Beskrivelsen fokuserer på to centrale budskaber:
- Finanstilsynets regler for klassifikation af kvaliteten af udlån med udgangspunkt i gældsfaktoren er ikke en vejledning til pengeinstitutterne om, hvilke udlån de bør give. Dette fremgår klart af vejledningen.
- Reglerne om, at en låntager skal kunne klare at betale et fastforrentet lån med afdrag, kan fraviges for nedsparingslån for ældre kunder, der ønsker at ”spise deres mursten”. Forholdet mellem lån og værdi af bolig bør dog sættes sådan, at der er sikkerhed for, at et eventuelt salgsprovenu kan indfri lånet.