Påbud til pensionskasser: Tydelighed om pensionsydelsens sammensætning og risici

Finanstilsynet påbyder Pensionskassen for Farmakonomer og Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer at forbedre og tydeliggøre deres medlemskommunikation om pensionsydelsens sammensætning og de forbundne risici.

Finanstilsynet vurderer, at de to pensionskassers medlemskommunikation er utilstrækkelig, da pensionskasserne ikke fuldt ud oplyser medlemmerne om pensionsydelsens forskellige elementer, deres betydning samt risici forbundet med pensionsydelsen. 

Finanstilsynet fremhæver, at medlemmerne skal have tydelig information om hver enkelt komponent i deres pensionsydelse, herunder størrelsen på disse elementer og de risici, der er forbundet med dem. Desuden skal forudsætningerne for forskellige ydelsestyper være klart angivet. 

Pensionskasserne er pålagt at rette op på disse mangler og sikre, at medlemmerne får fuldstændige, forståelige og samlet information om deres pensionsordning. De skal også informeres om, hvordan forskellige forudsætninger påvirker deres forventede ydelse. 

Læs påbuddet til Pensionskassen for Farmakonomer.
Læs påbuddet til Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer.