IFRS 9 og kreditinstitutters nedskrivninger i 1. kvartal 2020

Finanstilsynet præciserede den 19. marts 2020 efter dialog med Finans Danmark den regnskabsmæssige praksis forbundet med kreditinstitutters anvendelse af lempelige vilkår og midlertidige brud af f.eks. aftalte vilkår og betingelser (covenants) til kunder som følge af COVID-19 udbruddet. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har efterfølgende tilsvarende vejledt om emnet, ligesom Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har vejledt om den regnskabsmæssige behandling. Finanstilsynets dialog med kreditinstitutterne peger dog på et behov for yderligere vejledning og konkret i relation til beregningen af nedskrivninger i 1. kvartal 2020.

 

Der er en fælles forståelse af, at kreditinstitutternes regnskaber skal være retvisende. Det gælder også institutternes nedskrivninger på udlån, som skal afspejle de forventede tab. Ved vurderingen af forventede tab skal institutterne tage højde for de aktuelle forhold og deres forventninger til den økonomiske udvikling.

 

Der er aktuelt stor usikkerhed om de økonomiske forhold og udsigter. Det er dog klart, at Danmark og andre lande er blevet ramt af et økonomisk tilbageslag som følge af epidemien. Det fører til, at kreditinstitutters nedskrivninger for kunder i både stadie 1, 2 og 3 vil skulle tilpasses til nye scenarier, der tager højde for de ændrede forhold. Det skal her inddrages, om kunderne også efter en normalisering og på længere sigt vil være negativt påvirket. Instituttet skal derfor konkret vurdere, om udlånene til kunderne er med indikation for kreditforringelse eller blevet kreditforringede, jf. Finanstilsynets notat af 19. marts 2020.

 

I forhold til de modelberegnede nedskrivninger bør kreditinstitutterne som hidtil basere beregningerne på det mest sandsynlige scenarie og scenarier, der går henholdsvis bedre og dårligere. Finanstilsynet er blevet spurgt, om der kan tages hensyn til effekten af de statslige hjælpepakker i de forskellige scenarier. Det er Finanstilsynets opfattelse, og i tråd med regnskabsreglerne, at scenarierne skal indregne de forventede effekter af de statslige hjælpepakker.

 

Finanstilsynet er opmærksom på, at det i den aktuelle situation kan være svært at få udarbejdet de forskellige nye scenarier til brug for beregningerne for 1. kvartal 2020, som både tager højde for de ændrede forhold og de statslige hjælpepakker. Hvis beregningerne derfor bliver baseret på eksisterende scenarier, så bør det vægtede gennemslag[1] på BNP mv. af de scenarier, der regnes på, svare til det aktuelt forventede gennemslag på BNP mv. inklusive den forventede effekt af hjælpepakkerne.

 

Der skal ikke alene lægges vægt på den nuværende for mange virksomheder ekstreme situation, men også ses på et mere langsigtet perspektiv, jf. også EBA’s og ESMA’s udmeldinger. Alene anvendelse af et helt kortsigtet perspektiv vil således ikke være i overensstemmelse med IFRS 9, da standarden netop foreskriver vurderinger baseret på ”the expected life of the financial instrument”, jf. også udmeldingen af 27. marts 2020 fra IASB[2]

 

Nationalbanken har offentliggjort en ny prognose for den økonomiske udvikling, som kan være hensigtsmæssig at inddrage.

 

Finanstilsynet er også opmærksom på, at det kan være vanskeligt at få opdateret risikovurderingerne, så kunderne er ratet korrekt og placeret i de rette regnskabsmæssige stadier. Det er selvfølgelig vigtigt snarest muligt at få dette på plads for både kunder omfattet af modelbaserede nedskrivninger og for kunder med manuelt beregnede nedskrivninger. Henset til den hurtige udvikling af COVID-19 kan det af data- og ressourcemæssige årsager i mange tilfælde ikke nås for alle kunder pr. ultimo 1. kvartal 2020. I sådanne tilfælde er der behov for at supplere med yderligere vurderinger. Disse kan tage udgangspunkt i, at der vil være sektorer eller kundesegmenter, der må forventes ekstra hårdt ramt, og hvor tabene derfor ikke kan forventes fanget af hverken de almindelige modeller eller den manuelle gennemgang. Der vil være behov for ekstra ledelsesmæssigt fastsatte tillæg til dækning af nedskrivningerne på disse.

 

Finanstilsynet er i løbende dialog med Finans Danmark og en række kreditinstitutter. I det omfang, at der i den dialog opstår nye spørgsmål, hvor svarene kunne have en bredere interesse, så vil Finanstilsynet på tilsvarende vis som her orientere alle kreditinstitutter herom. Alle er naturligvis velkomne til at bringe spørgsmål op over for Finanstilsynet.

 



[1] Et scenarie er bestemt af adskillige variables udvikling over flere år. Det indebærer, at to eksisterende scenarier ikke kan vægtes, så de rammer det nye forventede scenarie perfekt. Instituttet bør her vælge den vægtning, der mindsker fravigelserne på de forskellige variable mest muligt, og så fravigelse i et år modsvares af modsatrettede fravigelse i andre år.