Med jævne mellemrum bliver investorer tilbudt investeringsmuligheder, der senere viser sig at være bedrageri eller ulovlig virksomhed. I nogle tilfælde eksisterer investeringsproduktet eller virksomheden ikke i virkeligheden. I andre tilfælde markedsfører personer eller virksomheder investeringsservices uden, at de har den nødvendige tilladelse til det.
Her på siden får du vejledning til, hvordan du undgår at blive snydt af ulovlige virksomheder:
Typer af bedrageri
Ulovlig virksomhed via digitale medier
Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg henvender mig til en virksomhed?
Hvad kan jeg gøre for at undgå at blive bedraget eller handle med en ulovlig virksomhed?
Kan jeg anmelde mistænkelige virksomheder?
Hvad gør jeg, hvis jeg tror, at jeg er blevet bedraget?
Typer af bedrageri
Der er mange måder, du risikerer at blive bedraget på, og kreativiteten blandt bedragere er stor. Fælles er, at du på et falsk grundlag kan blive overtalt til at indgå aftaler, sende penge eller give personlige oplysninger.
Eksempler på bedrageri er:
- Du kan blive bedraget ved, at man får dig til at investere i virksomheder, aktier, obligationer eller andre finansielle instrumenter, som reelt ikke findes eller slet ikke er det værd, som du skal betale. Vælger du at betale, kan dine penge være tabt. Du kan endda blive bedt om at betale flere penge for at få din oprindelige betaling igen. De penge vil så også være tabt.
- Du kan blive bedt om at sende penge i forvejen som gebyr eller depositum for en værdipapirhandel, som så aldrig finder sted. Du vil måske ikke få dine penge igen.
- Du kan blive lokket til at give dit kontonummer. Det kan være under løfte om, at du af en eller anden grund vil få tilsendt penge, f.eks. som betaling for aktier. Men reelt giver du en bedrager mulighed for at hæve penge på din konto.
- ”Boiler room scams”: Her opretter virksomheden en flot hjemmeside, der giver en illusion om, at virksomheden er veletableret, bruger et falsk navn, foregiver at være under tilsyn, tilbyder forskellige finansielle ydelser og angiver en falsk adresse. Deres hensigt er at skabe en falsk tillid hos ”kunderne”. Typisk for disse virksomheder er, at når en advarsel imod selskabet bliver publiceret, lukker bagmændene hjemmesiden ned og starter kort tid efter op som en ”ny virksomhed” med nyt navn, hjemmeside osv.
- ”Klonvirksomheder”: Her foregiver virksomheden at være en bestemt finansiel virksomhed, der har tilladelse som værdipapirhandler i Danmark. Sådanne virksomheder er karakteriseret ved, at de er sværere at gennemskue, fordi de anvender den etablerede virksomheds navn eller et navn, der ligner meget.
- ”Follow-up scams”: Dette er en form for svindelvirksomhed, hvor investorer, der tidligere er blevet udsat for svindel, efterfølgende modtager en ny henvendelse, idet svindlerne enten videresælger den pågældende investors kontaktoplysninger til en anden ulovlig virksomhed eller selv starter en ny ulovlig virksomhed op med nyt navn, hjemmeside og adresse. Her oplyser svindlerne typisk, at investoren kan få pengene fra den første investering tilbage, såfremt investoren betaler et nyt beløb til den ”nye” virksomhed.
- ”Støttegrupper”: Virksomheden udgiver sig for at være en støttegruppe for en bestemt ulovlig virksomheds kunder (f.eks. kaldet ”Victims of XX”). I dette ”follow-up scam”, skal kunderne betale for at få adgang til de penge, der oprindeligt blev tabt hos den ulovlige virksomhed. Dermed får disse kunder desværre endnu et tab.
Ulovlig virksomhed via digitale medier
Digitale medier bliver i stigende grad brugt til at promovere investeringsmuligheder. Ofte bliver dansktalende finfluencere (influencere, der via sociale medier deler deres råd, mening og viden om investering) brugt til at markedsføre et produkt eller en investeringsplatform. Nogle gange er investeringsmuligheden for god til at være sand.
Eksempler på ulovlige aktiviteter via digitale medier er:
- I nogle tilfælde bruges den danske finfluencer af en udenlandsk investeringsplatform til at markedsføre platformen, selvom platformen ikke har den tilladelse, der kræves for at kunne udbyde sine tjenesteydelser i Danmark. Det er ulovlig virksomhed.
- Nogle finfluencere fortæller, at de deler deres råd eller egne investeringer med følgerne helt gratis. Det sker dog, at finfluenceren uden at oplyse det bliver betalt af en bagvedliggende virksomhed. Det kan f.eks. være via et ”affiliate program”, hvor finfluenceren modtager et honorar fra en investeringsplatform, hvis den får nye kunder til at benytte den.
