Fortjenstmargen anvendes i kontributionsbekendtgørelsen og i regnskabsbekendtgørelsen. For så vidt angår indhentning af fortjenstmargen har kontributionsbekendtgørelsen et retrospektivt perspektiv og fastlægger derudover en metode til at udskille fortjenstmargen.
Regnskabsbekendtgørelsen har alene et prospektivt perspektiv, hvor fortjenstmargen defineres som nutidsværdien af forventede fremtidige overskud jf. § 68. Det præciseres yderligere i bilag 1 til regnskabsbekendtgørelsen, at fortjenstmargen er en komponent i værdien af en forsikringskontrakt, der repræsenterer nutidsværdien af virksomhedens endnu ikke indtjente fortjeneste på kontrakten, og som forventes indregnet i resultatopgørelsen i takt med, at virksomheden yder forsikringsdækning og eventuelle andre ydelser under kontrakten.
Som udgangspunkt er det Finanstilsynets holdning, at en forsikring ikke kan bidrage til en fortjenstmargen ved den prospektive opgørelse til regnskabet - som blandt andet baserer sig på antagelser om risikofri diskontering - hvis forsikringens individuelle bonushensættelse er nul. Forsikringens retrospektive hensættelse vil i så tilfælde ikke være større end værdien af forsikringens garanterede ydelser plus forsikringens bidrag til risikomargen. Hvis en virksomhed imidlertid kan redegøre for, at selvom en forsikrings individuelle bonuspotentiale er nul, så forventes forsikringen alligevel i fremtiden at medføre en fortjeneste til virksomheden via forsikringens bidrag til det kollektive bonuspotentiale, så er det i denne situation muligt at lade en del af det kollektive bonuspotentiale finansiere forsikringens bidrag til fortjenstmargen. For tegningsgrundlag, hvor der er indregnet gennemsnitlige margener på de enkelte elementer, gælder ovenstående betragtninger vedrørende fortjenstmargen ikke for den enkelte forsikring, men for det aggregeringsniveau af forsikringer, hvorpå de gennemsnitlige margener er fastsat.
I kontributionsbekendtgørelsen fastlægges det i § 3, stk.3, at "fortjenstmargen udskilles af individuelle bonuspotentialer og derefter kollektivt bonuspotentiale". Derudover fremgår det af § 7, stk. 4, at "beregning og ændring af fortjenstmargen ikke må medføre en omfordeling af betydelig økonomisk størrelse…"
Det er Finanstilsynets opfattelse, at fortjenstmargen skal regnes prospektivt på policeniveau. Det er nødvendigt for at sikre tilstrækkelig rimelighed ved udskillelsen af fortjenstmargen efter kontributionsbekendtgørelsens § 3, stk. 3.
Udskillelsen sker først fra individuelle bonuspotentialer og derefter fra kollektivt bonuspotentiale. Det er Finanstilsynets opfattelse, at udskillelsen fra individuelle bonuspotentialer ikke kan ske på gruppeniveau. Det er således ikke muligt at lade en police med individuelt bonuspotentiale ud over policens beregnede fortjenstmargen dække for fortjenstmargen på en police, som ikke har tilstrækkeligt individuelt bonuspotentiale.
I forhold til udskillelsen fra kollektivt bonuspotentiale, skal dette også ske under hensyntagen til rimelighed. Selskabet skal i anmeldelse af det tekniske grundlag redegøre for, at policernes kontributionsmæssige andel af kollektivt bonuspotentiale kan indeholde deres del af fortjenstmargen. Den kontributionsmæssige andel af det kollektive bonuspotentiale skal her ses analogt til de regler, der gælder i medfør af omvalgsbekendtgørelsen.
Den retrospektive opgørelse for regnskabsåret kan give selskabet mulighed for at indeholde betaling for kapitalens risiko samt indtjening derudover. Denne opgørelse skal ses adskilt fra den prospektive opgørelse til regnskabet, som baserer sig på antagelser om risikofri diskontering.
I forhold til anmeldelser af det tekniske grundlag skal disse som minimum indeholde angivelse af forventede betalinger for kapitalens risiko samt forventede indtjening (§ 6, stk. 4). Betalingerne angives og opdeles på kontributionsgruppeniveau. Anmeldelserne skal også indeholde metodikken for udskillelse af fortjenstmargen fra individuelle og kollektive bonuspotentialer.