Den finansielle sektors risikobillede er præget af øget usikkerhed

Det makrofinansielle risikobillede er præget af usikkerhed. Det inflationære pres, der for tiden observeres, kan vise sig mere vedvarende og føre til højere renter og risikopræmier. Omikron-varianten bidrager til usikkerheden for den globale økonomi, herunder ved at udfordre de globale forsyningskæder. Erhvervsvirksomheder kan blive ”skævt” ramt og påføre deres investorer og kreditorer tab.

Kontakt

Kommunikationschef

Jesper Christiansen
41 93 35 06
jech@ftnet.dk

Herhjemme er der forventning om en moderat højkonjunktur de kommende år. Aktiviteten og beskæftigelsen i Danmark er nu højere end før pandemien satte ind. Men væksten i dansk økonomi kan føre til overophedning gennem et pres på arbejdsmarkedet og boligmarkedet.

De væsentligste aktuelle risici for den finansielle sektor, som er beskrevet nærmere i risikobilledet, er: 

Generelt fald i aktivpriser ved rentestigning.

  • Lave renter (low for long).
  • Pres på forretningsmodeller.
  • IT-risici.
  • Utilstrækkelig risikostyring og governance.

Derudover ser Finanstilsynets følgende strukturelle forhold, som de finansielle virksomheder særligt skal forholde sig til:

  • Bæredygtighed og klimarelaterede risici, samt sociale og adfærdsmæssige forhold 
  • Den teknologiske udvikling stadig større rolle og påvirkning på finansielle virksomheders forretningsmodeller og konkurrence. 
  • Dataejerskab, herunder forsvarlig og etisk håndtering af data. 

Finanstilsynet udarbejder et opdateret risikobillede hvert halve år. Risikobilledet tager udgangspunkt i aktuelle konjunkturelle og makrofinansielle risici, som de forskellige virksomheder under tilsyn samt forbrugere og investorer er eksponeret mod. 

Risikobilledet bygger på Finanstilsynets deltagelse i nationale og internationale fora. Risikobilledet bygger desuden på observationer og informationer fra inspektionsaktiviteter, undersøgelser og egne analyser.

Finanstilsynet fører et risikobaseret tilsyn, hvor resurserne bruges til at begrænse risiciene de steder, hvor der vurderes at være de største risici. Risikobilledet er grundlaget for Finanstilsynets tilrettelæggelse af tilsynsaktiviteten. På den måde sikrer Finanstilsynet, at dets resurser anvendes bedst muligt. 

Læs hele risikobilledet