1. Indledning
Finanstilsynet var den 5. oktober 2010 på inspektion i Sparekassen Limfjorden.
Inspektionen var en temainspektion med fokus på sparekassens rådgivning i forbindelse med salg af garantbeviser, samt sparekassens markedsføring af garantbeviser. Undersøgelsen havde til formål at følge op på garantsparekassernes efterlevelse af anbefalingerne i Finanstilsynets rapport om salg af egne aktier og garantbeviser.
Finanstilsynet gennemgik under inspektionen følgende emner:
• Sparekassens garantbeviskoncept, antallet af garanter og fordeling af garanterne i forhold til størrelsen på deres indskud.
• Sparekassens rådgivning og dokumentation i forbindelse med salg af garantbeviser, herunder hvordan sparekassen oplyser om risiko forbundet med investeringen, samt oplysning om vilkår for opsigelse og indløsning af garantkapital.
• Sparekassens markedsføring af garantbeviser.
Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet.
2. Sammenfatning og risikovurdering
Sparekassen har etableret de lovpligtige forretningsgange for rådgivning om tegning af garantkapital. Forretningsgangene indeholder oplysninger om risikoen ved garantkapital, begrænsninger for indløsning, samt krav om, at rådgivningen dokumenteres skriftligt.
Sparekassen foretager stikprøvekontrol med henblik på at kontrollere, at forretningsgangene efterleves i praksis.
Finanstilsynet gav sparekassen en risikooplysning om, at den bør ændre sine forretningsgange, så garanter fremover bliver varslet, når deres garantkapital forfalder til udbetaling. Der er et særligt behov for varsling, fordi sparekassen har indført et garantkoncept med mulighed for opsigelsesvarsel på op til 5 år. Garantkapital, der er opsagt, men ikke indløst inden for en given periode, overgår således til en ny tilsvarende bindingsperiode uden mulighed for indløsning før tid.
Finanstilsynet vurderer, at sparekassens markedsføringsmateriale for garantbeviser er balanceret i sin fremstilling af fordele og risici ved investering i garantkapital.
Endelig tog Finanstilsynet til efterretning, at sparekassens forretningsgang for god skik, der på flere punkter var utidssvarende og ikke tilstrækkeligt tilpasset sparekassens faktiske forhold, ville blive opdateret snarest.