Redegørelse om inspektion i Sydbank A/S

Indledning

Finanstilsynet var på inspektion i Sydbank i maj/juni 2010 vedrørende udlån til privatkunder og august/september 2010 vedrørende udlån til erhvervskunder samt øvrige områder.


Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor bankens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, således at der blev brugt mest tid på de områder, der har den største risiko.


På inspektionen var hovedvægten lagt på kreditrisiko. Endvidere gennemgik Finanstilsynet bestyrelsens opgavevaretagelse, anvendelsen af interne ratingbaserede modeller (IRB-modeller) til solvensformål, bankens solvensbehov samt bankens likviditetsrisiko.


Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet.


 

Sammenfatning og risikovurdering

Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen 247 udlånsengagementer med privatkunder og 243 udlånsengagementer med erhvervskunder – herunder udlånsengagementer med bankens bestyrelse og direktion. De største engagementer var subjektivt udvalgt af Finanstilsynet, mens de øvrige var fordelt på flere forskellige stikprøver. 


Finanstilsynet fandt ikke grundlag for at påbyde banken at foretage yderligere nedskrivninger på individuelt vurderede udlån. Finanstilsynet fandt dog et begrænset antal engagementer, hvor banken enten manglede at konstatere objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) eller for sent havde konstateret OIV. I disse engagementer havde banken således ikke foretaget en nedskrivningsberegning i tide. Banken havde endvidere i et begrænset antal tilfælde anvendt for optimistiske skøn over de fremtidige betalingsstrømme i bankens nedskrivningsberegninger. Banken fik påbud om at sikre, at reglerne for opgørelse af nedskrivninger på individuelt vurderede udlån overholdes. 


Finanstilsynet vurderede også, at de modelbaserede gruppevise nedskrivninger skulle være større, end bankens modeller viste. Banken fik derfor påbud om at tilpasse sine modeller for gruppevise nedskrivninger eller supplere disse med bestyrelsens og direktionens skøn.  


Finanstilsynet vurderede, at banken generelt havde procedurer, som understøtter identifikationen af kritiske engagementer. Finanstilsynet vurderede endvidere, at bankens kreditstyring af udlån til private og til sædvanlige erhvervsvirksomheder var bedre end gennemsnittet for større banker. 


Finanstilsynet konstaterede, at banken i højere grad end andre større banker yder lån uden sikkerhed eller med begrænset sikkerhed og uden aftalt afvikling, hvilket kan indebære en øget risiko for banken, uanset at låntagernes kreditværdighed på bevillingstidspunktet var tilfredsstillende. 


Finanstilsynet konstaterede også, at banken i væsentligt omfang har ydet udlån til spekulative investeringsaktiviteter. Kreditstyringen af disse udlån har i nogle tilfælde ikke været tilfredsstillende bl.a. med bevilgede afvigelser fra bankens forretningsgang vedrørende stop-loss vilkår. I forbindelse med den finansielle krise har dette givet banken tab og udfordringer med at få gennemført en afvikling af gælden. Udlån til spekulative investeringsaktiviteter, som har fulgt bankens forretningsgang, indebar efter Finanstilsynets vurdering derimod ikke en forhøjet risiko. 


Finanstilsynet gennemgik også bestyrelsens opgavevaretagelse og gav bestyrelsen påbud om i større omfang at tage stilling til bankens væsentlige risici. Drøftelser om risici m.v. skal fremgå af bestyrelsesprotokollen, og Finanstilsynet indskærpede, at bestyrelsen skal drøfte de udlånsengagementer, som forelægges bestyrelsen til godkendelse. Herunder skal engagementer med bestyrelse og direktion i henhold til lovgivningen overvåges særlig omhyggeligt. Finanstilsynet gjorde opmærksom på, at der var et enkelt engagement blandt disse med forhøjet risiko, hvor stram styring måtte anses for påkrævet. Principielt bør det undgås, at engagementer med bestyrelse og direktion har forhøjet tabsrisiko. 


Gennemgangen af bankens anvendelse af interne ratingbaserede modeller (IRB-modeller) til solvensformål omfattede blandt andet bankens seneste valideringsrapporter for de anvendte modeller, det vil sige rapporter hvor banken har analyseret modellernes evne til at forudsige tab på udlån til kunderne. 


Finanstilsynet konstaterede, at finanskrisen har medført forøget usikkerhed forbundet med modellernes resultater. Valideringsresultaterne blev analyseret på baggrund af bankens anvendelse af meget konjunkturfølsomme modeller, hvor man i ustabile konjunktursituationer kan forvente forøget usikkerhed. For bankens erhvervskunder skyldes den forøgede usikkerhed hovedsageligt, at den nyeste og mere fremadrettede information kun anvendes i begrænset omfang. For de øvrige modeller er usikkerheden hovedsageligt en følge af begrænsede data. 


For bankens privatkunder gælder det, at banken i visse tilfælde kreditmæssigt behandler kunderne anderledes, end modellerne tilsiger, uden at dette har nogen solvensmæssig effekt. Banken fik påbud om at lade den kreditmæssige behandling afspejle sig i den afsatte solvens. 


Ved gennemgangen af udlånsengagementer vurderede Finanstilsynet endvidere, om modellerne gav et retvisende billede af risikoen for tab på den enkelte kunde. Finanstilsynets skøn var, at modellerne i et vist omfang undervurderede risikoen, og at banken ikke i tilstrækkeligt omfang havde taget højde for dette ved manuelle korrektioner. Banken fik påbud om at rette dette. 


Den forøgede usikkerhed og den undervurderede risiko førte til, at Finanstilsynet konkluderede, at bankens solvensbehov skulle forøges. 


Banken har opgjort det individuelle solvensbehov til 9,0 % pr. 30. juni 2010. Den faktiske solvens pr. 30. juni 2010 var 15,7 %. Som anført ovenfor konstaterede Finanstilsynet ved gennemgangen af udlånsengagementer og IRB-modeller behov for et forhøjet solvensbehov. 


Banken forhøjede på denne baggrund solvensbehovet til 9,6 %. Finanstilsynet vurderede, at dette tager højde for de yderligere risici, der blev konstateret på inspektionen. 


Finanstilsynet gennemgik også bankens faktiske likviditet og likviditetsstyring. Den faktiske likviditet blev vurderet at være tilfredsstillende, om end med betydelig volumen i kort gæld til kreditinstitutter. Finanstilsynet påbød banken at øge den skriftlige dokumentation og niveauet for rapportering i bankens interne likviditetsstyring.