Benchmarkforordningen og krav til brugere af benchmarks

Benchmarkforordningen indeholder en række krav til tilsynsbelagte enheder, der bruger benchmarks – f.eks. visse penge- og realkreditinstitutter og investeringsforeninger. Kravene omfatter bl.a., hvilke benchmarks, de må bruge i EU, oplysninger om de anvendte benchmarks i prospekter og planer om ændring og ophør af benchmarks.

Benchmarkforordningen trådte i kraft den 1. januar 2018. Den har bl.a. betydning for tilsynsbelagte enheder, der bruger benchmarks.

Hvilke benchmarks må bruges?

En tilsynsbelagt enhed må kun bruge et benchmark eller en kombination af benchmarks, hvis benchmarket enten leveres af en administrator, der er etableret i EU, og som er optaget i ESMA’s register for benchmarkadministrator, eller hvis det er opført ESMA’s register for tredjelandebenchmarks.

I en overgangsperiode er det tilladt at bruge benchmarks, som ikke optræder i ESMA’s register, hvis de lever op til kravene i overgangsbestemmelserne.

Krav om planer for ændring og ophør af et benchmark

En tilsynsbelagt bruger har siden den 1. januar 2018 skullet udarbejde og vedligeholde skriftlige planer, der beskriver de foranstaltninger, brugeren træffer, hvis et af de anvendte benchmarks ændres væsentligt eller ikke længere bliver leveret. Det indebærer bl.a., at planen i disse tilfælde skal angive et detaljeret handlingsforløb, relevante kommunikationskanaler mv. under forskellige scenarier og betingelser.

Hvis det er muligt og hensigtsmæssigt, skal brugeren i planerne udpege et eller flere alternative benchmarks, der kan benyttes i stedet for det oprindeligt anvendte benchmark, hvis dette ophører med at blive leveret. Brugeren skal også angive, hvorfor de alternative benchmarks vil være egnede alternativer.

Planerne skal afspejles i aftalerne med klienter. Det kan bl.a. omfatte visse prospekter. Kravet gælder for alle nye kontrakter indgået efter den 1. januar 2018. For kontrakter indgået før, skal kravet afspejles bedst muligt, hvis det kan lade sig gøre.

Offentliggørelse af brug af benchmark i prospekter

Offentliggjorte prospekter for værdipapirer eller investeringsprodukter, der benytter et benchmark som reference, skal indeholde præcise og tydelige oplysninger om, hvorvidt benchmarkets administrator er opført i ESMA’s benchmarkregister. Det er udstederen, udbyderen eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, der skal sikre, at dette er opfyldt.

En del af de benyttede benchmarks er omfattet af overgangsordningen, og de optræder derfor endnu ikke i ESMA’s benchmarkregister. I takt med at benchmarkets administrator bliver opført i registret, skal prospekterne opdateres med oplysninger om dette. Hvornår det skal ske afhænger bl.a. af, hvilket finansielt instrument prospektet handler om, og om prospektet er godkendt før eller efter den 1. januar 2018.

Læs mere om kravene til brugere i benchmarkforordningen, artikel 28, stk. 2, og artikel 29, samt Q&A’s til benchmarkforordningen, afsnit 8.