Indledning
Finanstilsynet var i oktober 2015 på inspektion i Andelskassen Oikos. Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle andelskassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko.
Sammenfatning og risikovurdering
Andelskassen Oikos’ forretningsmodel baserer sig primært på at yde andelsboliglån i København og Aarhus, kreditter til studerende og mikrokreditter til låntagere i udviklingslande. 87 procent af udlånet er til privatkunder. Andelskassen er i særlig grad eksponeret mod finansiering af andelsboliger, der tegner sig for 54 procent af de samlede udlån.
Andelskassen har de seneste 2 år haft en høj udlånsvækst på i alt 32 procent, som primært er drevet af flere udlån til kunders køb af andelsboligbeviser i København.
Finanstilsynet vurderer, at en række forhold i forretningsmodellen er uholdbare, herunder høj udlånsvækst med mange store eksponeringer indenfor det københavnske andelsboligmarked, lav indtjening og utilstrækkelig styring. Andelskassen modtog en risikooplysning på denne baggrund.
Finanstilsynet konstaterede ved undersøgelsen en lang række styringsmæssige mangler. Andelskassens identifikation og vurdering af risici er utilstrækkelig, hvorfor andelskassens bestyrelse modtog påbud om at styrke dette. Ligeledes modtag andelskassen påbud om, at politikker og instrukser til styring af kredit-, markeds- og likviditetsrisici skal styrkes væsentligt.
Andelskassen fik flere påbud til bestyrelsens arbejde, herunder påbud om, at bestyrelsens forretningsorden skal præciseres samt at protokolleringer fra bestyrelsesmøder skal forbedres. Ligeledes fik andelskassen påbud om at udbygge rapporteringen til bestyrelsen. Flere af påbuddene var gentagelser fra seneste inspektion i 2012, idet andelskassens praktiske implementering har været utilstrækkelig.
På inspektionen gennemgik Finanstilsynet de 50 største udlån, yderligere 8 svage udlån samt alle udlån til bestyrelse og direktion og låntagere nært knyttet hertil.
Blandt andelskassens største udlån (alle over 500.000 kr.) var der objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) i 3 udlån, svarende til 7,6 procent målt på volumen. Andelskassen havde ikke konstateret OIV på disse 3 udlån.
Finanstilsynet fandt, at behovet for yderligere nedskrivninger opgjort i forhold til 30. juni 2015 var på 234.000 kr. Heraf havde andelskassen selv fundet nedskrivninger for 81.000 kr. Mernedskrivningerne kan i vidt omfang knyttes til, at der ikke rettidigt konstateres OIV, og at andelskassen er for optimistisk ved vurdering af svage kunders fremtidige betalingsevne. Andelskassen modtog derfor påbud om at forbedre forretningsgangen på dette område.
Andelskassen modtog desuden påbud om at forbedre bevillingsgrundlaget, herunder særligt at foretage tilstrækkelige analyser af de finansierede andelsboligbevisers reelle værdier.
Finanstilsynet konstaterede ved inspektionen mange fejl og for lidt viden på regnskabs- og kapitalområdet. Andelskassen fik derfor påbud om at styrke sin viden, datakvalitet og interne kontrol på disse områder.
Andelskassen havde pr. 30. juni 2015 opgjort solvensbehovet til 10,8 procent. Finanstilsynet fandt en række fejl i andelskassens opgørelse af solvensbehovet, som efter Finanstilsynets vurdering skal være mindst 12,3 procent.
Andelskassen havde pr. 30. juni 2015 opgjort solvensprocenten til 13,5 procent. Inspektionen afdækkede flere fejl i opgørelsen, som andelskassen fik påbud om at udbedre. Solvensprocenten kunne herefter opgøres til 12,9 procent.
Andelskassen modtog en risikooplysning om, at andelskassens kapitalmæssige overdækning med 0,6 procentpoint er lav, og at andelskassen derfor bør styrke sin kapitalisering eller afsøge andre muligheder.