Råvare- og energipriserne er steget yderligere og flaskehalsene i forsyningskæderne, som i forvejen har præget genopretningen efter COVID-19-krisen, er blevet forværret. Centralbankerne er gået i gang med at stramme pengepolitikken markant for at sænke inflationen til de pengepolitiske målsætninger. Hvis rentestigningerne - der følger heraf - bliver meget voldsomme kan de have væsentlige negative konsekvenser for både realøkonomien og de finansielle markeder. I det lys vurderer Finanstilsynet, at de væsentligste aktuelle risici for den finansielle sektor, som er beskrevet nærmere i risikobilledet, er:
- Generelt fald i aktivpriser, herunder ejendomspriser, som følge af rentestigninger.
- Energikrise og recession.
- Adfærd i strid med kundens interesser og vildledende og uredelig markedsføring.
- IT-risici og cyberrisici.
- Utilstrækkelig risikostyring og governance.
Derudover ser Finanstilsynets følgende strukturelle forhold, som de finansielle virksomheder særligt skal forholde sig til:
- Bæredygtighed og klimarelaterede risici
- Den teknologiske udvikling stadig større rolle og påvirkning på finansielle virksomheders forretningsmodeller og konkurrence.
- Dataejerskab og forsvarlig og etisk håndtering af data.
Finanstilsynet udarbejder et risikobillede hvert halve år. Risikobilledet tager udgangspunkt i aktuelle konjunkturelle, makro- og mikroprudentielle risici og vurderer, hvordan og i hvor høj grad de forskellige virksomheder under tilsyn samt forbrugere og investorer er eksponeret mod disse risici. Mere strukturelle eller adfærdsmæssige forhold blandt de forskellige finansielle virksomheder eller forbrugere, som kan påvirke den finansielle stabilitet, vurderes også. Risikobilledet bygger på Finanstilsynets deltagelse i nationale og internationale fora. Risikobilledet bygger desuden på observationer og informationer fra inspektionsaktiviteter, undersøgelser og egne analyser.
Risikobilledet er udgangspunkt for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
Læs hele risikobilledet.