1. Indledning
Finanstilsynet var i maj 2010 på inspektion i Kreditbanken A/S.
Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle bankens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko.
Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet.
2. Sammenfatning og risikovurdering
På inspektionen gennemgik Finanstilsynet bankens 35 største udlånsengagementer samt alle engagementer med bankens direktion og bestyrelse. Herudover gennemgik Finanstilsynet udvalgte engagementer med overtræk.
Banken har balance mellem indlån og udlån. Bankens udlån er ikke specielt eksponeret mod bestemte brancher, og banken har en lav andel af store engagementer.
Bankens kreditrisiko er efter Finanstilsynets vurdering mindre end gennemsnittet i andre sammenlignelige pengeinstitutter. Finanstilsynet har dog givet banken en risikooplysning om, at der er store blancoelementer i en række af de gennemgåede udlån. Derudover har banken fået påbud om, at den skal udarbejde en skriftlig forretningsgang for opgørelse af indbyrdes sammenhængende udlånsengagementer.
Banken har en robust kapitalstyrke i forhold til risikoprofilen, idet kapitalgrundlaget stort set udelukkende er egenkapital. Banken har samtidig en relativt høj indtjening, der kan bidrage til at dække tab som følge af en eventuelt negativ udvikling.
Kreditbanken A/S har opgjort solvensbehovet pr. 31. marts 2010 til 8,3 procent. Bankens faktiske solvens pr. 31. marts 2010 var 17,5 procent. Finanstilsynet har på baggrund af inspektionen ingen bemærkninger til opgørelsen af solvensbehovet.
Finanstilsynet konstaterede i forbindelse med inspektionen, at bankens direktion havde bevilget en del engagementer, som er så store, at de efter bankens egne retningslinjer skal bevilges af bestyrelsen. Dette er sket med henvisning til bestyrelsesinstruksen om, at direktionen i presserende tilfælde kan bevilge lån, der ligger uden for den almindelige bevillingsgrænse.
Banken fået påbud om at sørge for, at bestyrelsen som hovedregel selv træffer beslutninger om bevilling af engagementer, der er så store, at de skal bevilges af bestyrelsen. Bestemmelsen om presserende tilfælde er en undtagelsesbestemmelse og bør derfor kun anvendes i absolutte nødstilfælde.