Fastsættelse af solvenskrav og dispositionsbegrænsende påbud
Finanstilsynet har i februar og marts 2014 været på inspektion i Vistoft Sparekasse. Sparekassens solvens er på 9,0 pct. efter påbudte nedskrivninger på 14,5 mio. kr. Sparekassen opfylder fortsat lovens krav om en solvens på 8 pct.
På baggrund af inspektionen har Finanstilsynet opgjort sparekassens solvensbehov pr. ultimo 2013 til 20,3 pct.
Blandt de 105 største engagementer var der objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) i 33 engagementer, svarende til 32 pct. målt på volumen. Sparekassen havde konstateret OIV på 22 af disse. Forøgelsen af engagementer med OIV svarer til 50 pct.
Finanstilsynet fandt i alt behov for yderligere nedskrivninger på 14,5 mio. kr., hvoraf de 11,3 mio. kr. relaterede sig til de 105 største engagementer. Forøgelsen indebærer en tredobling af sparekassens samlede nedskrivninger. Af mernedskrivningerne på de omtalte største engagementer skyldes 2,5 mio. kr. nedjusteringer af den af sparekassen opgjorte værdi af sikkerheder og tilbagebetalingsevne på de engagementer, som sparekassen i forvejen havde nedskrevet på, mens ca. 8,8 mio. kr. er afledt af nye konstateringer af OIV.
Sparekassen har overvejende privatkunder med 76 pct. af udlånene. Erhvervsengagementerne er primært ydet til enkeltmandsvirksomheder, typisk håndværksmestre og lign.
Henset til den høje privatkundeandel er det Finanstilsynets opfattelse, at porteføljen i sparekassen generelt er usædvanlig svag, ligesom sparekassens kreditstyring på flere punkter er særdeles mangelfuld. Dette gælder bl.a. i forhold til den løbende overvågning af svage engagementer samt sparekassens værdiansættelse af sikkerheder og konstateringen af OIV.
Sparekassen har således ikke foretaget de nødvendige nedskrivninger eller solvensreservationer på sparekassens svage engagementer.
Sparekassens solvens på 9,0 pct. er lavere end det førnævnte individuelt fastsatte solvenskrav på 20,3 pct. Finanstilsynet skal i medfør af § 124, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed fastsætte et solvenskrav på 20,3 pct., svarende til en tilstrækkelig basiskapital på 27,3 mio. kr. Sparekassens basiskapital er aktuelt ca. 12,1 mio. kr.
Finanstilsynet skal derfor i medfør af § 225, stk. 2, påbyde sparekassen at foretage de nødvendige foranstaltninger for at overholde dette solvenskrav. Finanstilsynet skal også i medfør af § 225, stk. 2, påbyde sparekassen senest den 4. april 2014 at indsende en genoprettelsesplan til Finanstilsynet. Genoprettelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af de tiltag, som sparekassen vil gennemføre for at bringe den faktiske solvens op over det individuelle solvenskrav.
Tiltagene skal være detaljeret beskrevet med forventet tidshorisont, forventet effekt samt sandsynlighed for, at de kan gennemføres. Endvidere skal sparekassen have gjort sig klart, om de enkelte tiltag kan gennemføres af instituttet alene, eller om instituttet er afhængig af eksterne parter for gennemførelsen.
Genopretningsplanen bør som minimum indeholde sparekassens overvejelser i relation til følgende instrumenter, forstået som at sparekassen skal have forholdt sig til muligheden og have begrundet et evt. fravalg:
- Fusion
- Tilførsel af egenkapital
- Tilførsel af ansvarlig kapital
- Reduktion af de risikovægtede aktiver, udover det gennemførte salg af aktier mv.
- Frasalg af forretningsområder eller dele af sine udlån
- Reduktion af fradrag i basiskapitalen
Sparekassen påbydes endvidere ikke at udbetale udbytte eller renter til sparekassens allerede udstedte basiskapitalelementer, dvs. garantkapital. Sparekassen kan heller ikke imødekomme eventuelle garanters anmodning om udbetaling af garantkapital.
Endelig påbydes sparekassen ikke at påtage sig væsentlige nye risici. Dette påbud medfører, at sparekassen samlet set ikke kan øge sine udlån opgjort ved de risikovægtede poster i forhold til ultimo 2013, dog således at sparekassen med henblik på at gennemføre den praktiske drift meddeles et styringsrum, der indebærer, at de risikovægtede poster kan afvige med indtil 5 procent. Dette påbud medfører endvidere, at sparekassen, indtil der er sket en væsentlig styrkelse af sparekassens bevillingsprocesser og kreditstyring, ikke kan bevilge engagementer til nye kunder. Sparekassen skal månedligt indsende opgørelser over de risikovægtede poster til Finanstilsynet – første gang 22. april 2014 for så vidt angår opgørelsen ultimo marts 2014.