- Det sker også, at finfluenceren præsenterer sig som en ekspert i investering og giver investeringsanbefalinger uden at leve op til de krav, der stilles til redelighed, rimelighed og gennemsigtighed ved investeringsanbefalinger.
- Endelig kan det ske, at finfluenceren yder individuel investeringsrådgivning til sine følgere uden at have den nødvendige tilladelse. Tilladelsen skal være med til at sikre, at rådgiveren faktisk har tilstrækkelige kompetencer til at kunne yde en forsvarlig rådgivning om de finansielle produkter.
Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg henvender mig til en virksomhed?
Du skal kun henvende dig til en virksomhed, du kender og har tillid til.
Henvender du dig direkte til en udenlandsk virksomhed, uden at den markedsfører sig til det danske marked, og som ikke har hjemsted i Danmark, skal den ikke have tilladelse af Finanstilsynet og heller ikke anmeldes til Finanstilsynet.
Hvis du indgår aftaler med en investeringsvirksomhed uden tilladelse eller registrerer dig hos en investeringsplatform uden tilladelse til at handle med finansielle instrumenter, er du ikke sikret investorbeskyttelse. Det betyder bl.a., at du ikke kan klage hverken til Det finansielle ankenævn eller Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber. Investeringerne er desuden ikke dækket af Garantiformuen, så det er usandsynligt, at man får sine penge tilbage, hvis der opstår problemer.
Hvad kan jeg gøre for at undgå at blive bedraget eller handle med en ulovlig virksomhed?
Du kan gøre følgende for at undgå at blive bedraget:
- Indgå aldrig aftaler og overfør ikke penge uden at kontrollere virksomheden, f.eks. på Finanstilsynets hjemmeside, uanset hvor tillidsvækkende virksomheden kan virke.
- Kontroller, at virksomheden fremgår i Finanstilsynets virksomhedsregister. Fremgår virksomheden ikke, har den ikke tilladelse til at tilbyde finansielle tjenesteydelser i Danmark. Det betyder, at Finanstilsynet ikke fører tilsyn med virksomheden, samt at Finanstilsynet ikke har fået en orientering fra andre myndigheder i EU-/EØS-landene om, at virksomheden markedsfører sig i Danmark. Da er du ikke sikret investorbeskyttelse, hvis du indgår aftaler med virksomheden, og du bør som udgangspunkt undgå at indgå aftale med virksomheden.
- Kontroller, om virksomheden er under tilsyn i det land, virksomheden hævder at komme fra. Du kan finde en liste over de enkelte landes myndigheder og hjemmesider på IOSCOs hjemmeside www.iosco.org. Er virksomheden registreret i hjemlandet, er det mere sandsynligt, at virksomheden faktisk eksisterer.
- Tjek Finanstilsynets side Advarsler mod ulovlig virksomhed. Hvis en virksomhed står på en af listerne på siden, skal du afholde dig helt fra at have noget med den at gøre. Hver dog opmærksom på, at der vil være virksomheder, der udfører ulovlig virksomhed uden endnu at være kommet på én af listerne.
- Vær især på vagt overfor uopfordrede henvendelser.
- Indgå aldrig aftaler uden at få skriftlig dokumentation, som du har sat dig grundigt ind i.
- Invester ikke i noget, du ikke er sikker på, at du forstår.
- Vær forsigtig. Ulovlige virksomheder fremstår ofte tillidsvækkende for at få dig til at glemme at være forsigtig. Omvendt kan de også virke truende, hvis du ikke går ind på deres vilkår. Som regel er det bedst helt at undlade at svare.
- Lad dig ikke presse til at handle hurtigt, fordi virksomheden siger, at du skal slå til for at udnytte en god chance. Det skyldes som regel, at du ikke skal have tid til at undersøge dem nærmere.
- Giv aldrig dine kontooplysninger, personlige oplysninger eller oplysninger om din netbank.
- Søg eventuelt råd hos det pengeinstitut eller den fondsmægler, du normalt anvender.
Kan jeg anmelde mistænkelige virksomheder?
Hvis du bliver opmærksom på en virksomhed, som du mener, kan være falsk eller handler uden tilladelse, kan du anmelde den til Finanstilsynets whistleblowerordning.
Det vil være en hjælp for Finanstilsynet, hvis du har kopier af breve eller mails fra den pågældende virksomhed, eller du har oplysninger om dens hjemmeside.
Hvad gør jeg, hvis jeg tror, at jeg er blevet bedraget?
Hvis du er blevet bedraget eller har mistanke om det, kan du anmelde virksomheden til politiet. Finanstilsynet kan ikke behandle sager om bedrageri.
Du skal dog være opmærksom på, at de personer eller virksomheder, der bedrager ved at tilbyde falske investeringer eller andre finansielle tjenester, tit gemmer sig bag falske identiteter i udlandet. Erfaringen viser, at det er så godt som umuligt at få sine penge igen, hvis man er blevet bedraget af ulovlige virksomheder.