirksomheder, der driver finansiel leasing.

De er alle forpligtede til bl.a. at gennemføre kundekendskabsprocedurer og kontrollere deres kunders identitetsoplysninger samt overvåge kundernes transaktioner og aktiviteter med henblik på at afdække, om der måtte være mistanke om tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.

Du kan læse mere om hvidvaskreglerne og Finanstilsynets indsats for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering på Finanstilsynet hjemmeside her.

Overstående spørgsmål er besvaret ud fra hvidvaskloven, som du kan finde her. Kapitel 3 i hvidvaskloven omhandler kundekendskabsprocedurer.

Finanstilsynet har udarbejdet en vejledning til hvidvaskloven, som omhandler, hvordan virksomheder og personer kan opfylde kravene i hvidvaskloven, og vejledningen giver en uddybende forklaring på reglerne i hvidvaskloven. Vejledningen til hvidvaskloven kan findes her.