Påbuddene bortfalder, når sparekassen opfylder det individuelle solvenskrav.
Det retlige grundlag for Finanstilsynets afgørelser fremgår af bilag 1.
Finanstilsynets afgørelse kan, senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget, indbringes for Erhvervsankenævnet pr. e-mail til adressen ean@erst.dk eller pr. post til Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, Postboks 2000, 2100 København Ø, tlf. 35 29 10 93, jf. § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Det følger af § 7 i bekendtgørelse om Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn, at det er forbundet med et gebyr på 4.000 kr. at klage til Erhvervsankenævnet. Efter § 15, stk. 4, i nævnte bekendtgørelse, kan nævnet eller formanden på dets vegne træffe bestemmelse om hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte gebyr, hvis der gives klageren helt eller delvist medhold. Gebyret tilbagebetales, hvis klagen afvises, jf. § 8, stk. 2.
Denne afgørelse er truffet af Finanstilsynet som en uopsættelig sag. Afgørelsen skal offentliggøres, jf. § 354 a i lov om finansiel virksomhed. Offentliggørelsen kan dog udskydes, hvis en offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade for sparekassen. Finanstilsynets offentliggørelse vil som udgangspunkt afvente sparekassens egen offentliggørelse.
Høring
Sparekassen fik den 28. marts 2014 afgørelsen i høring med frist til kl. 13. Finanstilsynet har på baggrund af høringssvaret foretaget enkelte faktuelle tilretninger.
Ulrik Nødgaard Karen Dortea Abelskov
direktør
kontorchef
Bilag: Retligt grundlag
Det fremgår af § 124, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed at pengeinstitutters bestyrelse og direktion skal sikre, at instituttet har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække instituttets risici. Det fremgår af § 124, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutters bestyrelse og direktion på baggrund heraf skal opgøre instituttets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet skal udtrykkes som den tilstrækkelige basiskapital i procent af de risikovægtede poster.
I bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1399 om kapitaldækning af 16. december 2011, er de forhold, der skal indgå i pengeinstituttets overvejelser om fastsættelse af det individuelle solvensbehov, nærmere beskrevet. Det fremgår i den forbindelse af bilag 1, nr. 40, til bekendtgørelse om kapitaldækning, at virksomhedens fokus ved vurderingen af boniteten skal være på den andel af engagementer, der udviser svaghedstegn. Særligt gælder det på risikobetonede udlån, kreditter og garantier, hvor der ikke er foretaget nedskrivninger eller hensættelser i regnskabet, eller hvor der kun er foretaget delvise nedskrivninger eller hensættelser. Hvis kvaliteten af udlånene, kreditterne og garantierne er forringet eller vurderes at være på vej mod forringelse, skal der tages højde herfor ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital.
Det fremgår af § 124, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte et højere individuelt solvenskrav i form af et tillæg til solvenskravet på 8 pct.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 527 af 7. juni 2006 (L 197), at bestemmelsen i § 124, stk. 5, er en videreførelse af den tidligere bestemmelse, som giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte et individuelt solvenskrav. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, ”at bestemmelsen alene kan finde anvendelse, hvis Finanstilsynet vurderer, at den af instituttet vurderede basiskapital ikke er tilstrækkelig.”
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1383 af 20. december 2004 (L 64), hvor den hidtidige beføjelse til Finanstilsynet blev indsat i loven, at de ”forhold, som Finanstilsynet vil lægge vægt på ved opgørelsen af det individuelle solvenskrav, vil være de samme forhold, som bestyrelsen og direktionen skal lægge til grund for vurderingen af solvensbehovet. I Finanstilsynets vurdering vil der også kunne indgå en vurdering af ledelsen – herunder dens kvalitet og risikovillighed. Endvidere vil Finanstilsynet kunne foretage en sammenligning af de enkelte selskaber, hvilket også kan danne grundlag for tilsynets afgørelse.”
