En børsnoteret virksomhed kan udsætte offentliggørelsen af intern viden, hvis betingelserne i markedsmisbrugsforordningen er opfyldt. Du kan læse mere om betingelserne for udsættelse her.
Finanstilsynets holdning er, at rammerne for udsættelsesadgangen er snævre. Den børsnoterede virksomhed bør huske formålet med reglerne, nemlig hensynet til investorerne og til et bedre informeret marked. Dette formål står ofte i modsætning til udstederens fokus på forretningen, men er ikke desto mindre det hensyn, udstederen skal tage.
Legitime interesser – forhandlinger
Finanstilsynet ser mange eksempler på tilfælde, hvor børsnoterede virksomheder er i deres gode ret til at udsætte offentliggørelsen af intern viden, fordi en umiddelbar offentliggørelse af en sådan sandsynligvis vil skade resultatet af pågående forhandlinger. Der vil her være tale om såkaldt legitime interesser. Det kan eksempelvis være forhandlinger om:
-
M&A-transaktioner
-
køb- og salg af fodboldspillere
-
ansættelsesvilkår
-
investeringsaftaler
-
samarbejdsaftaler
-
ordreaftaler
-
øvrige kontraktforhandlinger.
Den børsnoterede virksomhed skal dog være særligt opmærksom, når alle væsentlige vilkår er færdigforhandlet, fordi virksomhedens legitime interesser i forbindelse med udsættelse af offentliggørelse af intern viden hermed formentlig vil være ophørt.
Den børsnoterede virksomhed skal kunne argumentere for, hvilke legitime interesser der har været til stede. Tidligere gjaldt realitetsgrundsætningen. Denne er dog ikke gentaget i markedsmisbrugsforordningen og gælder derfor ikke længere.
En børsnoteret virksomhed kan altså ikke henvise til, at den pågældende hændelse eller situation ikke er blevet en realitet. Virksomheden skal kunne argumentere for, at resultatet af forhandlingerne – altså f.eks. en indgåelse af en kontrakt – sættes på spil ved umiddelbar offentliggørelse.
Legitime interesser – beslutning af det øverste ledelsesorgan
Visse beslutninger i relation til den børsnoterede virksomheds overordnede og strategiske ledelse hører naturligt under bestyrelsens beslutningskompetenceområde i henhold til de selskabsretlige regler. Disse beslutninger er indenfor kerneområdet for denne legitime interesse. Grænsen for, hvilke beslutninger der ligger indenfor bestyrelsens beslutningskompetence, vil dog bero på en konkret vurdering i den enkelte virksomhed. Disse vurderinger kan eksempelvis ske i forbindelse med beslutninger om fastlæggelse af nye forventninger (ikke justeringer af allerede udmeldte forventninger), ansættelse og afskedigelse af direktionen, køb og salg af aktiver og virksomheder, låneoptagelse, pantsætning, større enkeltinvesteringer eller beslutninger knyttet til bemyndigelser fra generalforsamlinger.
Det er dog en forudsætning for anvendelsen af undtagelsen ”legitim interesse”, og dermed udsættelse, at bestyrelsesgodkendelsen ikke udskydes i et længere tidsrum end det, der gør det muligt for den børsnoterede virksomhed at foretage en forsvarlig vurdering af sagen. En børsnoteret virksomhed bør altså ikke kunne organisere sig på en sådan måde, at bestyrelsen skal formalisere beslutninger, der naturligt hører under direktionen.
Den børsnoterede virksomhed skal dermed som udgangspunkt offentliggøre direktionens indstilling (foreløbige beslutning) med forklaring om, at der endnu ikke er truffet endelig afgørelse, medmindre dette klart vil kunne vildlede markedet.
Som et alternativ til direktionens offentliggørelse af en foreløbig meddelelse kan børsnoterede virksomheder fastlægge en proces for, hvordan direktionen skal forholde sig i tvivlstilfælde. Det vil eksempelvis kunne være i form af en straksforelæggelse for bestyrelsens formand, der træffer afgørelse om, hvorvidt et givet forhold falder udenfor direktionens dispositionsret, eller hvorvidt direktionens beslutning er i overensstemmelse med bestyrelsens overordnede strategi.
Vildledning af offentligheden
Finanstilsynet ser indimellem eksempler på tilfælde, hvor en børsnoteret virksomhed mener at kunne udsætte offentliggørelse af intern viden, fordi virksomheden har den opfattelse, at udsættelsen ikke vildleder offentligheden.
Finanstilsynet mener ikke, at en børsnoteret virksomhed f.eks. kan udsætte offentliggørelsen af intern viden, hvis virksomheden ikke kan nå de tidligere offentliggjorte finansielle mål, eller hvis det realiserede resultat er væsentligt forskelligt fra det udmeldte forventede resultat, sådan som det f.eks. kan være tilfældet i forbindelse med en nedjustering eller en opjustering af tidligere udmeldte forventninger.
Læs mere om Finanstilsynets overvejelser om adgangen til udsættelse af intern viden i finansielle rapporter her.
Praktik ved udsættelse
Den børsnoterede virksomhed skal underrette Finanstilsynet om en udsættelse, når den interne viden bliver offentliggjort. Overvejer en børsnoteret virksomhed udsættelse af offentliggørelse af intern viden, henviser vi til følgende: