Indledning
Finanstilsynet var på inspektion i Alm. Brand Bank A/S i oktober/november 2010. Inspektionen var en funktionsundersøgelse, det vil sige en undersøgelse af et eller flere udvalgte områder. På inspektionen gennemgik Finanstilsynet kreditområdet, solvensbehovet og bestyrelsens opgavevaretagelse.
Denne redegørelse offentliggøres efter reglerne i bekendtgørelse om penge- og realkreditinstitutters pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vurdering af instituttet.
Sammenfatning og risikovurdering
Finanstilsynet gennemgik ved inspektionen 136 udlånsengagementer med erhvervskunder og 80 udlånsengagementer med privatkunder. Alle de største engagementer (over 25 mio. kr.) blev gennemgået, mens de øvrige var fordelt på forskellige stikprøver i størrelsesintervallet 200.000 kr. til 25 mio. kr. Herudover gennemgik Finanstilsynet 179 pantebreve i bankens egenbeholdning fordelt på 2 stikprøver og 115 pantebreve, som lå til sikkerhed for kunders udlånsengagementer.
Bankens udlån til store erhvervskunder vedrører for en stor dels vedkommende finansiering af ejendomme i Danmark og Tyskland samt pantebrevsfinansiering. Der er også en del store landbrugsengagementer. Finanstilsynet konstaterede ved inspektion i 2008 og opfølgningsundersøgelse i 2009, at kreditkvaliteten af bankens store udlånsengagementer var meget dårlig. Det gav dengang anledning til betydelige nedskrivninger og et øget solvensbehov. Inspektionerne gav ligeledes anledning til mange og væsentlige bemærkninger til bankens administrative praksis på kreditrisikoområdet.
Banken er i gang med at afvikle størstedelen af sine udlånsaktiviteter. Efter afviklingen vil banken kun have udlån til privatkunder og udvalgte investerings- og leasingengagementer. Som det fremgår nedenfor, er det Finanstilsynets vurdering, at kreditrisikoen ved de udlånsaktiviteter, som banken ønsker at beholde, er væsentligt mindre end for de udlån, som er under afvikling.
Kreditkvaliteten af bankens store udlånsengagementer er fortsat dårlig, hvilket afspejler sig i relativt store nedskrivninger. Bankens administrative praksis er forbedret siden 2008/2009. Finanstilsynet har dog stadig en del bemærkninger til kreditstyringen, herunder om opdatering af sikkerhedsværdier, principper for nedskrivningsberegninger og kvaliteten af bankens beslutningsgrundlag, jf. nedenfor.
Banken havde forventet en mindre forhøjelse af nedskrivningerne pr. 30. september 2010. Finanstilsynet konstaterede ved inspektionen, at der var behov for yderligere nedskrivninger, der var betydeligt højere end bankens forventninger. Banken har indregnet nedskrivningerne i kvartalsrapporten pr. 30. september 2010.
De øgede nedskrivninger vedrører især bankens store ejendomsengagementer og engagementer med pantebrevsfinansiering.
Behovet for yderligere nedskrivninger skyldes, at bankens nedskrivningsberegninger i en del tilfælde ikke byggede på opdaterede værdiansættelser af sikkerheder, hvilket især gælder ejendomme. Sikkerhederne var således i en del tilfælde betydeligt mindre værd, end hvad banken havde indregnet.
Banken havde for nogle privatkunder ikke konstateret, at der var objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). I disse engagementer havde banken således ikke foretaget en nedskrivningsberegning.
Endelig var bankens anvendte principper for nedskrivning ikke i alle tilfælde i overensstemmelse med regnskabsreglerne.
Banken fik påbud om at sikre, at reglerne for dokumentation for og opgørelse af nedskrivninger på individuelt vurderede udlån overholdes, og at der konstateres OIV efter reglerne.
Finanstilsynet konstaterede ved gennemgangen af pantebreve i egenbeholdningen og belånte pantebreve, at bankens værdiansættelse i en del tilfælde var for høj. Det er Finanstilsynets vurdering, at det blandt andet skyldes, at banken hidtil kun i mindre omfang havde indhentet vurderinger af de enkelte ejendomme. Til brug for inspektionen fik banken foretaget udvendige besigtigelser af de udvalgte ejendomme. Disse vurderinger viste, at pantebrevene i en del tilfælde ikke havde værdi eller kun delvist havde værdi. Finanstilsynet vurderede derfor, at der var behov for yderligere kursreguleringer og nedskrivninger, hvilke banken har indregnet i kvartalsrapporten pr. 30. september 2010.
Det er Finanstilsynets vurdering, at bankens kreditrisiko vedrørende udlån til private ikke er væsentlig anderledes end andre bankers. Ligesom i andre banker er en del af privatkunderne teknisk insolvente som følge af de senere års fald i huspriserne.
Finanstilsynet fandt, at bankens skriftlige bevillingsgrundlag i mange tilfælde ikke gav et tilstrækkeligt grundlag for at træffe beslutning om kreditrisikoen. Det var primært tilfældet ved store engagementer, hvor der for eksempel kunne mangle oplysninger om værdien af ejendomme og udlejningsforhold samt regnskabsanalyser. Endvidere konstaterede Finanstilsynet fejl og mangler i bankens datakvalitet. Finanstilsynet vurderer, at banken risikerer at træffe forkerte beslutninger, når kreditrisikoen ikke er fuldt belyst, eller der er fejl i data. Banken fik påbud om at sikre, at kvaliteten af beslutningsgrundlaget forbedres. Endvidere fik banken påbud om forbedringer af datakvaliteten.
Bankens afsatte solvens til dækning af risikoen på svage kunder var beskeden, og tilsynet vurderede, at der var behov for at afsætte yderligere solvens.
Banken havde opgjort det individuelle solvensbehov pr. 30. juni 2010 til 10,5 procent. Den faktiske solvens var pr. 30. juni 2010 14,2 procent.
På baggrund af undersøgelsen besluttede bankens bestyrelse den 17. november 2010 at forhøje bankens individuelle solvensbehov til 14,1 procent. Banken fik tidligere samme dag tilført 600 mio. kr. i egenkapital. Med kapitalindskuddet var bankens faktiske solvens ca. 1,5 % højere end solvensbehovet. Overdækningen er forholdsvis beskeden, men banken har oplyst, at den forventer at få tilført yderligere egenkapital.
Finanstilsynet gennemgik også bestyrelsens opgavevaretagelse. Finanstilsynet vurderede, at der generelt var en god drøftelse i bestyrelsen af udlån, pantebreve og andre risici. Banken fik dog påbud om, at rapporteringen til bestyrelsen skal suppleres med et helhedsbillede af udlånsporteføljerne.
Endvidere var beslutningsgrundlaget til bestyrelsen vedrørende bevilling af privatengagementer med bestyrelse og direktion meget spinkelt. Bestyrelsen fik påbud om i særlig grad at overvåge og tage stilling til disse engagementer i overensstemmelse med lovgivningens krav.