Statistik for korte positioner i danske aktier, ultimo juni 2020

Ved udgangen af juni var antallet af danske aktier med betydelige korte nettopositioner 50 og dermed tre mere i forhold til udgangen af maj. Ambu var ultimo juni den mest shortede danske aktie og ISS den næstmest shortede. Det viser Finanstilsynets opgørelse af de akkumulerede korte nettopositioner i danske aktier.

Kontakt

Underdirektør

Anders Balling
33 55 83 64
akb@ftnet.dk

Ved udgangen af juni var der samlet set betydelige korte nettopositioner (dvs. 0,1 pct. eller derover af den udstedte aktiekapital) i Ambu svarende til 7,1 pct. af selskabets udstedte aktiekapital, se tabellen nedenfor. Det er en stigning på 0,9 procentpoint i forhold til måneden før. ISS var den næstmest shortede aktie med korte nettopositioner svarende til 7,0 pct. af selskabets udstedte aktiekapital, hvilket er et fald på 1,5 procentpoint i forhold til maj.

 

Investorerne havde betydelige korte nettopositioner i 50 danske aktier ved udgangen af juni. I tre aktier svarede de korte nettopositioner til mere end 5 pct. af den udstedte aktiekapital.

 

 

30. april 2020

31. maj 2020

30. juni 2020

Udsteder

Pct.

Udsteder

Pct.

Udsteder

Pct.

ISS

10,6

ISS

8,5

Ambu

7,1

Pandora

8,1

Pandora

7,4

ISS

7,0

Ambu

4,8

Ambu

6,2

Pandora

5,5

Demant

4,1

Demant

4,2

Demant

4,4

Jyske Bank

4,0

Zealand Pharma

3,9

NKT

3,8

Zealand Pharma

4,0

NKT

3,6

Jyske Bank

3,4

NKT

3,5

Jyske Bank

3,1

Chr. Hansen Holding

3,1

Chr. Hansen Holding

3,0

Vestas Wind Systems

3,1

FLSmidth & Co.

3,0

Vestas Wind Systems

2,8

Chr. Hansen Holding

2,9

Vestas Wind Systems

2,9

H. Lundbeck

2,5

FLSmidth & Co.

2,7

Bavarian Nordic

2,8

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Baggrund

Finanstilsynet offentliggør månedligt en oversigt over de daglige korte nettopositioner i danske aktier. Det sker i en pressemeddelelse og to tabeller. Den ene tabel opgør de samlede korte nettopositioner i danske aktier, mens den anden tabel angiver de positionsindehavere, som har en kort position over 0,5 pct. af den udstedte aktiekapital i et selskab. Se tabellerne her.

 

Tabellerne er baseret på de indberetninger, som Finanstilsynet skal modtage efter reglerne i short sellingforordningen. Normalt er det kun korte nettopositioner over 0,2 pct. af den udstedte aktiekapital, der skal indberettes til Finanstilsynet. Gældende fra den 16. marts 2020 og minimum frem til 16. september er det dog på europæisk plan besluttet at sænke indberetningsgrænsen til 0,1 pct. Alle indberetninger på eller over 0,1 pct. indgår i denne opgørelse.

 

Korte nettopositioner under indberetningsgrænserne indgår ikke i opgørelserne. De korte nettopositioner kan derfor være højere end angivet i tabellerne.  Bemærk, at der kan være indberettet fejlbehæftede korte nettopositioner, og at statistikken derfor kan blive revideret løbende.