1. Indledning
Finanstilsynet var i maj/juni 2010 på inspektion i Sparekassen Østjylland.
Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko.
Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet.
2. Sammenfatning og risikovurdering
På inspektionen gennemgik Finanstilsynet sparekassens 47 største udlånsengagementer samt en stikprøve på 175 af sparekassens øvrige udlånsengagementer. Derudover blev samtlige engagementer med sparekassens direktion og bestyrelse gennemgået.
Finanstilsynet vurderede, at sparekassens kreditrisici var relativt større end i sammenlignelige institutter, idet sparekassen har et stort antal engagementer med svaghedstegn. Endvidere vurderede Finanstilsynet, at der generelt nedskrives sent på det enkelte engagement og dermed samlet set i underkanten.
Sparekassens indtjening har i de seneste år vist sig ikke at være på niveau med indtjeningen i sammenlignelige institutter, blandt andet som følge af høje omkostninger Forholdet gør det vanskeligere at dække eventuelle fremtidige tab.
Finanstilsynet fandt, at sparekassens solvensbehov skulle øges fra de 9,75 %, som banken havde indberettet ultimo marts 2010. Sparekassen har efterfølgende meddelt Finanstilsynet, at det individuelle solvensbehov er øget til 12 %. Det forøgede solvensbehov adresserer efter Finanstilsynets vurdering de yderligere risici, som blev identificeret ved den foretagne inspektion. Sparekassens faktiske solvensprocent pr. 30. juni 2010 var 15,2 på institutniveau.
Finanstilsynet gav endvidere sparekassen påbud om, at bestyrelsen skal tage stilling til sparekassens kreditpolitiske profil og målsætninger, ligesom bestyrelsen skal tage stilling til sparekassens maksimale eksponering inden for udvalgte geografiske områder og indenfor erhvervskategorier. Endelig skal bestyrelsen fastsætte maksimale størrelser og antal for de store engagementer.
Finanstilsynet konstaterede, at sparekassens viden om de store og svage engagementer generelt ikke var tilstrækkelig. Ved undersøgelsen konstaterede Finanstilsynet endvidere, at sparekassen mangler periodiske rapporteringer til bestyrelsen om udviklingen i sparekassens udlån. Sparekassen blev derfor påbudt, at bestyrelsen skal modtage en løbende rapportering om udviklingen i kreditboniteten, herunder den porteføljemæssige udvikling. Rapporteringen skal følge op på, om kreditpolitikken efterleves.
Finanstilsynet meddelte også sparekassen, at den ikke i fornødent omfang fører referat af de drøftelser, der finder sted på bestyrelsesmøderne, og at det herunder ikke altid tydeligt fremgår, hvilke lån bestyrelsen bevilger.