Indledning
Formålet var at undersøge bankens risikovillighed ved nyudlån til finansiering af ejer- og andelsboliger i vækstområder samt at vurdere bankens beslutningsgrundlag og overholdelse af kreditpolitik og forretningsgange.
Vækstområder var afgrænset til København og omegnskommuner samt Aarhus kommune. Temainspektionen fandt sted som led i en tværgående undersøgelse af de fem største banker (SIFI bankerne).
Sammenfatning og risikovurdering
Finanstilsynet havde udvalgt 214 bevillinger af nyetablerede eller forhøjede boligudlån med pant i ejer- og andelsboliger, som banken selv skulle gennemgå efter nærmere anvisninger. På baggrund af bankens registreringer udvalgte Finanstilsynet tilfældigt 50 bevillinger og gennemgik disse.
Finanstilsynet udstedte i januar 2016 en vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved boligudlån i vækstområder. Alle de undersøgte lån var bevilget i perioden 1. januar - 31. oktober 2015, dvs. før vejledningen.
Det meget lave renteniveau og de senere års prisstigninger på boliger i vækstområder indebærer, at der er risiko for væsentlige prisfald på disse boliger. Ved bevilling af boligudlån i vækstområder skal pengeinstitutterne derfor være særligt opmærksomme på, at kunderne har en robust økonomi. Gennemgangen af bevillingerne gav indtryk af, at banken i stort omfang havde haft fokus på dette i 2015.
Finanstilsynet vurderede således, at bankens risikovillighed i 2015 var lav i forhold til gennemsnittet for de undersøgte banker.
Bankens kreditpolitik indeholdt generelt ikke eksplicitte krav til kundernes økonomiske nøgletal, men relevante hovedregler i forhold til at definere, hvilken risikoprofil bestyrelsen ønskede for privatkunder.
De udvalgte bevillinger afveg fra en eller flere af bankens egne hovedregler i halvdelen af tilfældene. Bl.a. accepterede banken – ligesom de andre undersøgte banker – i mange tilfælde en højere gældsfaktor end anbefalet i kreditpolitikken. Gældsfaktoren er kundens samlede gæld divideret med kundens årlige bruttoindkomst. Det store omfang af afvigelser indebærer en risiko for, at banken på grund af konkurrencesituationen i vækstområderne har foretaget bevillinger, som afviger fra bestyrelsens ønsker. Det bemærkes dog, at andelen af bevillinger med afvigelser fra hovedreglerne havde været væsentlig lavere, hvis alle bankens nybevillinger var omfattet af undersøgelsen. Det skyldes, at Finanstilsynet inden udvælgelsen havde fravalgt de mest robuste kunder.
Banken fik derfor påbud om at sikre, at kreditpolitikken suppleres med retningslinjer for, hvornår og under hvilke forudsætninger bestyrelsen kan acceptere afvigelser fra hovedreglerne.
Finanstilsynet konstaterede, at der var mange fejl eller mangler i beslutningsgrundlaget. I 28 pct. af bevillingerne var fejlene og manglerne væsentlige vedrørende beregninger af fx formue, rådighedsbeløb og gældsfaktor. Herudover var der væsentlige mangler i beskrivelsen af kundeforholdet. Andelen af væsentlige fejl og mangler var større end i de andre undersøgte banker, og bankens beslutningsgrundlag var det dårligste af bankernes. Omfanget af fejl og mangler ændrer dog ikke konklusionen om, at bankens risikovillighed i 2015 var lav i forhold til gennemsnittet for de undersøgte banker. Banken fik påbud om at sikre, at beslutningsgrundlaget forbedres, så kreditbeslutninger træffes på et retvisende og tilstrækkeligt grundlag.