Konsekvenserne af en overtrædelse af solvenskravet, hvor instituttet dog fortsat opfylder kapitalkravene i § 124, stk. 2 eller 3, fremgår af § 225, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. I henhold til § 225, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed skal et pengeinstitut eller realkreditinstitut, der opfylder kapitalkravene i § 124, stk. 2 eller 3, men ikke opfylder det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 5, iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at overholde dette solvenskrav. Finanstilsynet kan påbyde instituttet at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, som kan forlænges. Finanstilsynet kan løbende fastsætte yderligere foranstaltninger, såfremt det findes påkrævet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist efter stk. 1 til opfyldelse af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 5, hvorefter tilladelsen inddrages efter stk. 1, hvis instituttet ikke foretager de nødvendige foranstaltninger efter 2. og 3. pkt.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1287 af 19. december 2012 (L 87), at ”Finanstilsynet i de tilfælde, hvor instituttet opfylder solvenskravet i § 124, stk. 2, nr. 1, og minimumskapitalkravet i § 124, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 3, men Finanstilsynet har fastsat et højere solvenskrav i medfør af § 124, stk. 5, kan påbyde instituttet at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Fristen fastsættes blandt andet med henblik på at opretholde en tilstrækkelig fremdrift i instituttets proces. Finanstilsynet vil ved fastsættelse af fristen tage hensyn til sagens karakter og de konkrete omstændigheder, herunder de foranstaltninger som instituttet skal iværksætte. Ved fastsættelse af tidsfristen er det afgørende, at fastsættelsen sker under hensyntagen til den finansielle stabilitet, herunder risikoen for indskydere og investorer m.v. Fristen kan forlænges, hvis Finanstilsynet finder det forsvarligt under hensyntagen til de nævnte kriterier. Ved meddelelse af påbud om at instituttet skal foretage sådanne foranstaltninger, kan Finanstilsynet iværksætte en række tilsynsprocesser og begrænsninger på instituttets dispositionsfrihed med henblik på at tilvejebringe den nødvendige eller den korrekte bufferkapacitet. Disse tilsynsprocesser kan f.eks. være, at instituttet skal indsende og iværksætte en genoprettelsesplan. En genoprettelsesplan kan blandt andet indeholde elementer såsom tegning af ny kapital, salg af filialer, salg af udlån eller fusion med et stærkere institut eller lignende. Instituttet kan ligeledes blandt andet modtage et forbud mod dividendebetalinger og forbud mod betaling af renter på hybrid kernekapital eller modtage et forbud mod indfrielse af basiskapital (såvel kernekapitalelementer som supplerende lånekapital). Finanstilsynet kan i den forbindelse f.eks. vælge at indhente en erklæring fra ledelsen, som ikke er tidsbegrænset, hvoraf det fremgår, at ledelsen vil indstille til generalforsamlingen, at der ikke skal ske udbyttebetaling. Samtidig kan Finanstilsynet kræve, at instituttet foretager de nødvendige organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer m.v.
Det er formålet med forslaget, at Finanstilsynet kan følge de institutter, som ikke opfylder det »bløde« kapitalkrav, tæt. Det er dermed en forudsætning, at institutterne ikke får lov til at fortsætte for længe uden at iværksætte genopretning til større skade og tab for indskydere og kreditorer m.v. Hvis instituttet ikke får rettet op på kapitalsituationen, vil Finanstilsynets reaktion gradvist blive hårdere således, at tilsynsreaktionerne eskaleres, eksempelvis i form af påbud eller ved i sidste ende at inddrage tilladelsen. Finanstilsynet har i den forbindelse mulighed for løbende under processen at påbyde instituttet at iværksætte andre eller yderligere foranstaltninger samt at justere på allerede meddelte foranstaltninger, hvis den konkrete situation og instituttets forhold kræver det. Finanstilsynet kan således tilbagekalde tilladelsen, selvom 8 pct.-kravet er opfyldt, hvis der ikke er fremdrift i kapitalgenopretningen m.v., nødvendige tiltag ikke iværksættes eller genopretningsplaner ikke vurderes realistiske at gennemføre.
Det fremgår af det foreslåede stk. 2, 4. pkt., at Finanstilsynet kan fastsætte en frist efter stk. 1 til opfyldelse af det i § 124, stk. 5, nævnte kapitalkrav, hvis instituttet ikke foretager de nødvendige foranstaltninger, herunder hvis de nødvendige foranstaltninger ikke opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Fastsættelse af en frist efter stk. 1 sker i overensstemmelse med kriterierne i § 225, stk. 4 og 5, som bliver stk. 5 og 6. Fristen fastsættes blandt andet med henblik på at opretholde en tilstrækkelig fremdrift i instituttets proces. Finanstilsynet vil ved fastsættelse af fristen tage hensyn til sagens karakter og de konkrete omstændigheder. Ved fastsættelse af tidsfristen er det afgørende, at fastsættelsen sker under hensyntagen til den finansielle stabilitet, herunder risikoen for indskydere og investorer m.v. Fristen kan forlænges, hvis Finanstilsynet finder det forsvarligt under hensyntagen til de nævnte kriterier.”