Beskyttelse af personer omfattet af lov om whistleblowere
Hvornår er du beskyttet?
Hvis du er omfattet af en af persongrupperne i lov om whistleblowere, og har eller har haft arbejdsrelateret aktiviteter med virksomheden, som du indberetter om, er du som udgangspunkt beskyttet som whistleblower.
Det er imidlertid et krav for, at du bliver beskyttet som whistleblower, at du er af den overbevisning, at oplysningerne, du indberetter, er korrekte. Du skal med andre ord være i ”god tro” om rigtigheden af oplysningerne. Du vil derfor ikke være beskyttet som whistleblower, hvis du f.eks. med vilje indberetter forkerte oplysninger til whistleblowerordningen. Du kan blive straffet med bøde, hvis du bevidst indberetter urigtige oplysninger, ligesom du også kan blive straffet efter anden lovgivning – f.eks. straffeloven – hvis du bevidst indberetter urigtige oplysninger.
Hvordan er du beskyttet?
Du vil som whisteblower ikke kunne ifalde ansvar for at tilegne dig de oplysninger, som du indberetter om, medmindre den måde, du har tilegnet dig oplysningerne på, er strafbar. Det vil det eksempelvis være, hvis du har skaffet oplysningerne ved indbrud, tvang, trusler, hacking, ulovlig optagelse, aflytning af andre eller lignende. Du må derfor f.eks. ikke skaffe dig adgang til oplysninger ved at bryde ind i lokaler eller lignende, idet indbrud i sig selv er strafbart.
Du vil som whistleblower, der i god tro indberetter oplysninger til en whistleblowerordninger, ikke kunne ifalde ansvar for at bryde en lovbestemt tavshedspligt i forbindelse med de oplysninger, som du indberetter, hvis du med rimelig grund troede, at indberetningen afslørede et forhold, som nævnt under Hvad kan du whistleblowe om?.
Du er som whistleblower beskyttet mod repressalier – herunder trussel om repressalier eller forsøg på repressalier – hvis du foretager en indberetning til en intern eller ekstern whistleblowerordning. Du må heller ikke hindres eller forsøges hindret i at foretage en indberetning. Det betyder, at din arbejdsplads ikke må straffe dig på nogen måde, hvis du foretager en indberetning i god tro om oplysningernes rigtighed.
Hvis din arbejdsplads alligevel udsætter dig for repressalier i forbindelse med en indberetning, har du krav på godtgørelse for følgerne af repressalierne, hvis du kan bevise, at du har foretaget en indberetning i overensstemmelse med loven. Det er herefter op til den, der har udsat dig for repressalier, at bevise, at indberetningen ikke havde noget med repressalierne at gøre.
Den eksterne whistleblowerordning i Finanstilsynet kan ikke hjælpe dig med spørgsmål om godtgørelse – det skal afgøres af domstolene.
Beskyttelse af din identitet og andre oplysninger, der afslører din identitet
Oplysninger i din indberetning om din identitet og andre oplysninger, der kan føre til, at din identitet kan udledes, vil som udgangspunkt ikke kunne videregives af Finanstilsynet uden dit samtykke. Der kan dog være situationer, hvor det er nødvendigt at videresende oplysningerne til f.eks. politiet, Datatilsynet eller andre offentlige myndigheder for at imødegå og undersøge den indberettede overtrædelse. Den tavshedspligt, som Finanstilsynets medarbejdere har vedrørende oplysningerne i din indberetning, vil også gælde de medarbejdere i andre myndigheder, der modtager de videresendte oplysninger.
I de tilfælde, hvor en indberetning fører til, at der bliver startet en retssag, vil det formentlig ikke længere være muligt at holde din identitet hemmelig, fordi personerne, som der bliver rejst en retssag imod, har ret til et forsvar efter reglerne i retsplejeloven.
Du vil som udgangspunkt blive orienteret forud for, at Finanstilsynet videresender oplysninger om din identitet og andre oplysninger, der kan føre til at din identitet kan udledes.
Aktindsigt
Hvis du er omfattet af en af persongrupperne i lov om whistleblowere, og har eller har haft arbejdsrelateret aktiviteter med virksomheden, som du indberetter om, er din indberetning undtaget fra retten til aktindsigt efter offentlighedsloven.
Hvis Finanstilsynet på baggrund af en whistleblowerindberetning åbner en tilsynssag, vil dem, der er berørt af indberetning (f.eks. virksomheden, der indberettes om) blive part i tilsynssagen. Parter i en sag hos Finanstilsynet har mulighed for partsindsigt i sagen efter forvaltningsloven, men oplysningerne om din identitet og oplysninger, der kan føre til at din identitet kan udledes, vil ikke blive givet dem, der er berørt af indberetning.
Beskyttelse af andre personer, der ønsker at indberette til Finanstilsynet
Andre personer, der ønsker at indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser på det finansielle område vil være beskyttet af Finanstilsynets tavshedspligt efter lov om finansiel virksomhed og lov om kapitalmarkeder.
Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, der har indberettet en virksomhed eller person til Finanstilsynet for overtrædelser eller potentielle overtrædelser. Som Finanstilsynet føre tilsyn med.
I nogle tilfælde kan Finanstilsynet videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, hvis det skønnes relevant. Videregives oplysningerne til en anden myndighed, vil denne myndighed ligeledes være omfattet af den tavshedspligt, der gælder for Finanstilsynets ansatte.
Oplysningerne må altså ikke videregives af den myndighed, der har fået oplysningerne tilsendt, men myndigheden må gerne anvende oplysningerne i myndighedens sagsbehandling. Således kan for eksempel anklagemyndigheden vælge at indkalde whistlebloweren som vidne, hvis whistleblowerens identitet er kendt.
Aktindsigt
Finanstilsynet må ikke udlevere personoplysninger om en person, der ved brug af eget navn har indberettet virksomheden til Finanstilsynet for en overtrædelse, eller en potentiel overtrædelse, af de regler der er udstedt på det finansielle område.
Disse oplysninger er dermed ikke underlagt aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven eller offentlighedsloven.