Best practice for bankers forebyggelse af wash trades

Finanstilsynet har i løbet af de sidste par år oplevet en markant stigning i antal af sager, hvor private investorer handler værdipapirer med sig selv over markederne, og dermed laver såkaldte wash trades. Wash trades kan medføre alvorlige strafferetlige konsekvenser for investor. Som en del af vores forebyggende indsats har Finanstilsynet derfor undersøgt bankernes tiltag til at forebygge wash trades. Finanstilsynet har med udgangspunkt heri observeret best practice på området.

Kontakt

Underdirektør

Anders Balling
33 55 83 64
akb@ftnet.dk

Finanstilsynet igangsatte i juni 2022 en undersøgelse af udvalgte bankers tiltag for at forebygge wash trades. Herunder tiltag som forhindrer eller reducerer antallet af handler, hvor den samme kunde er både køber og sælger. 

”Forebyggelse af wash trades er vigtigt. Dels fordi wash trading sender forkerte signaler om købs- og salgsinteressen til markedet. Men også fordi det er ulovligt, og det kan have alvorlige strafferetlige konsekvenser, også selvom investor ikke har nogen intention om at påvirke markedet,” siger Anders Kragsnæs Balling, der er underdirektør for Finanstilsynets kontor for kapitalmarkedsanalyse. 

Flere af de adspurgte banker har allerede implementeret løsninger i deres handelssystemer, som forhindrer kunder i at handle med sig selv over markedet. Herudover, kommunikerer bankerne i stigende grad med deres kunder om wash trades, herunder at det er ulovligt. Udviklingen på området er positivt for kapitalmarkerne, idet antallet af wash trades reduceres, hvilket bidrager til at skabe større tillid til de finansielle markeder. 

Finanstilsynets observationer for best practice til at forebygge wash trades er:

  • Tekniske blokeringsmekanismer, der forhindrer kunder i at handle med sig selv
  • Direkte kontakt til kunder, der forsøger at handle med sig selv
  • Forebyggende information til kunder

Læs hele notatet