Status for EU’s hvidvaskpakke

Den 20. juli 2021 fremsatte EU-Kommissionen et omfattende forslag til en ny hvidvaskpakke. Forhandlingerne mellem EU-landene om forslaget er nu godt i gang. I dette nyhedsbrev beskrives forslaget og forventningerne til den fremtidige proces. Til sidst i nyhedsbrevet finder du links til, hvor du kan læse mere om forslaget og processen.

Kontakt

Kommiteret

Stig Nielsen
33 55 83 42
sni@ftnet.dk

Fakta

Den danske FIU, dvs. den danske finansielle efterretningsenhed, er Hvidvasksekretariatet, der hører under National Enhed for Særlig Kriminalitet. Hvidvasksekretariatet blev oprettet i 1993.

Fakta

De ikkefinansielle forpligtede enheder er f.eks. advokater, som er under tilsyn af Advokatsamfundet, ejendomsmæglere og revisorer, som er under tilsyn af Erhvervsstyrelsen, og spiludbydere, som er under tilsyn af Spillemyndigheden.

Hvorfor er forslaget fremsat?

Ifølge Kommissionen skønner Europol, at omkring én pct. af EU’s årlige økonomiske aktivitet (BNP) har tilknytning til mistænkelige finansielle aktiviteter. Det svarer til ca. en billion kroner. Ikke mindst derfor er der behov for en stærk indsats for forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Kommissionen anfører samtidig, at tiltagene skal ses i lyset af en række hvidvasksager, der de senere år har involveret kreditinstitutter i EU-landene. Kommissionen offentliggjorde i juli 2019 en analyse af en række af disse sager. Det var den såkaldte ”post-mortem”-analyse. Se link hertil nederst i nyhedsbrevet.

Den nye pakke skal styrke EU's indsats for at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Der er allerede fælles EU-regler på området, men Kommissionens nye forslag indebærer ikke mindst øget harmonisering af reglerne, så vi i EU får stærkere og mere harmoniserede standarder for forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Det fælles regelsæt betegnes under ét som en såkaldt EU single rulebook.

Samtidig skal forslaget sikre, at EU's regler kommer helt i overensstemmelse med internationale standarder. Internationale standarder er ikke mindst de standarder, som den internationale organisation til bekæmpelse af hvidvask, FATF, har vedtaget. Danmark er medlem af FATF. Der er et link til FATF’s standarder til sidst i nyhedsbrevet.

Kommissionen angiver, at formålet med den samlede hvidvaskpakke overordnet set er at adressere tre konkrete problemstillinger:

mangel på klare og konsistente regler på hvidvaskområdet, herunder som følge af EU-landenes uens gennemførelse af EU-reglerne
uensartet tilsyn på tværs af det indre marked og utilstrækkelig koordination mellem de nationale tilsynsmyndigheder i grænseoverskridende sager
utilstrækkelig koordinering og udveksling af information mellem nationale finansielle efterretningsenheder (FIU’er ) og mellem FIU’erne og de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder, bl.a. som følge af en manglende central FIU-koordinationsmyndighed på EU-niveau.

Hvad indeholder pakken?

Pakken indeholder forslag til i alt fire nye retsakter (EU-lovforslag):

Forslag til en ny forordning om en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed, AMLA
Forslag til en ny hvidvaskforordning
Forslag til et nyt hvidvaskdirektiv
Forslag til ændring af pengeoverførselsforordningen.

1. Forslag til etablering af en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed (”Anti-Money Laundering Authority” – AMLA) via en særskilt forordning

Formålet med forslaget er at etablere en ny fælles EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet.

