Periodisk rapportering om bæredygtighed for finansielle produkter (SFDR art. 11)

I et nyt notat beskriver Finanstilsynet kravene til de finansielle markedsdeltageres periodiske rapportering om bæredygtighed.

Kontakt

Kontorchef

Henrik Brarup Damgaard
61 93 07 72
heda@ftnet.dk

Finansielle markedsdeltagere skal foretage en årlig rapportering om deres produkters bæredygtighedskarakteristika eller de bæredygtige investeringsmål, som er tilknyttet det enkelte produkt. 

Den periodiske rapportering skal offentliggøres årligt, men hvor, oplysningerne skal medtages, er forskelligt afhængigt af, hvilken slags finansiel markedsdeltager, der er tale om. For flere af de finansielle markedsdeltagere skal de periodiske oplysninger medtages i årsrapporten. 

Siden den 1. januar 2023 har det været et krav, at de periodiske oplysninger skal fremgå i en rapporteringsskabelon. 

Notatet beskriver kravene til de finansielle markedsdeltageres periodiske rapportering, som følger af SFDR og den delegerede forordning til SFDR. Desuden fremhæver notatet nogle af de elementer, som finansielle markedsdeltagere bør være opmærksomme på i deres rapportering. 

Læs hele notatet: Periodisk rapportering om bæredygtighed for finansielle produkter (SFDR art. 11)