Vejledende udtalelse vedrørende NEP-instrumenter og kreditinstitutters risikostyring heraf

Som led i den danske implementering af EU's Krisehåndteringsdirektiv (BRRD) skal Finanstilsynet fastsætte individuelle NEP-krav for de enkelte pengeinstitutter.

Finanstilsynets principper for afvikling af og NEP-krav til de mindre og mellemstore pengeinstitutter blev offentliggjort den 30. oktober 2017. Principperne blev udformet på baggrund af den offentlige høring om Finanstilsynets diskussionspapir fra januar 2017 og den efterfølgende dialog med pengeinstitutternes brancheorganisationer.

Det fremgår af principperne, at det bør sikres, at et institut kan afvikles uden, at tabet på dets NEP-instrumenter trækker andre institutter med sig, samt at seniorgældsinstrumenter med subordination ikke bør sælges til detailkunder. Endelig fremgår det, at Finanstilsynet vil føre tilsyn med institutternes refinansieringsrisiko for NEP-instrumenter.

Finanstilsynet vil med denne vejledende udtalelse skabe klarhed over, hvordan de ovennævnte principper i udgangspunktet forstås samt, hvordan NEP-instrumenter vil være omfattet af gældende regler.

Læs hele udtalelsen her.