Nedskrivninger og forventninger til den økonomiske udvikling

Finanstilsynet har konstateret, at Nationalbanken og flere kreditinstitutter vurderer, at risikoen for en generel økonomisk tilbagegang såvel nationalt som internationalt er vokset den seneste tid.

Finanstilsynet har konstateret, at Nationalbanken og flere kreditinstitutter vurderer, at risikoen for en generel økonomisk tilbagegang såvel nationalt som internationalt er vokset den seneste tid.

 

Ifølge punkt 46-48 i bilag 10 til regnskabsbekendtgørelsen skal kreditinstitutter inddrage forventninger til den fremtidige udvikling ved opgørelsen af nedskrivninger på udlån og andre finansielle aktiver optaget til amortiseret kostpris. Tilsvarende krav fremgår af den internationale regnskabsstandard IFRS 9. 

 

Når et kreditinstitut forventer en større sandsynlighed for en generel økonomisk tilbagegang, som vil kunne påvirke kundernes økonomiske situation negativt, vil det bevirke en stigning i instituttets nedskrivninger. Det gælder især for udlån i stadie 2 (hvor kreditrisikoen er steget betydeligt), for udlån i stadie 3 (hvor udlånet er kreditforringet) og for udlån, der som følge af forventningen skifter til et dårligere stadie. 

 

Finanstilsynet har bedt en række pengeinstitutter oplyse, hvilken effekt den øgede risiko har haft på deres nedskrivninger.