Påbud til Købstædernes Forsikring vedrørende ulovlig virksomhed

Finanstilsynet vurderer, at Købstædernes Forsikring udøver forsikringsvirksomhed uden nødvendig tilladelse, hvorfor Finanstilsynet påbyder Købstædernes Forsikring at lovliggøre forholdet.

Finanstilsynet har den 25. maj 2023 truffet afgørelse om, at Købstædernes Forsikring siden januar 2016 har udøvet forsikringsvirksomhed uden den nødvendige tilladelse fra Finanstilsynet, jf. § 11, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet har derfor påbudt Købstædernes Forsikring at lovliggøre forholdet.

Finanstilsynets orientering om afgørelsen sker i overensstemmelse med § 354b, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.