1. Indledning
Finanstilsynet var i maj og august 2010 på inspektion i Sparekassen Vendsyssel.
Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko.
Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet.
2. Sammenfatning og risikovurdering
Sparekassen er vokset de senere år via sammenlægninger med andre sparekasser. Sparekassens administration, herunder størrelsen af sparekassens bestyrelse samt direktionens sammensætning, bar præg af at være en ”fusionssparekasse”. Sparekassens administrative organisation havde en række mangler (funktionsadskillelse mellem erhvervs- og kreditafdelingen), særligt i forhold til den størrelse, som sparekassen er vokset til. Ligeledes har sparekassen fået påbud om at styrke den interne revision.
Sparekassen har i forbindelse med inspektionen fået en række påbud om at opdatere sine politikker og forretningsgange og interne kontroller, således disse bliver fuldt ud dækkende for sparekassens aktivitetsområder.
Sparekassen har fået påbud om, at bestyrelsen og direktionen i kreditpolitikken skal tage stilling til sparekassens kreditmæssige profil og målsætninger, så det i kreditpolitikken på et overordnet niveau specificeres, hvor store eksponeringer sparekassen ønsker indenfor forskellige brancher.
Sparekassens skriftlige forretningsgange på særligt kreditområdet manglede på enkelte områder, ligesom forretningsgangene generelt manglede en operationel klarhed, hvilket sparekassen blev påbudt at udbedre, således aktiviteterne i sparekassen sker på en ensartet måde.
Sparekassens interne kontroller var ikke blevet udbygget i samme takt, som sparekassen er vokset. Sparekassen fik derfor påbud om at udbygge de interne kontroller af, om politikker, beføjelser og forretningsgangene overholdes som forudsat.
På inspektionen gennemgik Finanstilsynet sparekassens 64 største udlånsengagementer samt en stikprøve på 180 af sparekassens øvrige udlånsengagementer. Derudover blev samtlige engagementer med sparekassens direktion og bestyrelse gennemgået.
Finanstilsynet vurderer, at sparekassen har relativt mange engagementer, der har visse eller nogle svaghedstegn. Større fokus på kreditrisikostyringen vil kunne mindske kreditrisiciene. Sparekassen deltager i investerings- og finansieringsaktiviteter, som ikke har umiddelbar tilknytning til sparekassens naturlige markedsområde, og hvor boniteten er ringere end i sparekassens øvrige engagementer. Sparekassen har fået en særlig risikooplysning, hvorefter sparekassen skal tage stilling til, i hvilket omfang Sparekassen ønsker at have kreditrisici, der ikke ligger i forlængelse af sparekassens naturlige markedsområde.
Sparekassen havde pr. 30. juni 2010 opgjort det individuelle solvensbehov til 10 procent, hvilket også afspejler, at sparekassen har en pæn indtjening. Finanstilsynet vurderede, at opgørelsen tog tilstrækkeligt højde for sparekassens risici, men en yderligere negativ udvikling på de svage udlånsengagementer kan alt andet lige få en negativ indvirkning på størrelsen af det individuelle solvensbehov. Sparekassens faktiske solvens pr. 30. juni 2010 var 17,6 procent, hvor en væsentlig del af basiskapitalen bestod af egentlig egenkapital.
Sparekassens markedsrisici var ved undersøgelsen relativt begrænsede og præget af lille kompleksitet. Ligeledes vurderede Finanstilsynet, at likviditetsrisiciene var begrænsede.