De konkrete opgaver for myndigheden vil være:

at forebygge, at EU’s finansielle system bruges til hvidvask og terrorfinansiering
at identificere og vurdere risici for hvidvask og terrorfinansiering på tværs af det indre marked og de risici og trusler mod EU, der opstår udenfor EU
at sikre et hvidvasktilsyn af høj kvalitet på tværs af EU ved at stille ensartede krav hertil
at bidrage til, at det nationale hvidvasktilsyn i EU-landene ensartes, hvor der er behov for det
at bidrage til harmonisering af dels, hvordan grænseoverskridende mistænkelige transaktioner opdages, dels FIU’ernes aktiviteterat understøtte og koordinere udveksling af information mellem FIU’er samt mellem FIU’er og andre kompetente myndigheder.

Myndigheden bliver dermed et centralt element i et mere integreret europæisk hvidvasktilsynssystem. Det skal bestå af myndigheden selv og de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder, i Danmark ikke mindst Finanstilsynet, men også de andre tilsynsmyndigheder på området (i Danmark er det Erhvervsstyrelsen, Spillemyndigheden og Advokatrådet).

Myndigheden skal selv føre direkte tilsyn med de største og mest komplekse kreditinstitutter. Det skal ske med involvering af de nationale tilsynsmyndigheder. Det er endnu ikke fastlagt, hvilke kreditinstitutter der konkret bliver tale om, men det vil bl.a. kunne være kreditinstitutter, der er etableret i syv eller flere EU-lande.

Samtidig skal myndigheden føre indirekte tilsyn med de enheder, der ikke er underlagt direkte tilsyn af myndigheden. Det vil bl.a. ske ved, at myndigheden koordinerer og følger nationale myndigheders hvidvasktilsyn og dermed fører tilsyn med de nationale tilsynsmyndigheder .

Myndigheden skal ligesom de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder føre tilsyn og fungere på basis af forslaget til en ny hvidvaskforordning og forslaget til et nyt hvidvaskdirektiv, jf. nedenfor.

2. Forslag til en ny hvidvaskforordning (”Anti-Money Laundering Regulation” – AMLR – ”single rule book”)

Dele af de eksisterende hvidvaskdirektiver skal overføres til en forordning. En forordning har i modsætning til et direktiv direkte virkning i EU-landene og indebærer derfor som udgangspunkt en højere grad af harmonisering.

Forslaget til hvidvaskforordningen fastsætter overordnet set kravene til de forpligtede enheders kundekendskab mv., krav om gennemsigtighed af reelle ejere i virksomheder og fonde mv. samt foranstaltninger til begrænsning af brugen af ihændehaveraktier og kontanter.

Forslaget indeholder dels en række bestemmelser fra de to gældende hvidvaskdirektiver (dvs. 4. og 5. hvidvaskdirektiv), dels en række nye bestemmelser. Der stilles bl.a. mere konkrete krav til det kundekendskab og den kundeovervågning, som de forpligtede enheder skal gennemføre.

De nye bestemmelser har til formål at øge harmonisering og ensarte håndhævelsen af reglerne i EU. Forordningen indeholder desuden beføjelser til den nye EU-tilsynsmyndighed for bekæmpelse af hvidvask til at fastsætte nærmere regler på en række områder, herunder til de forpligtede enheder.

3. Forslag til et nyt hvidvaskdirektiv (Anti-Money Laundering Directive – AMLD6)

Forslaget til et nyt direktiv – det sjette i rækken, deraf forkortelsen – bygger i høj grad på de to nuværende hvidvaskdirektiver. Det nye direktiv indeholder dog væsentlige nye krav. Blandt de nye krav kan nævnes følgende:

Nærmere krav til indholdet af supranationale (dvs. fælleseuropæiske) og nationale risikovurderinger af hvidvask og terrorfinansiering.
Indberetning af data til EU-hvidvasktilsynsmyndigheden; det er de nationale tilsynsmyndigheder, der skal foretage indberetninger af tilsynsdata.
Egnetheds- og hæderlighedskrav til ledelsesmedlemmer og reelle ejere. Dette indebærer bl.a., at tilsynsmyndighederne jævnligt skal sikre, at kravene til forpligtede enheders ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed er opfyldt. Tilsynsmyndighederne skal desuden kunne fjerne en person fra ledelsen, som er dømt for hvidvask, eller som ikke vurderes egnet eller hæderlig.
Register over reelle ejere med en række supplerende krav til de allerede eksisterende krav.
Udskillelse af en række af de gældende regler i direktiverne som følge af forslaget om en ny forordning på hvidvaskområdet.

