InvesteringsForeningsRådet
Att: Henrik F. Hansen
Amaliegade 31
1256 København K.
Med brev af 12. november 2010 har InvesteringsForeningsRådet spurgt Finanstilsynet om, hvorledes eksponeringen på en ny type future, som baseres på en nærmere beskrevet underliggende kurv af danske realkreditobligationer, skal opgøres iht. § 93, jf. § 97 i Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. (herefter ”LIS”).
Afgørelse
Ved køb af futuren finder Finanstilsynet, at standardmetoden for opgørelse af risikovægtede poster i kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 12, pkt. 30, skal finde tilsvarende anvendelse, når en forening skal opgøre sin eksponering overfor emittenterne af de underliggende obligationer, som den beskrevne future er baseret på. Det betyder, at foreningen ved beregningerne af sin eksponering overfor emittenter skal forudsætte, at disse futures er baseret på den obligation, der på opgørelsestidspunktet er billigst at levere i henhold til kontrakten.
Finanstilsynet finder, at en forening ved salg af futuren frit kan vælge, hvilken udsteder eksponeringen medregnes under/ reducerer, idet foreningen selv bestemmer hvilke obligationer, der leveres.
Sagsfremstilling
InvesteringsForeningsRådet har oplyst, at OMX den 5. oktober 2009 introducerede en ny type future, som baseres på en underliggende kurv af danske realkreditobligationer, som er nærmere beskrevet i en ”Produktbeskrivelse”. InvesteringsForeningsRådet spørger på branchens vegne, hvorledes Finanstilsynet mener, at eksponeringen iht. § 93, jf. § 97 i LIS skal opgøres.
Futuren består af en kurv af underliggende enhedsobligationer. I hver enhedsobligation skal indgå mindst to realkreditobligationsserier. I en aktuel future indgår f.eks. følgende 3 enhedsserier: 5 % 2041, 5 % 2038 og 5 % 2038, der vægter hhv. 33 %, 33 % og 34 %. De underliggende obligationer i hver enhedsserie vil her være obligationer fra hhv. Nordea, Nykredit og Realkredit Danmark.
Er der på dagen for udløb af futuren åbne positioner, sker der kontant afregning af gevinst eller tab på futuren og fysisk levering af de underliggende obligationer til udløbskursen.
Ved den fysiske levering af obligationerne kan sælger af future kontrakten frit vælge mellem de forskellige udstedere (farver) blandt de underliggende obligationsserier til levering.
§ 97 i LIS angiver, at der skal ses på de underliggende aktiver i det afledte finansielle instrument ved opgørelse i forhold til placeringsreglerne InvesteringsForeningsRådet spørger, hvorledes denne opgørelse skal ske, når det ikke på forhånd er afgjort, hvilken af de tre underliggende obligationer, der bliver leveret ved udløb.
Regelgrundlag
Efter § 93, stk. 1 i LIS må en investeringsforening eller en afdeling højst investere sin formue i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern inden for følgende grænser:
2) 25 pct. af foreningens eller afdelingens formue i obligationer udstedt af KommuneKredit, skibsfinansieringsinstituttet, danske realkreditinstitutter og lignende kreditinstitutter godkendt af et land der er medlem af Den Europæiske Union, eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, når institutterne er optaget på en af Kommissionen udarbejdet liste. Hvis en forening eller en afdeling investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationer udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, må den samlede værdi af sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af foreningens eller afdelingens formue.
3) 25 pct. af foreningens eller afdelingens formue i særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller skibsfinansieringsinstituttet eller i tilsvarende særligt dækkede obligationer udstedt af lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden for Den Europæiske Union eller af et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Hvis en forening eller en afdeling investerer mere end 5 pct. af sin formue i sådanne obligationer udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, må den samlede værdi af sådanne investeringer ikke overstige 80 pct. af foreningens eller afdelingens formue.
Stk. 3. Ved investeringer efter stk. 1 og 2 finder §§ 102-104 anvendelse.
Efter § 97 i LIS må en investeringsforening eller en afdeling investere i afledte finansielle instrumenter, som handles på de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte markeder, samt afledte finansielle instrumenter, som handles OTC, såfremt eksponeringen i de afledte finansielle instrumenters underliggende aktiver samt direkte investeringer i samme aktiver ikke sammenlagt overstiger de placeringsgrænser, som følger af § 93.
Stk. 3. Ved investeringer efter stk. 1 og 2 finder §§ 103 og 104 tilsvarende anvendelse. Endvidere finder § 102 anvendelse ved investeringer efter stk. 1.
Efter § 34 i bekendtgørelse 1470 af 17/12/2009 om kapitaldækning skal virksomheden anvende standardmetoderne for markedsrisiko, jf. §§ 35-39, eller interne modeller for markedsrisiko (VaR-modeller), jf. §§ 40-41ved opgørelsen af risikovægtede poster for positioner med markedsrisiko.
Standardmetoden for opgørelsen af de risikovægtede poster for positionsrisiko for gældsinstrumenter, aktier og andele i kollektive investeringsordninger i handelsbeholdningen fremgår af kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 12.
I bilag 12, nr. 30 fastsættes det, at ved futures baseret på flere obligationer, hvor der gælder et ”cheapest to deliver”-princip, skal virksomheden
ved beregningerne af specifik og generel risiko forudsætte, at disse futures er baseret på den obligation, der på opgørelsestidspunktet er billigst at levere i henhold til kontrakten.
Vurdering
InvesteringsForeningsRådet har foreslået, at følgende opgørelsesmetode for den aktuelle future, der baseres på 3 underliggende obligationer fra henholdsvis Nordea, Nykredit og Realkredit Danmark:
Ved køb af futuren: 1/3 af eksponeringen medregnes under henholdsvis Nordea, Nykredit og Realkredit Danmark. Foreningen skal sikre, at placeringsreglerne ikke overskrides pga. fysisk levering ved rulning eller ved salg inden udløb, idet modparten bestemmer hvilke obligationer som leveres.
Ved salg af futuren: Det kan vælges hvilken udsteder, som eksponeringen medregnes under/ reducerer, idet foreningen selv bestemmer hvilke obligationer, der leveres.
Eksponeringen ved køb af lignende futures tilpasses afhængigt af antallet af udstedere.
Finanstilsynet mener, at en forening, som anvender denne opgørelsesmetode ved køb af futuren, risikerer at overtræde placeringsgrænserne i § 93, fordi sælgeren suverænt kan vælge, hvilken af de underlæggende obligationer, han vil levere.
For at forhindre det, bør man anvende standardmetoden for opgørelse af risikovægtede poster som findes i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Den foreskriver, at ved futures baseret på flere obligationer, hvor der gælder et ”cheapest to deliver”-princip, skal virksomheden ved beregningerne af specifik og generel risiko forudsætte, at disse futures er baseret på den obligation, der på opgørelsestidspunktet er billigst at levere i henhold til kontrakten.
En forening, der har placeret sine midler i en sådan future skal på ethvert tidspunkt sikre, at placeringsreglerne ikke overskrides for alle de involverede emittenter, som følge af, at sælgeren af future kontrakten ved den fysiske levering frit kan vælge mellem de forskellige udstedere.
Finanstilsynet er enig i, at en forening ved salg af futuren frit kan vælge, hvilken udsteder eksponeringen medregnes under/ reducerer, idet foreningen selv bestemmer hvilke obligationer, der leveres.
Med venlig hilsen
Jens A. Vestergaard
finansinspektør