VOSA dømt for overtrædelse af hvidvaskloven

Finanstilsynet politianmeldte i august 2022 VOSA for overtrædelse af hvidvaskloven. Den 15. november 2023 er VOSA blevet dømt for overtrædelse af hvidvaskloven.

Politianmeldelsen vedrører overtrædelse af § 48, stk. 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 22, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 11. marts 2022.

Finanstilsynet har konstateret, at VOSA ikke har ladet sig registrere hos Finanstilsynet på trods af, at VOSA ses at udbyde veksling mellem virtuel valuta og fiatvaluta.

En registrering hos Finanstilsynet er en forudsætning for, at virksomheden kan udøve den omhandlede aktivitet, jf. § 48, stk. 2, i hvidvaskloven. Det betyder, at virksomheder, der driver virksomhed efter § 1, stk. 1, nr. 22, uden at have ladet sig registrere hos Finanstilsynet, udøver ulovlig virksomhed.

Opdatering pr. 16. juni 2023: Den 3. april 2023 afsagde Retten i Næstved dom i sagen

Byretten fandt virksomheden skyldig i overtrædelse af hvidvaskloven ved i perioden fra den 5. marts 2021 til den 7. februar 2023 erhvervsmæssigt at have udbudt veksling mellem virtuelle valutaer og fiatvalutaer uden at være registreret hos Finanstilsynet. 

Virksomheden straffes med en bøde på 50.000 kr. 

Dette resumé er offentliggjort i medfør af § 55, stk. 5, i hvidvaskloven.

Opdatering pr. 28. juni 2023: Retten i Næstved har den 26. juni 2023 afsagt kendelse om genoptagelse af sagen efter begæring fra virksomheden.

Byretten fandt betingelserne for genoptagelse opfyldt, jf. retsplejelovens § 987, stk. 2.

Opdatering pr. 13. februar 2024: Den 15. november 2023 afsagde Retten i Næstved dom i sagen