4. Forslag til ændring af pengeoverførselsforordningen

Forslaget skal udvide anvendelsesområdet for pengeoverførselsforordningen til også at omfatte overførsler af kryptoaktiver foretaget af udbydere af kryptoaktivtjenester (såkadte CASP’er). Forslaget skal implementere en anbefaling fra FATF i EU-lovgivningen.

Hvad bliver konsekvenserne af forslagene for de forpligtede enheder?

Der er tale om forslag, der er fremsat af Kommissionen, og som nu forhandles af EU-landene i Rådet, jf. nedenfor om den videre proces. Under forhandlingerne kan forslaget undergå forskellige ændringer, og det kan naturligvis medføre, at konsekvenserne skitseret nedenfor bliver anderledes.

Forslagene kan medføre både økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og for det offentlige i form af tilsynsmyndighederne. Det skyldes bl.a., at der kommer øgede krav til interne politikker, forretningsgange og kontroller for de forpligtede enheder. Byrderne kan særligt ramme små virksomheder, der i dag i praksis ofte har mindre omfattende politikker, forretningsgange og kontroller.

Regeringens nærmere holdning til forslagene er gennemgået i det såkaldte grund- og nærhedsnotat. Der er et link hertil til sidst i nyhedsbrevet. Et af regeringens hovedprioriteter er, at virksomheder og myndigheder i langt højere grad skal kunne bruge ny teknologi i arbejdet med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Dette skal effektivisere indsatsen, men det skal også lette byrderne for virksomhederne.

Hvad bliver konsekvenserne for virksomhedernes kunder?

Forslaget medfører ikke direkte krav til kunderne. Sådan er det også med reglerne i dag. Men gennem de forpligtigelser, der pålægges virksomhederne, kan kunderne opleve, at virksomhederne finder det nødvendigt at indhente flere oplysninger om kunderne, end de gør i dag.

Hvad er den videre proces med forslaget?

Forslaget til pakken blev fremsat af Kommissionen den 20. juli 2021. I øjeblikket forhandler EU-landene forslagene i en rådsarbejdsgruppe. Når der er enighed i rådsarbejdsgruppen, skal Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen blive enige. Først herefter kan forslaget blive endeligt vedtaget. Se link nedenfor om EU’s beslutningsproces.

På baggrund af de planer, der foreligger fra bl.a. det franske formandskab, antager Finanstilsynet pt., at forhandlingerne i Rådet kan blive afsluttet allerede i 2022 – i hvert fald for dele af pakken. De efterfølgende forhandlinger med Europa-Parlamentet gør dog, at en endelig aftale næppe vil være mulig før 2023.

Kommissionen har lagt op til, at reglerne skal træde i kraft tre år efter vedtagelsen. Den lidt lange frist skyldes, at den nye europæiske hvidvasktilsynsmyndighed, AMLA’en, skal have tid til at udarbejde en række detaljerede regler, såkaldte regulatoriske tekniske standarder, der er en slags bekendtgørelser eller administrative retsakter, og at alle regler skal være på plads, så de kan træde i kraft samtidig.

Finanstilsynet vurderer derfor, at det samlede regelsæt tidligst vil træde i kraft omkring årsskiftet 2025/26.

Når hele pakken er færdigforhandlet, skal direktivdelen implementeres i dansk ret. Forordninger er direkte gældende i dansk ret. Finanstilsynet forventer, at det vil være nødvendigt at omskrive hvidvaskloven, når direktivet skal implementeres. Arbejdet hermed begynder, så snart direktivet er vedtaget.

Hvis du vil vide mere: